Josiah Konder spillede smadrede sjælere på Roskilde Festivals forblæste prærie

Rising-området tog sig ud som en gudsforladt, forblæst prærie mandag eftermiddag, ganske godt castet til Josiah Konders teatralske og stampende mørkemandsrock. Sekstetten med sanger og guitarist Julius Ernst i front lyder nemlig ikke sjældent som soundtracket til en skæbnetung western med eksotisk, klaprende percussion og Ennio Morricone-klingende guitarakkorder.

Bandet var i dagens anledning udvidet med fire medlemmer og var således helgarderet med både saxofon, klaver, cello, flere percussionister og guitarister og tre korsangere. Efter en lidt lad start med ’The Bastard Within’ fra sidste års stærkt oversete debutalbum ’Songs for the Stunned’ smeltede hele kollektivet sammen i den smadrede sjæler ’Fall Away’, hvor inspirationen fra Nick Cave skinnede igennem – i det klassiske, klaverbårne balladeformat såvel som i Ernsts dramatiske croon og kropssprog.

Frontmanden har forstået effekten af at kaste sig på knæ og fægte med armene, men han fremstod en anelse distanceret med et fraværende blik og sporadisk mikronfonmumlen imellem numrene.

Josiah Konders sange er dog så rige på temposkift og dynamiske detaljer, at bandet aldrig helt tabte momentum. På den fremragende ’Running In Light’ blødte guitarakkorderne om kap med den galopperende percussion, og ’The Calm of Your City’ angreb med marchtrommer og intens vokal uden at tabe pusten. Andre sange fremstod dog mere rodede, som ’Let the Night Come Seeping In’, hvis dekadente harmonikatema blev erstattet af et guitarcrescendo uden den store effekt.

Oversigt: Her er alle vores anmeldelser fra Roskilde Festival