Lord Siva, Artigeardit og Fraads har på hver sin måde markeret sig i nogenlunde det samme musikalske landskab. Et felt, hvor hiphop ofte bliver melodisk, personlig og præget af angst, nervøsitet og hjertesorg – uden at det dog betyder, at der sættes en bremser for festen.
En fællesturné virkede derfor meget naturlig – og man kunne også mærke en del overlap mellem deres fanbaser, da denne turné ramte Store Vega onsdag aften.
Fraads
Efter lidt energisk opvarmning fra den Karrierekanonen-vindende hiphopduo Ravi Kuma gik Fraads på som det første af aftenens tre hovenavne. Duoen, der i studiet består af producer David Engelbrecht og vokalist Papa Erotic, var til koncerten udvidet med både trommeslager og bassist.
Udtrykket blev en kende rodet. Specielt i starten var lydbilledet ikke særlig medrivende, og Papa Erotics dramatiske udskejelser gik en smule ud over hans vokal. Visse linjer fik vi desværre kun i fragmenter, hvilket blandt andet gik ud over ‘Fraads sidder fast i dit fjæs’.
Det begyndte heldigvis at gå bedre, som koncerten skred frem, og den idiosynkratiske gruppe fik vendt rodet til deres fordel. De fik mod slutningen styret musikken helt over i et dejligt kontrolleret kaos, hvor der dog stadig var plads til at være løssluppen. Særligt introen til ‘Kindkys’ blev virkelig smuk og dramatisk.
Det blev næsten helt punket, som vi nåede til den afsluttende ‘Heroppe’, og hvor Papa Erotics hektiske scenefremtoning virkede lidt påtaget i starten, endte den her flot med at accentuere nummerets ængstelige udtryk. På den måde endte koncertens puslespilsbrikker gradvist med at gå op i en højere enhed.
Artigeardit
I studiet har Artigeardit udviklet sig til en version 2.0, men til koncerten var stort set alt ved det gamle. Jovist, vi fik et par numre fra ‘2.0 EP’, men det var altså debutalbummet ‘Vildedage’, der dominerede setlisten. Hans koncertsetup var også præcis det samme, som da han turnerede med albummet: To dj’s og en korsanger.
Det simple setup virkede på sin vis. Det lød i hvert fald godt, og fra et teknisk synspunkt havde Ardit ingen problemer med at ride på beatet. Men det gjorde også, at der ikke var meget at se på ud over Ardit selv. Og her kunne man godt mærke, at store dele af setlisten var skrevet af en tidligere Ardit – en version 1.0 om man vil.
Især med langsommere numre som ‘Voicemail’, ‘Laos’ og ‘Godtforda’ var det desværrre svært at mærke den storte entusiasme fra aftenens hovedperson. Men selv på de mere energiske tracks savnede hans optræden noget energi.
Salen var dog fyldt med varm energi, når Ardit opførte numre som ‘Vildedage’ og ‘Værformig’, ligesom han formåede at være mere medrivende, når han bevægede sig over i sine nyere tracks. Hvis han havde leveret hele koncerten havde haft samme overbevisning som de klubbede ekstranumre ‘Del af mig’ og ‘Joggingsæt’, så havde det formentlig været en markant stærkere oplevelse. Det endte dog med at være for lidt og for sent.
Lord Siva
At rubricere Lord Siva som hiphop er lidt unuanceret. Han har længe været lige så meget sanger, som han har været rapper, og på det seneste har hans virke som sanger især været i fokus. Den tendens blev reflekteret i aftenens setlist. Han havde mest udvalgt numre, hvor han sang meget, og selv rapdelene var blevet mere melodiske i live-udgaverne.
Med sig havde han et fuldt live-band, og den organiske instrumentering fungerede fornemt. Bandet fokuserede på at understøtte Lord Siva, men gav også plads til lidt løssluppenhed. Især trommerne var en stor succes, når blandingen af det organiske og elektroniske gav en energi, der på sin vis var totalt ulig studieudgaverne, men fungerede upåklageligt.
Den udprægede professionalisme gjaldt også Lord Siva selv. Han lød formidabelt og balancerede på et knivsæg, hvor han formåede at være imponerende, uden at det trak fra hans skrøbelighed. Han mestrede den unikke kunst at virke indadvendt på en måde, hvor det ikke blot er gennemtrængende, men nærmest helt smittende.
De festlige sider af hans musik fik han også til at fungere. De mere upbeat sange var placeret rimelig elegant rundt omkring i setlisten og skabte variation, men de var stadig placeret så fint, at det ikke føltes, som om de kom ud af det blå. Den engelsksprogede ‘Paris’ fik lov til at afslutte aftenen, og det endte som et emotionelt festfyrværkeri.
Kort sagt:
De tre forskellige kunstnere fyldte Store Vega med emotionel, melodisk hiphop, men med blandet held. Fraads var lidt rodet, men i de bedste stunder fik de skabt et smukt kaos. Artigeardits optræden var tilstrækkelig, men føltes en smule rutinepræget. Slutteligt gav Lord Siva et professionelt show, hvor stort set alt sad i skabet, og følelserne var smittende.
Læs interview: Artigeardit fortæller om to år med ’Vildedage’: »Hvorfor er jeg ikke en del af det normale liv?«