Clairo skriver tekster, så tårerne triller
På debut-ep’en ’Diary 001’ fik Clairo profileret sig selv som verdens mest underspillede, henslængte og quirky teenager, der kunne få en sang med ostepops i titlen til at lyde som poesi. Amerikaneren viftede allerede dengang i foråret 2018 med sit talent og gjorde det tydeligt, at hun var en sangskriver med et stort potentiale.
Alligevel må man nive sig selv lidt i armen over det kvantespring, Clairo har taget fra ep’en til debutalbummet ‘Immunity’. Den lidt bekymringsløse attitude, der herskede på ‘Diary 001’, er skiftet ud med alvor på et album, der lægger ud med en sang om selvmordsforsøg. Man spidser mildest talt ører fra første nummer, ‘Alewife’, hvor Clairo synger »They showed up to my door / my parents didn’t know what for / swear I could’ve done it / if you weren’t there when I hit the floor«.
Det ret følelsestunge univers lyder måske umiddelbart som noget, der kunne gøre ‘Immunity’ til en lidt heftig omgang, men albummets historie fortælles nøgternt og præcist og gør, at man kun har lyst til at dykke mere og mere ned i de personlige tekster. Flere af sangene handler om Clairos første romantiske oplevelser med piger, og på samme måde, som flere unge piger spejler sig i Billie Eilish, er der uden tvivl også mange, der vil føle sig set i Clairos tekster.
Det er bestemt ikke kun lyrikken, der har skiftet karakter siden ‘Diary 001’. Tidligere kunne man høre inspirationskilder som Taylor Swift og Charli XCX i Clairos musik, men de tydelige popundertoner er skiftet ud med moody guitar og bedrøvet vokal, der klæder Clairo vanvittigt godt.
Man kan trække tydelige tråde til kunstnere som Soccer Mommy og Phoebe Bridgers, men subtile virkemidler som sporadisk autotune og trap-hi-hat gør, at Clairo stadig forbliver sin helt egen. Den nye Clairo-lyd er desuden hjulpet på vej af producer og co-writer Rostam Batmanglij, der tidligere har haft sin gang i Vampire Weekend. Makkerparret skrev som det første ‘Feel Something’ til albummet, og det er absolut et af højdepunkterne sammen med ‘Closer To You’, ‘Bags’ og det syv minutter lange afslutningsnummer ‘I Wouldn’t Ask You’, der giver ‘Immunity’ en helt særlig, blød, sommertrist stemning.
At Clairo synger så åbent og blottet om sine følelser og usikkerheder giver hende netop en form for immunitet – alle kort er åbne, og det gør hende usårlig. Der er masser af styrke i alle de skrøbelige og sørgelige historier på albummet, som når hun på ‘Bags’ synger om frygten for at udtrykke sine romantiske følelser over for en pige. Efteromkvædets »Know you’d make fun of me« går lige i hjertet, og sådan er der mange af linjerne på ‘Immunity’, der bliver hængende i luften, længe efter albummet er klinget ud.
‘I Wouldn’t Ask You’, hvor et børnekor synger »We could be so strong / we’ll be alright« bliver Clairos smukke forsikring om, at der er håb på den anden side af en følelsesmæssig nedtur. Våde øjne er garanteret.
På dette mildest talt imponerende og rørende debutalbum har Clairo fundet sig til rette på en hylde, der udover at være virkelig helstøbt også efterlader masser af plads til, at hun kan vokse og udvikle sig.
Kort sagt:
På dette mildest talt imponerende og rørende debutalbum har Clairo fundet sig til rette på en hylde, der udover at være virkelig helstøbt også efterlader masser af plads til, at hun kan vokse og udvikle sig.
Læs også: Hold øje med Clairo: Teenageren, der bruger internettet som en åben dagbog