15. Selma Judith ‘Colder’
‘Colder’ handler om, at mennesker bliver koldere med alderen som en forsvarsmekanisme mod at føle og tage de konsekvenser, der følger med. Det er dog ikke en tendens, man kan lægge ned over Selma Judith, som i den varme r’n’b synger som om, at hun føler det hele.
14. Chanelbigs feat. Mvrko, Lillebittebock & Olivver ’Helt fint’
Der findes ikke noget mere emo end at sige de fem ord: »Jeg har det helt fint«. Men på produceren Chanelbigs’ emorap-posse cut bliver de ord til et slags større mantra om, at vi alle nok skal få det godt, uanset hvor fucked det hele kan virke. Det er nok den bedste danske emorap-sang indtil videre – især takket være rapperen Lillebittebock (som jo har »helt fint« tatoveret på knoerne), der skråler omkvædet på perfekt og dramatisk poppunk-facon.
13. ML Buch ‘I Feel Like Giving You Things’
Normalt begår ML Buch sig inden for lo-fi-rockens territorium, men her føjer hun en pirrende nuance til udtrykket med multitrackede og indtagende vokalharmonier i ensom majestæt på et smukt a cappella-nummer, der udnytter kunstpauser og effekten af stilhedens lyd.
12. Barselona ‘Bankende hjerter’
Et klokkeklart højdepunkt på det i forvejen stærke ‘Legebørn-album er denne brusende hymne med en smægtende fremdrift, effektivt accentuerede trommeslag i omkvædet og en medrivende tekst, der bejler til gryende romancer.
11. Zaar ‘Our Love Is Dead’
Sara Flindts hjemsøgende stemme er mageløs på dette spydige breakup-nummer, mens kaotiske synths maler et billede af uro og uforudsigelighed, hvor man på ethvert tidspunkt frygter, at nummeret går til angreb – noget, der desuden sker mod slutningen, hvor hendes forvrængede vokal bliver så manisk, at man ikke kan lade være med at blive forgabt i den.
10. Artigeardit ‘Del af mig’
Artigeardit har lidt gjort, hvad der passede ham i år, og det har ført til nogle af karrierens hidtil stærkeste sange. Sidste år havde han en klar konceptuel ramme på det poetiske album ‘Vildedage’, men siden har den stået på ep’er, der udforskede trap, post-emorap og endda houserap på ‘Del af mig’. Især sidstnævnte har blæst os omkuld: Artigeardits nonchalante, men aldrig dovne flow passer åbenbart perfekt til sådan et klubbet beat her.
9. Ganger ‘Olympisk’
Tre spændende singler har det finurlige ensemble Ganger foreløbigt udgivet. ‘Olympisk’ er den, der har gjort størst indtryk, og det siger ikke så lidt. Det er umuligt ikke at vugge med på det funky groove og indstille sit fokus på fortællingen om en stedfar, der stjæler et fjernsyn.
8. Elias Boussnina feat. Lil Halima ’13th Floor’
Det er sjældent, at en sang mellem to helt friske talenter fungerer så godt – men kemien mellem danske Elias Boussnina og norske Lil Halima er altså fortryllende på denne lækre gospelinspirerede r’n’b-skæring. Mens vi tidligere var imponerede af Boussninas soulede vokal, havde han aldrig før udgivet noget af denne skala.
7. Gilli ‘Vai Amor’
Det kan godt være, Gilli startede karrieren med betontunge bangers som ‘Fissehul’ og ‘Orale’, men de seneste år har den tidligere grimerapper markeret sig som dansk hiphops store globetrotter, der rejser verden rundt på jagt efter nye musikalske indflydelser, som han kan forvandle til sommerhits. Først var det spansk guitar og fransk rap på ‘C’est La Vie’, derefter salsa på ‘Rica’ – og nu altså brasiliansk baile funk på den originale og uimodståelige sommersmasker ‘Vai Amor’. Gad vide, hvor han mon ender næste gang?
6. Hans Philip ‘Et studie i overtænkning’
Hans Philip rapper trods sin Ukendt Kunstner-fortid ikke meget på sit sublime debutalbum ’Forevigt’. ’Et studie i overtænkning’ er en af undtagelserne, og efter en lang, forførende intro er han klar med et af de stærkeste sæt linjer i karrieren over et bossa nova-sprudlende beat. Det her er centerpunktet på solodebuten – Hans Philip tænker for meget, vi andre tænker for lidt.
5. Erika de Casier ‘Little Bit’
Erika de Casier har en af de der hviskende, stille forførende stemmer, der ligger som en tynd dis på sangens beat. Som om man lytter til en drømmestemme, der næsten allerede er ved at forsvinde igen. Og på ‘Little Bit’ forstærkes følelsen af lyden af en trillende harpsichord-synth og regndråber, der drypper på beatet. Det er en lokkende sirenesang, man kun lige akkurat kan høre i vinden.
Hør sangen på Spotify HER.
4. Lowly ‘Baglaens’
Udtrykket er stilsikkert gennemarbejdet og velorkestreret på Lowlys andet album ‘Hifalutin’, som ligeledes demonstrerer dreampop-kvintettens fornemme sangskrivning. Her funkler særligt ‘Baglaens’ som en mystisk prisme med melankolsk fremdrift, ambiente klangflader og nogle fuldstændigt bjergtagende vokaleffekter, der får stemmerne til at dirre og lokke.
3. Liss ’Vibrations’
Luk vibrationerne ind. Liss’ comeback-ep ‘Second’ var spækket med smækker-melankolsk soulpop, men kvartetten ventede alligevel til tredjesinglen med at udgive det ultimative højdepunkt: ‘Vibrations’ har en fuldstændig fantastisk opbygning med flere lag og perioder, med omkvædets sukkende, drømmende fremdrift som kirsebærret på toppen.
2. Jada ‘Lonely’
’Lonely’ var Jadas tredje single, og mens de to lidt mere r’n’b-klingende forgængere imponerede os i stor stil, var det fantastisk at opleve, at hun i den grad også kunne lave et lille mesterværk i disciplinen rendyrket pop. Nummerets indpakning er (både i overført og bogstavelig forstand) pastelfarvet, men sangskrivningen er samtidig spækket med hudløs ærlighed, man kan mærke ind til benet.
1. Lord Siva & Vera ‘Paris’
Tidligere udforskede Lord Siva typisk grænselandet mellem hiphop og dyster r’n’b, men med ’Paris’ blev fokus lidt mere strømlinet mod popmusikken – og så sang han pludselig på engelsk med stor succes over Veras enormt groovy, men samtidig bedrøvede produktion.
’Paris’ er første forsmag på et samarbejde mellem sanger Lord Siva og producer Vera, og hvis singlen antyder det generelle kvalitetsniveau, kan vi vitterligt ikke vente med at høre mere fra den front. Det her er ikke bare en fantastisk sang, men også et bevis på, at magi kan opstå, når kunstnere træder ud af deres vante dagligstue og ind i nye rum med nye muligheder og udtryksformer.