Motorique leverede lydefri dansabilitet på Spot Festival
Det var lidt af en sceneopgradering, Motorique havde fået efter at have duperet vores udsendte på Spot Festival sidste år ved henholdsvis et halvhemmeligt dayparty på den irske pub Tir Na Nog og Aarhus Volumes lille udendørs scene: I år indtog de ACC’s store scene, flankeret af papmacheraketterne fra musikvideoen til deres seneste single ‘Lemmings’.
Men valget virkede indlysende: Motorique er måske et af de mest umiddelbare og dansable liveacts herhjemme, og efter en andægtig start fandt de hurtigt groovet og levede op til det genrelabel, de efterhånden har fået klasket i panden af flere skribenter: Kraut-disco. Og om noget gav den til lejligheden omdannede kongressal netop plads til at røre sig en smule.
Det første, der sandsynligvis slår én, når man møder Motorique første gang, er, hvor tight, lækkert og velsammenspillet et maskineri, bandet er. Ikke så lidt imponerende, når det efterfølgende dæmrer for én, at de seks mand på scenen er et sidegesjæft-sammenrend af alle mulige karakterer fra det danske indie-mikrokosmos med repræsentanter fra blandt andre Tårn, Virgin Suicide og Shiny Darkly – og at primus motor, der binder det hele sammen, må være frontmanden Lennart Dybdal, der også er scenens afgjorte fikspunkt. Dybdal gav den i sit sennepsgule jakkesæt både som en dansegulvsdario med de goofieste onkel-moves og som en smægtende crooner, der flød elegant ovenpå Mads Lassens pumpende discobeats og David Rønne Vangs insisterende basgrooves.
Det blev også tydeligt, som koncerten skred frem, at føromtalte kraut-disco ender med at være en lidt for forfladigende genrebetegnelse for Motorique, for bandet har måske lige så meget tilfælles med start-80’ernes new romantic-bølge. Der er med andre ord lige så meget tidlig Talk Talk, Yazoo eller Alphaville som Giorgio Moroder over Motoriques kølige grooves, hvilket især blev tydeligt med den lydefri levering af ‘Lemmings’.
Men selv om Dybdal og hans lakajer gjorde, hvad de kunne, så kæmpede de en smule med at komme de sidste centimeter ud over scenekanten for at indgyde samme mindeværdighed som sidste års Spot Festival-bedrifter. Det er bare ikke alting, der fungerer i så stort et rum, og ACC virkede derfor som lidt af en fejlplacering af Motorique, der ville have været bedre tjent med mere intime rammer – selv om intentionen var god.
Kort sagt:
Motorique var blevet opgraderet gevaldigt til en voldsomt større scene efter sidste års Spot Festival, men det store, dansevenlige rum viste sig også som en hurdle for sekstettens nærvær på trods af en ellers lydefri og veldrejet koncert.
Læs alle vores anmeldelser fra Spot Festival HER.