Vi anmelder James Blakes virtuelle Instagram-koncert
Det var egentlig meningen, at James Blake skulle have været forbi København tilbage i november 2019, men koncerten blev sammen med en håndfuld andre europæiske shows udskudt til foråret 2020. Disse blev dog også aflyst, selvsagt grundet Covid-19.
Den kære engelske pianist og sanger agtede dog at give et plaster på såret, og i søndags annoncerede han således, at han mandag aften ville give os en livesession over Instagram. Det er naturligvis ikke helt det samme som at se en koncert, men når det ikke kan være anderledes, er det vel den bedste lappeløsning, man kan tænke sig.
Setuppet var uhyre simpelt: Blot Blake og hans klaver. Ingen numre fik de fyldige elektroniske beats, man kender fra studieudgaverne eller mangt en liveoptræden. Det skabte et mere ensartet sonisk udtryk, end Blakes optræden måske var tjent med – efter den femte sang, der bare var Blake med klaver, begyndte mine øjne så småt at bevæge sig væk fra Instagram og over på den opvask, jeg endnu ikke havde taget mig af.
Men det er et tveægget sværd, for hvis vi havde fået assistance af nogle preprogrammerede beats, ville det formentlig ske på bekostning af det, der fungerede allerbedst ved Blakes ejendommelige koncertformat: intimiteten. Vi blev inviteret helt ind i hans hjem, og at se ham synge direkte ind i det vertikale kamera skabte en forbindelse, som var han ved at synge direkte til mig via et FaceTime-opkald.
Setlisten var da også fornemt skruet sammen efter, at han valgte sange, der kunne vække denne nærhed – ingen overambitiøse forsøg på at kaste sig ud i ‘Where’s the Catch’ eller ‘Lindisfarne II’, som er svære at forestille sig i et simpelt klaverarrangement.
Det var en solid blanding af Blakes mere indadvendte numre og en håndfuld covers. Ud over de efterhånden nærmest obligatoriske fortolkninger af Joni Mitchell (‘A Case of You’), Feist (‘Limit to Your Love’) og Don McLean (‘Vincent’), fik vi også hans nyligt virale fortolkninger af Frank Oceans ‘Godspeed’ og Billie Eilishs ‘When the Party’s Over’. Dertil fik han stilsikkert lavet en overgang fra Bill Withers’ ‘Hope She’ll Be Happier’ til ‘No Surprises’ af Radiohead.
På de cirka 80 minutter, showet varede, synes jeg dog godt nok, hans covers fyldte lidt mere, end jeg havde håbet på – med fire album i eget navn er han jo ikke just fattig på stærke sange. Omvendt kan jeg ikke påstå, at han ikke ydede samtlige sange retfærdighed – og ‘Vincent’ fik mig til at græde, som jeg så ofte gør, når jeg hører især Blakes fortolkning.
Heldigvis antydede briten, at der vil komme flere af sådanne livestreams i fremtiden – og så kan man jo håbe på Blake-originaler til den tid.
Efter stort set hver sang fik han applaus fra sin kæreste, skuespiller Jameela Jamil. Det var lige til at blive varm i hjertet over. Det samme gjaldt, når Blake mellem numrene interagerede med de mange fans, der var i chatten – vel over 20.000.
I chatten dukkede blandt andre Dom McLennon, ‘GoT-stjernen Maisie Williams og 6lack desuden op fra tid til anden, og det var rart at kunne mærke, at man var fælles om oplevelsen – præcis som man ville være til en traditionel koncert.
Der var nogle tekniske småting – både på min ende og på Blakes. Jeg kan selvfølgelig ikke bebrejde Blake for, at min telefon til tider var bagud med buffering – eller for når jeg selv kom til at swipe væk ved et uheld. Men det gik dog alligevel i vejen for min evne til fuldbyrdigt at nyde hans optræden. Sådan noget gjorde, at det aldrig føltes som mere end en lappeløsning, uanset hvor hyggeligt det nu var.
Kort sagt:
Det var rigtig hyggeligt og intimt at være i James Blakes selskab over Instagram Live. At sammenligne det med at opleve en reel koncert ville være synd, men som situationen trods alt ser ud, var det en ganske fin erstatning.