KOMMENTAR 179 navne på plakaten. Det siger næsten sig selv, at det ikke giver mening at anskue Roskilde Festivals samlede program over én kam, og i mit hoved har det altid virket lidt åndssvagt at bedømme så mange kunstnere, genrer og nicher i få, absolutte vendinger.
Mange har i tidens løb været ’gode til’ at vurdere det samlede program som ’godt’ eller ’dårligt’, men kritikken og rosen ender ofte med at tage udgangspunkt i toppen af plakaten. For ingen har vel overblikket til minutiøst at sammenligne 170 navne med det foregående års ditto? I så fald: Hatten af.
Har man, hvad der bare ligner en bred smag, er der altid rigeligt at kaste sig over. Jeg indrømmer (glædeligt!), at jeg aldrig når at se alt det, jeg på forhånd har krydset af i programmet. Og så er vi slet ikke kommet til det faktum, at Roskilde Festival – som nævnt så ofte – er den eneste festival i Danmark, hvor man rigtig går på opdagelse efter det ukendte. Hvor tit har man ikke hørt historien fra venner, som er væltet ind i et telt til en koncert, som de ikke anede, hvad var, men endte med at være festivalens højdepunkt?
I stedet for den samlede vurdering giver det meget bedre mening at anskue dele af programmet for sig, og i 2016 er den altoverskyggende konklusion, at Roskilde-bookerne har gjort et fabelagtigt stykke arbejde, når det kommer til hiphoppen.
Nu er det ikke fordi, at jeg nøjsomt har siddet og sammenlignet år for år, men dette er uden tvivl det stærkeste rap-program, jeg har oplevet i min tid som Roskilde-gænger. Og det på trods af, at de to hiphop-headlinere samlet set trækker ned i bedømmelsen – jeg kigger på jer, Macklemore og Wiz Khalifa.
Tjek lige denne overdådige rap-buffet:
Future
Vince Staples
Skepta
Young Thug
Stormzy
Action Bronson
Little Simz
Anderson .Paak
Freddie Gibbs
Silvana Imam
Sivas
Khalazer
Jamaika
Holy shit! Hvis ikke disse 13 navne kan varme dit rap-hjerte, så er det altså dig, og ikke Roskilde Festival, den er gal med.
Hiphop-programmet består ikke bare at stærke kunstnere – det rammer plet, netop fordi Roskilde Festival har sammensat et lineup, der i sin helhed spiller sammen over tre parametre: Diversitet, kvalitet og tidsånd.
Diversitet
Roskilde Festival har ramt et perfekt afmålt spekter af kunstnere, der i den grad viser rappens mangfoldighed. Den britiske grime-opblomstring er repræsenteret fra både den nye og gamle garde med den rutinerede comeback-kid Skepta og scenens helt store håb, Stormzy. Hertil repræsenterer ligeledes engelske Little Simz en mere melodisk omgang med London-lyden. Vince Staples står helt i front for den del af amerikansk rap, som igen har puttet samfundskritik og social kommentar på dagsordenen, og når vi nu fik Kendrick sidste år, er den unge Long Beach-rimsmed en genial booking på den front.
Hertil er hiphoppens nyeste epicenter, Atlanta, repræsenteret med to af byens skøreste og mest betagende stemmer: Det gale heksehyl Young Thug og selvfølgelig Future, hvis narkotågede stripklub-rap agerer galionsfigur for sin helt egen genre. Action Bronson og Freddie Gibbs står for den mere klassisk orienterede USA-hiphop, og så er sanger/rapper Anderson .Paak det nyeste bud på en amerikansk superstjerne i grænselandet mellem soul, funk og hiphop.
Udbuddet af dansk hiphop er ikke overvældende, men i det mindste er mangfoldigheden stærk: Fra Sivas’ autotune-bangers til Khalazers overvældende ordleg og Vejle-sangeren Jamaikas betonhårde gadeberetninger.
Og så er der med de to headlinere altså også noget til dem, som tager deres hiphop med en god portion pop.
Kvalitet
Udover at ramme ned i tidens tendenser har Roskilde Festival også formået at booke de stærkeste repræsentanter fra hiphoppens forskelligartede sfærer. For at starte hjemme er Sivas’ ’Familie før para’ og Jamaikas ’SxB på fri fod’ årets to stærkeste udgivelser fra hver sin generation af dansk gaderap.
På debutalbummet ’Summertime ’06’ skabte Vince Staples sidste år det mest hudløst ærlige og barske gadeportræt længe, og så bliver Young Thug og Future altså bare ved med at lave nyskabende, opfindsom og dyster rap, som umiddelbart kun stiger i intensitet og kvalitet. Anderson .Paaks ’Malibu’ står også som en af årets hidtil stærkeste urbane udgivelser, mens Action Bronson er notorisk kendt for sine medrivende live-shows.
Skepta og Stormzy mangler begge at lande med længere udgivelser oven på sidste års stormløb, men deres singler viser en sult og en nerve, som bestemt ikke har stillet vores appetit endnu. Og så var Little Simz’ debutalbum ’A Curious Tale of Trials + Persons’ et bevis på, at den 22-årige rapper har en ekstremt lys fremtid foran sig.
Det er meget ros af kaste af sted på én gang, men faktum er, at Roskilde Festival har booket en bunke rap-navne, som næsten alle som én kommer på toppen af deres game.
Tidsånd
Én ting er at booke en gruppe navne, hvor diversiteten og kvaliteten er stor – noget andet og ekstra er at booke en flok navne, hvor grupperingerne rammer hovedet på sømmet af, hvad der rent faktisk rykker på hiphop-scenen. Vi får det bedste fra Atlantas smeltedigel af skøre stemmer, toppen af dansk gaderap og de skarpeste lyrikere fra den speed-snakkende grime. Tre afdelinger i henholdsvis amerikansk, dansk og britisk hiphop, der for tiden blomstrer hurtigere end interne genrekonkurrenter.
Læg dertil frontløbere for både politiskorienteret hiphop (som med netop Kendrick, Run the Jewels og Vince Staples har fået nyt blod) og den mere soul-orienterede variant, og du ender med et program, som favner bredt, men med et koncist greb om, hvad der er spændende netop nu. Her er ikke brugt bookingbudget på gamle travere, der til tider kan føles som tvangsindlagte historietimer.
Det var dog nok ros for denne gang, for hiphop-programmet er heller ikke perfekt. Kig bare på toppen af plakaten.
Rim og beats på Orange Scene har altid været en udfordring, men Macklemores patosindsvøbte, højhellige og (ufrivilligt) komiske poprap er altså en hiphop-booking til alle dem, som ikke rigtigt hører hiphop. Men hans popularitet gør, at han rent faktisk kan passe ind på den store scene – og noget rap skal der jo altså også derop.
Wiz Khalifas stenede og godmodige rygerhymner skal nok resultere i en udmærket eftermiddag, men i forhold til navnene i toppen af artiklen er han altså en rapper uden særligt meget at byde på – for at sige det mildt. Den gode hiphop skal i år opleves på Arena og i sær Avalon, men sådan har det nu næsten altid været med få undtagelser.
Et andet kritikpunkt er underrepræsentationen af dansk rap. Sivas, Jamaika og Khalazer er et fattigt udbud, når man tænker over, hvor meget hiphop af høj kvalitet, som i disse tider bliver spyttet ud fra forskellige fraktioner. Hvor er Gilli? Eller nogle af alle de talentfulde rappere, som vi for nyligt satte spot på i vores temauge om ny dansk rap?
Jamaika og Khalazer er to rap-kunstnere ud af en liste på 27 danske navne, som er sat til at spille på de mindre scener i festivalens indledende dage – det er uden tvivl for lidt. Mon ikke programmet i Street City kommer til at råde bod på det, men hvorfor ikke hædre kvaliteten og talentet i det officielle program?
Intet ros uden ris, men kritikpunkter til trods er hiphop-programmet altså Roskilde-bookernes helt store svendestykke i år. Det kan de være stolte af, og det skal vi være taknemmelige for. Vi ses i baren, hvis du vil tale om hele plakaten på én gang – det kommer til at kræve et par fadøl.
Læs også: Stripklub-kongen: Syv grunde til, at Future er Roskildes vigtigste hiphop-booking
Læs også: Roskilde Festival: Her er de 13 største scoops blandt dagens offentliggørelser
Læs også: Roskilde Festival afslører det fulde program – 105 nye navne på plakaten
Læs også: Roskilde-talenter: Her er vores 11 favoritter i opvarmningsdagene
Læs også: Roskilde Festival: Se dagsplanen for årets program
Læs også: Roskilde Festival: Vores seks største ønsker til den endelige spilleplan