1. Kanye West ‘Use This Gospel’
Dette track indkapsler meget af det allerbedste ved Kanyes ‘Jesus is King’: Spirituel storladenhed, medrivende gospelelementer, dyb originalitet og fantastisk brug af samarbejdspartnere. Den afsluttende saxofonsolo fra ingen ringere end Kenny G er nok det øjeblik på albummet, hvor man i allerhøjest grad mærker den frelse, Kanye forsøger at kommunikere.
2. Gilli & Branco ‘Verden vender’
Ugen startede med, at de to Molo-medlemmer Gilli og Branco annoncerede fællesalbummet ‘Euro Connection’, der udkommer nytårsaften. Torsdag fik vi så den første single, der vender lidt op og ned på hele deres lyd – nummeret er lyst, melodisk og baseret på et housebeat, der kulminerer i et længselsfuldt, ordløst omkvæd.
3. Alfie Templeman ‘Don’t Go Wasting Time’
16-årige Alfie Templemans tilbagelænede guitarpop er storcharmerende på dette jangly breakup-nummer. Fans af navne som Mac DeMarco, Cuco og Connan Mockasin kan roligt sætte sig til rette og høre dette drømmende track – og vente på Templemans kommende ep af samme navn, der udkommer 15. november.
4. Neil Young with Crazy Horse ‘I Do’
Neil Youngs nyeste album er en kende ujævnt, men på afslutningsnummeret har han fået alle elementer til at arbejde elegant sammen. Hans eksistentielt ængstelige perspektiv på verdens situation føles ægte, og instrumentationen er ganske oplagt både vemodig og rodet på én gang – resultatet er, at hvert eneste medlem konstant lyder som om, de er ved at give op, hvilket spejler sig i Youngs fortvivlede tekst.
5. Anders Boserup feat. Robin Cars ‘Cry River Train’
Anders Boserups grådfulde track forener folk og postpunk for at skabe kunst med stort dramatisk pondus. Den morbide lyd er på en gang faretruende og tillokkende, og måske er det netop derfor, ‘Cry River Train’, er så vellykket.
6. The 1975 ‘Frail State of Mind’
Den nyeste single fra The 1975’s kommende album, ‘Notes on a Conditional Form’, stikker i den fuldkommen modsatte retning af den screamo-inspirerede forgænger ‘People’. ‘Frail State of Mind’ er, som titlen antyder, en meget skrøbelig sang, og instrumentationen er langt hen ad vejen elektronisk. Beatet er en smule glitchet, og Matty Healys tænksomme vokal er vældig inciterende. De genrekrydsende englænderes fjerde album udkommer 21. februar.
7. Riff Raff ‘Butterscotch Babe Ruth’
Det er jo højtid, så selvfølgelig har vi fået noget solid halloween-musik i form af Riff Raffs horror-tematiserede album ‘Cranberry Vampire’. ‘Butterscotch Babe Ruth’ er båret af et dejligt gyser-cheesy strygerbeat, og Riff Raffs vanvittige lyrik er vovet som altid: »You found his fleshlight and licked it / your grandfather’s ticklish«.
8. Elias Boussnina ‘Boys Don’t Cry’
Den evigt følsomme r’n’b-crooner Elias Boussnina har med ‘Boys Don’t Cry’ delt første udspil fra sit kommende debutalbum. Singlen skærer helt ind til centret i Boussninas udtryk: Den skildrer det at overvinde tabuet om at græde – at erkende det at udtrykke sine følelser som en styrke frem for en svaghed.
9. Haim ‘Now I’m in It’
Haim-søstrenes inderlige popmusik er altid et glædeligt syn, og med denne single har de skabt en fortvivlet, ængstelig breakup-banger, der ligesom mange af deres singler gennem tiden er assisteret af en video instrueret af selveste Paul Thomas Anderson.
10. Kamaiyah ‘Back To Basics’
Virker beatet på Kamaiyahs nye single lidt bekendt? Det er nok fordi det er bygget over samples fra Michael McDonalds’ ‘I Keep Forgettin” – den samme sang, der famøst lagde sample-fundamentet for vestkystklassikeren ‘Regulate’ af Warren G og Nate Dogg. Trommerne er dog blevet mere trappede, og Kamaiyah bringer sin helt egen rapstil til leveringen. Men den melodiske coolness, som Nate Dogg emmede af i sin storhedstid, er stadig tilstede.