Endnu en beige singer/songwriter med akustisk kedsomhed og tandløse tekster?
Kald den akustiske guitar, hvad du vil, men du slipper på ingen måde af sted med at kalde Stella Donnelly hverken kedelig eller tandløs. Den australske singer/songwriter leverer nemlig ganske vist minimalistisk lo-fi-folk – men dét med charme, personlighed og masser af bid.
Donnellys fløjlsblide, lyse og sødmefulde vokal flirter på den ene side bekymringsfrit med hendes enkle guitarbaserede akkorder, blues-klingende melankoli og florlette fingerspil. Men på den anden side, hvis du lytter bedre efter de ord, der glider over hendes læber som fløde over søde jordbær, løber det dig koldt ned ad ryggen.
Jamen dog. Det lyder da egentlig ikke særligt rart.
Jamen, det er dét, der er så spændende ved Donnelly. Hendes musik lyder nemlig netop overmåde rar. Men hun er en kontrasternes kunstner.
Der er nemlig noget særegent effektfuldt og direkte uhyggeligt over kontraster, når de bruges rigtigt. Når et hjertegribende smerteskrig mutes, når en uskyldig børnemelodi bliver en psyko-lystmorders kendingsmelodi, eller når højstemt stemningsmusik muntert danser hen over hjertegribende sorgscener.
Der er noget særegent effektfuldt og direkte uhyggeligt over Stella Donnelly.
»Your father told you that you’re innocent / told you that women rape themselves / would you blame your little sister / if she cried to you for help«.
Sådan synger Donnelly på nummeret ‘Boys Will Be Boys’. Hun synger til den mand, der forgreb sig på hendes veninde. Hun synger til dem, der lægger skylden på kvinden efter et overgreb. Hun synger til dem, der ikke tror, victim-blaming er et reelt problem. Til alle dem, der ikke forstår alvoren i eller omfanget af chikanekulturen, fordi de ikke ser sig selv som en del af den.
Jesus K, vil den evindelige #MeToo-ynk ingen ende tage?
Stik piben ind og slå ørerne ud – den her går også ud til dig, som tydeligvis mangler et wake up-call og et shot empati. Desuden skrev Donnelly altså ’Boys Will Be Boys’ halvandet års tid, inden Weinstein-skandalen skred og #MeToo-lavinen rullede. Men som hun har spillet nummeret over de seneste par år, forstod hun, at hun sang den til flere og flere. Den handler ikke blot om hendes veninde og hendes overgrebsmand – den handler om et samfundsproblem af ubegribeligt omfang.
»Jeg følte, jeg havde en masse vrede, som jeg ikke vidste, hvor jeg skulle placere. Alternativet er at køre hen til nogens hus og kaste med æg, men det er ikke lovligt«, udtalte Stella Donnelly til Fact Magazine sidste år.
Som det let kan udledes af citatet, rummer Donnelly mere end en almindelig dosis humor. Lige netop derfor er det så meget desto mere tilfredsstillende at spidse ører, når hun synger – det er nemlig ikke bare klagesange.
Slutningen på føromtalte nummer, ’Boys Will Be Boys’, er et oplagt eksempel: »Like a mower in the morning / I will never let you rest / you broke all the bonds she gave you / time to pay the fucking rent«.
Har du gjort hende uret, kommer hun efter dig – som en græsslåmaskine hver eneste morgen. Hvilken genialt udtænkt og kamp-irriterende skæbne at lide.
Okay, jeg tager mine ensporede skodkommentarer tilbage. Hvordan får jeg mere af Stella Donnelly?
Fornuftigt, det bliver du glad for. Du kan passende begynde med at høre hendes ep fra sidste år: ’Thrush Metal’ – opkaldt efter et ordspil over ’thrush’ (en form for intimsvamp) og genren ’thrash metal’. Her vil du opleve hendes sønderknusende ærlighed blandet med knivskarp humor i allerfineste folkform.
Meget mere er dog på vej, og hendes debutalbum ’Beware of the Dogs’ er sat til at udkomme 8. marts. Altså i rigelig tid til, at det kan nå at sætte sig fast inden hendes optræden på årets Roskilde Festival. Hvis du allerede er lokket til, så skal du i den grad tjekke singlen ’Old Man’ ud.
Læs også: Breakin’ Sound 2019: De 12 mest lovende danske navne