’Nøgen’: Anya går helt nye veje på dansksproget ep

4 6
’Nøgen’: Anya går helt nye veje på dansksproget ep
Anya. (Foto: Kavian Borhani)

Ep-formatet er på mange måder en lidt spøjs størrelse. Det anvendes oftest som en præsentation af upcoming kunstnere, men også af og til af mere etablerede artister, der vil sadle om eller udforske nye kunstneriske retninger. Og selv om Anya altså ikke længere kan kaldes debutant, så debuterer ep’en ’Nøgen’ alligevel i høj grad en helt ny lyd for sangeren.

Anyas sædvanlige engelske tekster er byttet ud med danske gloser, og den strømlinede popproduktion fra sidste års debutalbum ’Faith’ er udskiftet med en mere skramlet gør-det-selv stemning, der giver plads til langt flere pudsige indspark undervejs.

På mange måder er ’Nøgen’ et flashback til Anyas start som rendyrket r’n’b-kunstner på ep’en ’The Credit’ fra 2015. Men så ikke helt alligevel, for på ’Nøgen’ er lydbilledet ofte kendetegnet af en spændende kombination af et intimt og rumligt liveudtryk og mere producerede effekter.

Særligt intronummeret ’Se mig nøgen’ er en underspillet, men skarpsindig kommentar til datinglivets mange forventninger og tilhørende skuffelser. Lydsiden vækker associationer til Hans Philips ’For evigt’-album, og Anya lykkedes med at kombinere diverse digitale synths med både marimba, saxofon og et syngende crashbækken mod slutningen.

På samme måde er ’Evigt liv’ en smuk afslutning på hele ep’en. Her trænger Anyas særegne, spæde vokal tydeligt igennem et gennemsyret romantisk akkompagnement med luftigt kor og smægtende strygerarrangement. Det er næsten som om, der er hevet et flatterende sepia-filter ned over nummeret, som også indeholder noget af ep’ens absolut bedste prosa – blandt andet i form af linjen »du læser højt og jeg drømmer / om fremtidens minder om Frankrig til sommer«. Det er hamrende banalt og pladderromantisk, men emmer samtidig af kærlighed og varme.

Rammen er altså på plads med en stærk begyndelse og slutning, men ’Nøgen’ formår desværre ikke helt at holde kadencen undervejs. Selv om Anya ofte rammer plet med de mere poetiske danske tekster, så sniger der sig altså også et par stendøde floskler ind undervejs.

»Jeg tror, du har held i spil«, gentager hun for eksempel på ’Se mig nøgen’, og selv den gamle lommefilosofiske traver »jeg kan vel sove, når jeg bliver gammel« får lov at lege med på ’Lille Hvil’. Selve titlen ’Nøgen’ er også efterhånden et lidt gennemtærsket billede på at være blottet og sårbar, og på den måde ender klicheerne paradoksalt nok med at blokere en smule for den tilstræbte nærhed.

Samtidig tenderer særligt ’Farlig’ og ’Lille hvil’ til at være decideret overproducerede. Det er eksempelvis lidt svært at forstå formålet med den pludselige forvrængede subbas i førstnævntes andet vers eller den mystiske vokaleffekt i sidstnævntes coda. De mange virkemidler ender desværre med at distrahere fremfor at underbygge sangenes ellers ret opfindsomme budskaber om falsk tryghed og præstationskultur.

Trods smuttere undervejs viser ’Nøgen’ dog tydeligt, at Anya har udstyr til andet end radioegnet pop i værktøjskassen. Her skal gives point for at turde gå nye veje, selv om man kunne ønske sig en bedre håndværksmæssig balance af og til. Men når Anya rammer den, så rammer hun den til gengæld rent.


Kort sagt:
Anya har byttet engelske tekster og strømlinet popproduktion ud med danske gloser og gør-det-selv stemning på ep’en ’Nøgen’.

Anya. 'Nøgen'. Ep. Selvudgivet.
Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af