Old heads bliver nok skuffede over Nas’ mere poppede (men velfungerende) ‘King’s Disease’

4 6
Old heads bliver nok skuffede over Nas’ mere poppede (men velfungerende) ‘King’s Disease’
Nas. (Foto: Noel Vasquez/Getty Images)

Vi har egentlig ikke fået et ’rigtigt’ album fra Nas i pænt lang tid. I 2018 udgav han det udmærkede, men blot syv numre lange ‘Nasir’, og året efter kom så en samling for det meste upåfaldende numre fra gemmerne på kompilationen ‘The Lost Tapes 2’. Med ‘King’s Disease’ er der imidlertid tale om den ægte vare fra legenden: 13 helt nye numre og en spilletid på næsten 40 minutter. Hans første fuldlængdealbum siden 2012’s ‘Life Is Good’.

Old heads, der hungrer efter fordums hårde boom bap-lyd, må dog se sig lidt skuffede i denne omgang – nok ikke for første gang efterhånden – for heller ikke her er der tale om en tilbagevenden til et lydunivers a la ‘Illmatic’. Til gengæld er Nas i rapmæssig topform på ‘King’s Disease’, der er produceret af Hit-Boy og byder på nogle ofte lidt poppede, men faktisk tit overraskende velfungerende tracks.

Tag for eksempel ‘All Bad’, hvor Nas sørger over fortidens forliste romancer over en smooth instrumental, der bæres af en simpel, velfungerende klavermelodi. Anderson .Paak er perfekt castet til sangens omkvæd, men lyder lidt for steril i sit korte vers. Den funky og mindst lige så smooth ‘Car #85’ gæstes af en anden og lidt ældre west coast-crooner, nemlig Charlie Wilson, som leverer lækre ad-libs over Nas’ nostalgiske bars.

Supergruppen The Firm, bestående af AZ, Cormega, Foxy Brown og Nas selv, samles igen på den spartanske og ligeledes ret tilbagelænede ‘Full Circle’, der endda byder på et lille outro-vers af Dr. Dre. Der er godt nok ikke tale om et berusende højdepunkt på albummet, men reunion-tracket efterlader alligevel en med en god følelse.

Tematisk er ‘King’s Disease’ en god blanding af tilbageskuende dagdrømmere som ovenstående og så mere ladede numre. Nas sætter for eksempel fokus på det sorte USA og hylder afroamerikansk kultur på albummets bouncy førstesingle, ‘Ultra Black’, der flittigt refererer til alt fra musikgenrer – »Rhythm and blues, pop, rock to soul to jazz« – til ikoner, nye som gamle, a la Grace Jones, Billy Dee Williams og Colin Kaepernick.

Omvendt er ‘The Definition’ en mere negativ og dystopisk beretning om et amerikansk samfund karakteriseret af diskrimination og masseovervågning med skarpe hentydninger til blandt andet russisk indblanding og præsident Donald Trumps bindegale tweets: »Our youth is dead to us, they called us superpredators / stupid words from the President’s mouth, where are his editors?«. En på albummet usædvanlig tilbagevenden til en mere klassisk og hård lyd får vi med ’Blue Benz’, der qua sin korte længde dog føles en smule uforløst.

Ganske ærgerligt bliver mangel på fokus og nogle uforståelige valg dog lidt en sten i skoen på endnu et Nas-album, der ellers generelt har gode ting at byde på. For ‘King’s Disease’ er bestemt heller ikke fri for mindre interessante momenter. ’27 Summers’, hvis titel refererer til de 27 somre mellem debutpladen ‘Illmatic’ og så denne udgivelse, er for eksempel en kort og lidt ligegyldig refleksion over den rigdom, Nas har akkumuleret gennem årene. Titlen lægger ellers op til lidt mere historiefortælling.

Albummets absolutte lavpunkter kommer dog via tracks, hvor de poppede tendenser tager komplet overhånd. ’Replace Me’ er et kedeligt bekendtskab med et irriterende autotune-omkvæd af Don Toliver, og Lil Durk leverer en mindst lige så enerverende autotune-feature på ’Til The War Is Won’ – en corny hyldest til single moms, der ikke ligefrem konkurrerer med en klassiker som ‘Dear Mama’ inden for den kategori.

Ser man bort fra den håndfuld svipsere, der vel lidt forventeligt befinder sig rundt omkring på tracklisten, er der dog helt sikkert noget at komme efter. Højdepunkterne af behagelige og sommetider poppede momenter finder måske ikke lige vej ind på listen over udødelige Nas-klassikere, men ‘King’s Disease’ står bestemt som en værdig tilføjelse til rapperens bugnende diskografi.


Kort sagt:
Nas vender tilbage i ægte albumformat på ’King’s Disease’, der byder på behagelige og sommetider poppede momenter. Men visse steder mangler der fokus.

Nas. 'King's Disease'. Album. Mass Appeal.
Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af