Gents omfavnede det kitschede i Store Vega
Lørdag aften havde den danske synthpopduo Gents inviteret til stort gæsteshow i Store Vega under navnet Gents & Friends. Det var måske lige lidt at oversælge konceptet. De fleste af disse venner var essentielt blot en række vældig korte opvarmningskoncerter, der havde de uheldige fællesnævnere, at kunstnerne havde svært ved at komme ud over scenekanten, og at publikum ævlede løs under deres optrædener – to faktorer, der utvivlsomt påvirkede hinanden gensidigt.
Som opvarmningskoncerterne skred fremad, syntes publikum også at blive lidt utålmodige, og jeg frygtede, at Gents ville få svært ved at varme sig ind i en sal, hvor stemningen så småt var ved at blive apatisk.
Det viste sig dog hurtigt, at der ikke var den store grund til bekymring. Lige fra de første toner bragte Theis Vesterløkkes synths varme til salen, og vokalist Niels Fejerskov Juhl havde en gribende tilstedeværelse på scenen. Han omfavnede gruppens let kitschede lyd på fornemste vis, som han kæphøjt spankulerede rundt – hans udstråling var enorm, og jeg kunne ikke undgå at tænke på larger-than-life-excentrikere som Morrissey og Bryan Ferry.
Da de to herrer trådte på scenen, var det foran et stort bagtæppe, men da tredje nummer, ‘Brother’, gik i gang, faldt det, og pludselig var bandet udvidet med trommeslager, bassist og guitarist. Musikken fik dermed nye dimensioner, men den tabte aldrig den cheesy charme, som Gents udmærker sig i. De havde også et gennemført lysshow med, der fungerede godt til at understøtte musikken, der blev en hel del mere pulserende live.
Koncerten gik fremad, og selv om ‘Circles’, ‘Smoke Machine’ og ‘Empty Shell’ var fornøjelser at høre, var koncertens udtryk lidt ved at gå i selvsving. Så charmerende som det nu engang var, begyndte jeg mod midten at finde Juhls dansemoves en kende ensartede, og jeg savnede, at de trak noget nyt op ad hatten. Dertil var lyden på Juhls vokal til tider ret mudret, hvilket med tiden blev svært at ignorere.
Det kom gruppen dog fint efter i sidste tredjedel af koncerten. Først eskalerede ‘Part Time Lover’ noget så fornemt ind i en smuk, mildt kakofonisk lydmur, der var en fryd for ørerne. Dernæst inviterede de Chinahs guitarist Simon Kjær og forsanger Fine Glindvad til at spille ‘Second Guesses’ med dem, og det gav koncerten endnu et friskt pust.
Herefter var de afsluttende numre en storslået tour de force. Armbevægelserne var store i både bogstavelig og overført forstand, som ‘I Wanna Be Free’, ‘Love Is Tears’, ‘Human Connection’ og ‘Young Again’ satte ild til Store Vega. Eller, det vil sige, vi fik rent faktisk ikke det pyroshow, gruppen i sin tid annoncerede. Men man kom virkelig i god stemning, og for de fleste var en efterfest nok en uundgåelig fortsættelse.
Kort sagt:
Gents & Friends var ikke det helt store show, gruppen i sin tid lagde op til, men den danske synthduo var overbevisende på scenen, og koncerten omfavnede smukt de bedste sider af deres lidt cheesy, kitschede lyd.
Læs også: 26 danske album, vi glæder os helt vildt til i 2019