Dansk hiphop er ikke længere den gakkede, uskyldige størrelse fra for 10-20 år siden, hvor landets mest elskede rapgruppe var Malk De Koijn, og hvor det mest grænseoverskridende, genren havde at byde på, var sexrap med Suspekt eller drukhyldester med L.O.C. Tingene har ændret sig. Hiphoppen har orienteret sig mod gaden og er blevet mere hårdfør.
Men selv i denne nye hiphopkultur, hvor hårde miljøer og kriminalitet udgør baggrundstæppet, var det usædvanligt chokerende, da Jamaika sluttede 2019 af med at være på flugt fra politiet i forbindelse med en sag, hvor han senere blev sigtet for rå og farlig vold i forbindelse med et knivstikkeri den 6. oktober i Esbjerg.
Mens rapperen var på flugt fra ordensmagten, postede han fortsat på Instagram og udgav ny musik. Hans følgere hyldede ham i kommentarsporet, mens politiet ledte efter ham. Det var som et se et skørt realityshow udfolde sig; en bizar blanding af musikpromovering og politijagt.
Det var en situation, der stillede både medier, pladeselskab og samarbejdspartnere over for et etisk dilemma. For hvordan forholder man sig til musik, der kommer fra en mand, der er eftersøgt af politiet? Og som endda bruger flugtsituationen som en del af promoveringen af ny musik? Er det forsvarligt at dække eller udgive dén musik?
Her hos Soundvenue valgte vi fortsat at dække musikken samtidig med, at vi prøvede at sætte en historisk og kulturel ramme omkring den, blandt andet med en større artikel, der analyserede, hvordan den her kultur er opstået.
Samtidig blev pladeselskabet Universal mødt af kritiske spørgmsål fra medier, der spurgte ind til hvor de fortsat udgav rapperens musik på trods af situationen. Pladeselskabet vil i dag ikke kommentere yderligere på sagen, men henviser til en tidligere udtalelse fra managing director, Casper Bengtson, der blandt andet henviste til, at stemmer fra»hårdere miljøer« fortjente at blive hørt – på trods af problematiske omstændigheder. Han udtalte følgende til Berlingske i november 2019:
»Hos Universal Music agerer vi inden for lovens rammer, og vi vil til enhver tid samarbejde med myndighederne. Samtidig er det vores forpligtelse som et af Danmarks største musikselskaber at bidrage til en musikalsk og kulturel mangfoldighed i det danske samfund. Derfor er det afgørende for os også at kunne give stemme til kunstnere, som færdes i hårdere miljøer, end vi selv ville acceptere at være en del af. Det betyder hverken, at vi bakker op om vold eller mangler samarbejdsvilje over for politiet«.
Det var en antændt situation. Og den blev ikke mindre brandfarlig af, at en af sangene, der udkom, mens Jamaika skjulte sig fra myndighederne, hed ’Protokol’ og indeholdt tekster om, at »anklageren prøver at sende mig væk«. Hvilket selvfølgelig lød som en akut reaktion på den igangværende situation.
Omkring en uge efter, det kom frem, at Jamaika var efterlyst, blev han anholdt og senere sigtet. Halvanden måneds tid efter udkom hans ep ’Dedikeret’, men siden har der været stille. Indtil i fredags, hvor singlen ’Hvem vil ik’ landede. Det nye track er en hård, rendyrket rapsang, som er udkommet uden ret meget larm. Næsten som om, intet er hændt.
Udgivelsen efterlader næsten flere spørgsmål end svar. For hvad i alverden er der sket med Jamaika, tænker man? Er han stadig i fængsel? Hvordan foregår udgivelsen af musikken?
Ikke et job for hvem som helst
De spørgsmål er der heldigvis én mand, der kan svare på. Nemlig hans producer Mike Lowrey, der ikke bare står for størstedelen af rapperens beats, men som nu også bestyrer udgivelsesprocessen.
»Jeg er ikke hans manager, men jeg varetager mange af hans ting«, forklarer Mike Lowrey, da jeg møder ham på Soundvenues kontor. Han kommer næsten direkte fra en studiesession med Larry44 og Xander, fortæller han. Men han er alligevel frisk, høflig og veloplagt.
»Jeg har fået en form for fuldmagt fra Jamaika. Han har indtalt en telefonbesked, hvor han siger: »Ay, det er Jamaika. Mike Lowrey, min producer, har ret til at udgive min musik««.
Én af de ting, der hurtigt bliver tydelig, når man taler med Mike Lowrey, er, at det ikke er et job for hvem som helst at være Jamaikas producer. Det involverer lyssky miljøer, sessions i skjulesteder, hvor politiet ikke kan finde dem, og nu en kommunikationsform, der består af tilråb til fængselsgården.
Men mere om det senere. Lad os starte med begyndelsen: Første gang den unge Mike Lowrey endte i studiet med rapperen.
»Jeg skulle være Jamaikas recording ingeneer, så jeg skulle indspille ham over andre folks beats«, fortæller produceren. »Men han siger til mig: ‘Bare glem det, jeg er videre oven i hovedet. Har du ikke noget, du selv kan spille?’ Jeg tænkte, fedt, det er det her, jeg har ventet på! Så jeg starter bare med at spille ’Abu Debe’-beatet. Vi lagde sangen samme dag, og det blev hans første single«.
’Abu Debe’ udkom i sommeren 2018 og blev et stort hit, og det samme gjorde albummet ’Nordsiden’, der landede et halvt år efter. Det hele er produceret af Mike Lowrey – en kæmpe succes for den unge beatmager.
Han fortæller: »Da vi havde lavet ’Abu Debe’, gik vi bare i gang med det næste track, og så det næste efter det. Vi lukkede tre-fire sange samme aften, som alle kom med på ’Nordsiden’. Så tænkte vi: Lad os bare lave albummet«.
’Nordsiden’ markerede et stort comeback for Jamaika, efter mange års problemer med loven samt en netop afsonet længere dom, og albummet blev også et karrierehøjdepunkt for Mike Lowrey. ‘Nordsiden’ udkom 1. januar 2019, og set udefra så alt ud som om, gode dage ventede forude. Det lignede en frisk start.
Under jorden med Jamaika
Men året endte som bekendt helt anderledes med efterlysning og anholdelse. Faktisk var Jamaika på flugt gennem længere tid, fortæller Mike Lowrey:
»Det blev først offentliggjort i november, men han havde været på flugt i måneder. Det (offentliggørelsen af efterlysningen, red.) var bare klimaks på hele situationen. Men inden det bevægede vi os rimelig forsigtigt«.
Han er en smule vag om, hvad det præcis vil sige at »bevæge sig forsigtigt«. Men fortæller så om, hvilken adfærd, man eksempelvis kunne forestille sig, der var nødvendig, hvis man vil samarbejde med en efterlyst artist: »For at samarbejde med Jamaika ville man være nødt til at tage sine forholdsregler. Det kunne være ting som at bevæge sig om natten og tage taxa i stedet for personbiler. Eller mødes i sommerhuse i stedet for offentlige steder. Så man ikke afslører, hvor man er henne«.
Var det ikke mærkeligt for dig at arbejde på den måde – under jorden med Jamaika?
»Det var meget syret, men sjovt nok også meget normalt. Jeg vidste, hvad jeg gik ind til, da jeg selv kommer fra Albertslund, så jeg har oplevet lidt af hvert i mine unge dage. På en måde var det rimelig genkendeligt. Ikke at jeg har været i en lignende situation«.
Hvordan havde I det så, da efterlysningen blev offentlig?
»Da det blev offentliggjort, kunne man mærke et vist stressniveau omkring os alle sammen. Han var efterlyst med ansigt på forsiden. Derefter kunne vi slet ikke gå nogen steder – så var det endnu mere lowkey«.
I det hele taget lyder deres arbejdsforhold som noget, der kunne være med i en tv-serie fra USA. Jamaika og hans hold bevægede sig i det skjulte og indspillede i studier, der ikke havde vinduer. Næsten som om de solgte stoffer – selv om det, de i virkeligheden lavede, var musik.
Karriereplanlægning fra fængselsgården
På trods af den store forsigtighed endte det dog med, at Jamaika blev anholdt. Han er nu sigtet for ‘rå og farlig vold’ i forbindelse med et knivstikkeri. Jeg beder Mike Lowrey om en opdatering på hans retslige situation.
»Han er stadig i varetægt«, siger produceren: »Det vil sige, at han afventer en retssag. Der er ikke nogen dom endnu. Der har været alt det her corona, som har gjort, at retssagen er blevet udskudt. Det sidste, jeg har hørt, er, at inden sommeren er ovre, skal der foreligge en dom«.
Jamaika sidder således stadig fængslet, som minimum indtil dommen fældes – og muligvis meget længere, hvis han bliver kendt skyldig. I mellemtiden står hans karriere dog ikke stille, fortæller Mike Lowrey. Faktisk styrer rapperen stadig sine udgivelser på trods af, at han er fængslet.
»Når du sidder inde, har du en gårdtur, som er obligatorisk. Det er en time om dagen eller noget i den dur«, forklarer Mike Lowrey. »Så ved vi nogenlunde, hvornår han har gårdtur. Det finder vi ud af gennem de andre indsatte og så videre. Så når han går gårdtur, er du bare på den anden side og råber på det rigtige tidspunkt, når han krydser det rigtige sted på gården«.
De seneste gange har Jamaika således råbt på sangen ’Hvem vil ik’, og derfor er det den sang, der nu er udgivet som single. Mike Lowrey sørger så – som den ansvarlige for musikken – for, at det er det nummer, der udkommer. Og der er mange flere ting på lager, lover han: »Hvis min harddisk går i stykker, bliver jeg rigtig ked af det, for vi har en del sange liggende. Fra da ’Nordsiden’ kom ud, til da ’Dedikeret’ kom ud«.
Tilråb til fængselsgården er derudover ikke den eneste kommunikationskanal til rapperen. Inden vores interview med Mike Lowrey har produceren således konfereret med Jamaikas kone om, hvordan tingene skal fremstilles. Rapperen blev nemlig gift i starten af 2019.
Således ligger landet altså nu for Jamaika. Men der er selvfølgelig også noget dybere på spil end den her kunstners konkrete situation. For bag selve kendsgerningerne i den her historie er der et par store spørgsmål.
Som: Hvorfor endte det hele så galt for Jamaika igen, selv om musikkarrieren så ud til at gå fantastisk? Og: Satte folk som Mike Lowrey (og de andre mennesker omkring rapperen) nogensinde spørgsmålstegn ved, at de arbejdede sammen med en person, der var efterlyst af politiet?
»En fornuftig ung mand«
Lad os starte med det første. Hvad gik der galt? Havde Mike Lowrey på fornemmelsen, at noget dårligt var ved at ske dengang, hvor alt så helt lyst ud med udgivelsen af ’Nordsiden’?
»Jeg mødte Jamaika på et tidspunkt, hvor han lige var kommet ud. Det var en frisk start. Musikken spillede, og vi spillede en masse koncerter. Men langsomt indhentede gaden ham. Så ja, jeg har måske set det komme til et vist punkt. Der har været ting, hvor gaden hiver i ham fra den anden side«.
Mike Lowrey er ikke glad for at komme med specifikke eksempler. »Hvis du er i gademiljøet, så foregår der bare ting«, som han siger. Men det er klart, at hvis du ender i en situation, hvor du kører fra skjulested til skjulested i anonyme biler og indspiller i studier uden vinduer, så bevæger du dig bogstavelig talt i lyssky cirkler.
Det er, som nævnt tidligere, ikke et normalt producerjob at stå for Jamaikas musik. Overvejede Mike Lowrey nogensinde, om det var det rigtige at gøre?
»Måske, hvis jeg kigger tilbage. Men jeg er rimelig free-minded. Jeg dømmer aldrig nogen på, hvad de har gjort, men på, hvordan de er over for mig, og hvad jeg oplever sammen med folk. Men selvfølgelig havde jeg måske følt anderledes, hvis det var mig selv i skudlinjen«.
Dét svar er både diplomatisk og en smule tvetydigt. Men jeg kan ikke lade være med at tænke på det, Mike Lowrey sagde tidligere: At han er vokset op i et miljø, hvor den slags situationer måske ikke var så usædvanlige. Og hvor man ikke får noget ud af at dømme de mennesker, man møder, da alle har et eller andet på samvittigheden.
Samtidig er der noget dybere på spil for produceren. For han er tydeligvis venner med Jamaika. Det er personligt. Og Mike Lowrey har også håb for fremtiden på trods af alle de ting, der sker lige nu.
»Han er en fornuftig ung mand, når alt kommer til alt«, siger han eksempelvis og lyder næsten lidt som en forælder, der tror på sit barn på trods af alverdens modgang. I det hele taget er der noget beundringsværdigt over den ukuelige optimisme, han fortsat udviser:
»På trods af de ting, der kommer hans (Jamaikas, red.) vej, så tænker han virkelig klart og målrettet. Han ved godt, hvad han vil. Han har planer. Så jeg tror da helt sikkert, at når det her er overstået, og han forhåbentlig bliver frikendt for sagen, så er vi på rette spor igen«.