Det er efterhånden blevet en form for nationalsport for musikinteresserede at brokke sig over Roskilde Festivals musikprogram. Jeg har selv deltaget så sent som sidste år, hvor jeg var utilfreds over manglende dansk hiphop på hovedprogrammet. Og året inden, hvor jeg vist kom til at kalde det samlede hiphopudvalg for uambitiøst.
Men nogle gange rammer festivalens hiphopprogram bare så rigtigt, at man må tage de permanent skeptiske kritikerbriller af, tænde en cigar, læne sig tilbage i sin lænestol og sige: Tak for dén, Roskilde.
I år er sådan et år, kan vi nu konkludere, efter festivalen har afsløret årets fulde program.
Vi får nemlig to af det seneste årtis vigtigste og mest kunstnerisk ambitiøse rappere at se i form af Kendrick Lamar og Tyler, the Creator. Det er ikke bare artister, der skubber genren frem, men folk, der får os til at se nye muligheder og udtryksformer i selve hiphoppens fundament.
Som når Kendrick gendigter hiphoppens fortælling med hjælp fra andre musikretninger på ’To Pimp a Butterfly’, eller når Tyler udfordrer ideer om seksualitet og sensitivitet på ’Igor’. Det er to allerede legendariske rappere, der er blandt deres generations definerende stemmer. At vi får dem begge at se på samme festival er helt enkelt fantastisk.
Og det høje niveau fortsætter ned gennem plakaten. Vi har trap-musikkens store normbryder i form af Young Thug, soulrap-fænomenet Anderson .Paak og levende legender med et stærkt live-ry som Pusha-T og The Roots.
Samtidig har festivalen ikke lavet sin sædvanlige fejl med at overse de helt nye, unge rapstjerner, men ramt rigtigt med bookinger af sidste års store succeshistorie DaBaby samt den rowdy, Soundcloud-inspirerede Rico Nasty. Er du mere til old school-fornemmelser end ung galskab? Så er der selvfølgelig også noget til dig i form af Rapsody eller Royce Da 5’9’’.
Som sædvanlig er der også stærke UK-navne i form af den næsten Kendrick-agtige historiefortæller Dave samt grime-sensationen Slowthai. De danske navne er også sværvægtere – både Suspekt og Malk De Koijn kommer forbi Dyrskuepladsen. Og i de indledende dage kan du såmænd se Tessa, der er i gang med et gennembrud af de helt store.
Selvfølgelig er der desværre også nogle svipsere. Man kan undre sig over, hvorfor Pattesutter er på hovedprogrammet, når der stadig ikke findes plads til rappere som Kesi, Gilli, Noah Carter og Benny Jamz.
Og selv om Malk de Koijn og især Suspekt er stærke bookinger (sidstnævnte er trods alt aktuelle med ny musik), kunne man måske godt ønske sig, at Roskilde lod den yngre danske hiphopgeneration få en større plads på programmet. Især når vi lige har haft et års tid, hvor en lang række danske rappere som Artigeardit, Carmon, Benny Jamz, Branco, Stepz og Gilli har udgivet stærke album.
Men på trods af de små skønhedsfejl er det alt i alt svært ikke at se på årets hiphopprogram med beundring. Især fordi vi efterhånden er blevet forkælet af Roskilde på hiphopfronten i en lille håndfuld år.
»Årets hiphopprogram er det bedste i mands minde«, proklamerede Soundvenues musikredaktør, Christian Wolkoff, således tilbage i 2016, hvor Future, Young Thug, Stormzy og Skepta blandt andet var på plakaten. Jeg kan også huske det år.
Det føltes virkelig skelsættende, at hele to store trap-rappere fra Atlanta kom på plakaten (Future aflyste godt nok…), og at UK-rappens to herskende artister også var med. Selv om headlinerne var to knap så spændende rappere som Macklemore og Wiz Khalifa, var spændevidden virkelig bred. Her var både kvalitet og kvantitet.
Alligevel må jeg sige: Årets program er endnu bedre.
Der er simpelthen en artistisk tyngde i folk som Kendrick, Tyler, Thug, Pusha og flere af de mange andre navne fra årets program, der gør forskellen. Og derfor kan jeg nu sige – ligesom Christian Wolkoff gjorde i 2016 – at dette års hiphopprogram på Roskilde Festival er det bedste i mands minde.
2020-programmet er på en måde kulminationen af den udvikling, der startede i det skelsættende år 2016. Siden da har hiphoppen kontinuerligt fyldt mere og mere.
Tænk bare på sidste år, hvor både Cardi B og Travis Scott headlinede, Sheck Wes og Denzel Curry repræsenterede den nye generation, og Brockhampton leverede en alternativ vision af hiphoppen. Også her var England stærkt repræsenteret med Skepta, Octavian og Flohio.
Meget tyder altså på, at i år – eller 2016 og 2019 – ikke bare skal ses som enkeltstående begivenheder, hvor vi bliver velsignet med et usædvanligt stærkt hiphopprogram modsat forventningerne.
Og det er måske den sande gode nyhed: At det ikke bare er i 2020, at festivalen har ramt særdeles godt. Men at Roskilde Festival er begyndt at booke på en måde, der afspejler hiphoppens enorme kulturelle relevans. At hiphoppen helt generelt fylder mere og mere på festivalen – ligesom den gør ude i virkeligheden. Det fortsætter forhåbentligt de næste mange år. Selv om årets hiphopprogram bliver svært at toppe.
Læs mere: Hele vores dækning af Roskilde Festival-plakaten