Artifact Collective gav Roskilde Festival tømmermændskur og opvarmningsfest i ét

Countdown-scenen stod i poppens tegn, da det seks mand høje musikkollektiv Artifact Collective hoppede fra campingpladsen og ind i festivalprogrammet på et afbud.

Fra første sekund flød de bløde toner fra forsanger Victor Oliver Møllers silkeagtige stemme og klangene fra trombonen, mens resten af bandet flot skiftede mellem energiske danse-grooves og intimt dryppende serenader, oplagt til et møde i et varmt festivaltelt.

Energien startede på toppen med numre som ‘Ways’ og ‘Roses’, hvor fødderne kunne udfolde sig i takt til den tunge bund af bas og trommer og en skarp guitarsolo. De blidt dansende bølger i publikum udgjorde både tømmermændskur og opvarmningsfest, og tidspunktet kunne ikke være bedre. Men selv om der blev plads til vokalens udfoldelse og snak om livets svære ting, kammede blødheden over i de mere stille numre ‘Drinks’ og ‘Florence’, hvor temperaturen dalede.

Først under trombonens lange klimaks på det flotte ‘Bonnie’ svandt snakken ind til fordel for stor intimitet, der fik følelserne frem og vinden til at blæse op, før radiohittet ‘Light Blue’ genstartede en dansefest i alle himlens nuancer.

Det var tydeligt, at det unge band var overvældede af pludselig at stå på den anden side af scenekanten, og det smittede af under hele koncerten, der lagde et solidt grundlag for, at festivalgæsterne – og kollektivet selv – kunne feste videre i det nedadgående lys.

Oversigt: Her er alle vores anmeldelser fra Roskilde Festival