KOMMENTAR. Da Soundvenue søndag Facebook-postede nyheden om, at Lukas Graham undskyldte for deres XXXTentacion-cover og ville have det fjernet fra Spotify med det samme, var der to brugerkommentarer, der fik klart flest likes. Det var, pudsigt nok, to Facebook-kommentarer, der udtrykte pænt forskellige holdninger, men som samtidig havde næsten præcis lige meget støtte. Et døgn efter publiceringen havde de begge omkring 100 likes hver.
Her er den ene, der er ét stort suk over »politisk korrekthed«:
»Det er simpelthen for meget, at ingen musiker kan spille covers af XXX nu, uden at få en absolut shitstorm og blive udstillet som fortaler for vold eller et eller andet. Sangene er stadig, hvad de er, om man kan lide kunstneren eller ej, og man skal da have artistisk frihed til at kunne spille en af hans sange alligevel. Man sympatiserer heller ikke med pædofili, hvis man spiller/lytter til et Michael Jackson-nummer. Forbandede politiske korrekthed«.
Damn you, politisk korrekthed!
Og her er den anden kommentar, der ikke køber, at Lukas Graham skulle kunne være helt uvidende om anklagerne mod XXXTentacion:
»Yeah, right! Som om. Det nægter jeg simpelthen at tro på! Det har da ikke været til at undgå at høre og læse om andet end XXX’s voldelige baggrund i 2018. Den eneste og virkelige grund til, at han har pillet nummeret ned, er den dårlige modtagelse coveret har fået. Er du gal et tamt forsøg«.
Damn you, hykleriske artist!
I resten af kommentarerne går bølgerne tilsvarende højt, som det jo oftest sker i en shitstorm, og folk fordeler sig efter skarpt opdelte lejre. Der er dem, der synes det er forkasteligt, at Lukas Graham har lavet et cover af en mand, der var anklaget for vold mod en kvinde. Og der er dem, der synes den ’politisk korrekte’ kritik har taget overhånd.
På Facebook var der mange, der kritiserede den politiske korrekthed, men også mange, der kritiserede valget af sang, mens der på Lukas Grahams Instagram var en sand stormflod af negative kommentarer, der undrede sig over, at bandet kunne finde på at lave et cover af en voldsforbryder.
Dermed er tidens helt store kulturkamp i musikmiljøet nået til Danmark. For det er netop i den her slags sager om såkaldte ’problematiske artister’, at konflikterne blusser heftigt op for tiden. Det er en konflikt stort set uden mellemgrund og med en meget skarp tone. Den udspiller sig primært via sociale medier. Og med Lukas Graham-gate kan vi nu for alvor se den udfolde sig i Danmark.
Det er for eksempel kun et par uger siden, Alicia Keys oplevede næsten præcis samme forløb som Lukas Graham. Hun uploadede også et XXXTentacion-cover, tilsyneladende uvidende om, at det var et betændt emne. Twittersfæren samlede sig hurtigt og kritiserede sangerinden – og kort efter fjernede hun sangen.
Lukas Graham har også netop fået fjernet deres XXX-cover, og forsanger Lukas Forchhammer skriver på Instagram og Facebook, at han ikke havde kendskab til rapperens voldshistorik, da de indspillede sangen. Det har han nu. Og så undskylder han i øvrigt også af flere omgange.
Det med den offentlige undskyldning er også en fast del af de her konflikter. Tidligere i år har rappere som 21 Savage og Lil Pump for eksempel undskyldt for tekster, der bestyrkede fordomme mod henholdsvis jøder og asiater. Det skete også efter heftig kritik på sociale medier: De hårde rappere måtte bede om forladelse, ligesom Lukas Graham nu altså undskylder for XXX-coveret.
Fælles for alle de forløb er, at grupperinger af mennesker finder sammen på sociale medier og starter kampagner for at gøre opmærksom på hændelser, som de finder uacceptable. Det helt store eksempel i år har selvfølgelig været #MuteRKelly-kampagnen.
Nu kan man selvfølgelig ikke sammenligne en som R. Kelly og hans forfærdende historik med en som 21 Savage, der ’bare’ har rappet en fordomsfuld linje om jøder. Men det virker ret åbenlyst, at mange af de her undskyldninger og tilbagetog er drevet af en frygt for den blacklisting, en succesfuld kampagne på internettet kan medføre.
På Twitter kalder man det at være ’cancelled’, når en kunstner har begået noget utilgiveligt og er blevet dømt ’ude’ af befolkningen. Det er ikke en specielt god situation at havne i for en kunstner. Så hellere undskylde, før det går helt galt.
Dermed selvfølgelig ikke sagt, at Lukas Grahams undskyldning ikke kan være helt igennem dybtfølt. Lukas Forchhammer har også taget dialogen med de kritiske røster på blandt andet Instagram. Han virker ægte angrende – selv om store dele af kommentarsporet på Soundvenues Facebook altså ikke tror på, at han slet ikke kendte til XXXTentacions historik.
Men uanset, hvordan det står til om den sag, så er det interessante ved netop den her episode egentlig snarere, at Instagram-kampagnen mod Lukas Grahams XXXTentacion-cover var effektiv på en måde, vi sjældent har set det herhjemme før.
I dette tilfælde startede kampagnen hos aktivisten Amalie Have, der har 86.000 følgere på Instagram, hvor hun hedder Scandinaviandreamgurl. Hun gjorde opmærksom på XXX’s historik via Instagram og kommenterede herefter på Lukas Grahams profil:
»Jeg har lavet en historie, der forklarer, hvorfor det er problematisk at lave et cover af XXXTentacions ’Sad!’, eftersom han er en kendt mishandler, der havde en historik med at påføre kvinder smerte. Jeg har tagget dig i mine historier – vi er mange, der ville sætte pris på at høre dine refleksioner omkring det her specifikke samarbejde«.
Efter dén kommentar kom en række kritiske stemmer frem og undrede sig over, om Lukas Graham »støttede op om vold mod kvinder«, eller hvorfor han lavede »et cover af en mishandler«. Andre spurgte, om Lukas Graham også kunne finde på at lave et cover af R. Kelly. Sangerinden Jada, der lige har vundet P3 Talentet-prisen ved P3 Guld, kommenterede på Grahams profil, at XXXTentacion havde en historik med mishandling. Podcasten Fries Before Guys var også forbi i kommentarerne.
Shitstormen var på vej mod tornadodimensioner. Indtil Lukas Graham altså gik ind og svarede.
»Undskyld er et fattigt ord«, lød det et sted i kommentarsporet, mens dette blev postet som svar i flere omgange: »Den (XXXTentacion-coveret, red.) bliver fjernet nu. Jeg havde helt enkelt ingen anelse (om voldsanklagerne, red.). Jeg er ked af smerten, jeg har forårsaget, og jeg er vred over, at ingen har sagt noget til mig før jer. Tak for at gøre mig opmærksom på det«.
Og dermed havde den effektive og målrettede kampagne, som Amalie Have startede, exceptionelt hurtig succes. Okay, sangen var stadig oppe hos Spotify et par dage efter, men nu er den altså endegyldigt fjernet. Dermed viste kampagnen, at man kan opnå resultater ved at mobilisere en bevægelse på de sociale medier og konfrontere artister på deres profiler. Det er svært at ignorere, når man bliver bombarderet med kritiske spørgsmål i sit kommentarspor.
Lukas Graham undskyldte, og dermed er vi tilbage, hvor denne artikel startede. Soundvenue postede nyheden, og folk delte sig lynhurtigt i to lejre. Der er dem, der støtter Amalie Haves kampagne. Og dem, der hader den her »politisk korrekte« kultur.
Nogle ser woke aktivister, der retmæssigt bekæmper voldsforbrydere og kvindemishandlere. Andre ser en hysterisk krænkelseskultur, der agerer folkedomstol. Banen er, som man siger, kridtet op. Det er næppe sidste gang, vi ser den her kulturkamp udfolde sig i 2019.
Læs også: Alicia Keys indspiller XXXTentacion-cover – men sletter det igen efter heftig kritik