Dragende Zaar fremviste sin unikke vokal på Roskilde Festival

Zaar havde hevet fem korsangere med, der indledte eftermiddagen, inden hun selv kom på scenen og stjal det meste af opmærksomheden. For Zaar, aka Sara Flindt, viste sig hurtigt at være en ekstremt intens og mystisk performer. Fra første tone på ’Our Love Is Dead’ mærkede man, at hendes vokal er noget helt unikt og mindst lige så veludført som på plade.

Det var Flindt og hendes stemme, der bar det. Når hun ikke stod og rystede med mikrofonen for at få en vibrato-effekt på sin skarpe og gennemtrængende vokal, havde hun en udstråling, så man på én gang blev draget og skræmt (på den gode måde).

Zaars sangskrivning og de elektroniske lydlandskaber, som hun og bandet frembragte, var delikate og detaljerige, fyldt med komplekse rytmer og præget af lange opbygninger og former. De steder, hvor det lykkedes dem at arbejde sig hen imod et klimaks, var det virkelig stærkt, og Flindt har klart evnen til at skabe store, intense og overvældende øjeblikke.

Men andre steder blev det en smule for stillestående, og de lange opbygninger forløste sig ikke helt. Sangskrivningen kunne godt tåle at få skåret lidt overflødigt fedt fra. Næstsidste nummer var balladeagtigt og uden de store armbevægelser, der prægede resten af koncerten. Det tjente til Zaars fordel, for her fik hendes melodier plads, inden ’Foolish Ways’ afsluttede ballet med manér.

Selv om Flindts udtryk til tider ligger lovligt meget op ad Björk, er det jo ikke noget dumt sted at starte. Og med tiden kan Zaar utvivlsomt blive et interessant og unikt bekendtskab på sine egne præmisser.

Læs anmeldelse: Ravi Kuma på Roskilde Festival