Aarhus-rapper forsvarer dansk gaderap: »Du kan ikke bede ghettoen om ikke at være ghettoen«

Den kriminelle verden har altid været en understrøm på hiphopscenen, og løsningen er ikke at dæmonisere rapperne, mener Negash Ali, der arbejder med udsatte unge og har udgivet hiphop i mere end 15 år.
Aarhus-rapper forsvarer dansk gaderap: »Du kan ikke bede ghettoen om ikke at være ghettoen«
Negash Ali. (Foto: Kristian Fæste)

Hvis man har fulgt dansk hiphop de seneste år, kan man hurtigt få det indtryk, at scenen er blevet markant mere hård og voldelig. Men den opfattelse afspejler måske ikke helt virkeligheden.

»I al den tid, jeg har kendt hiphop, er den slags sket«, siger rapperen Negash Ali om bandemiljøets forbindelse til hiphopscenen. »For mig er det ikke nyt, heller ikke på et lokalt plan. Det er bare blevet mere tydeligt – det er lige i folks fjæs«. 

Negashi Ali er – ud over at være rapper – stifteren af platformen TalUd, der giver vidnesbyrd om racisme. Han er desuden også rap-underviser i udsatte kvarterer i Aarhus som Frydenlund, Gellerup, Aarhus Syd og Trillegården, hvilket giver ham en unik indsigt i, hvordan livet leves i nogle af de kvarterer, der får sin stemme gennem hiphoppen.

Som musiker har Negash Ali udgivet musik siden 00’erne og spillet på Roskilde Festival fire gange, blandt andet med et soloshow som 18-årig i 2009. Rapperen er derudover blevet dækket af udenlandske medier som The Guardian, The Huffington Post og The Source.

Men grunden til, at jeg nu taler med Negash Ali, er, at jeg i sidste uge skrev en artikel om, at dansk hiphops flirt med bandemiljøet har nået et kritisk punkt. Men teorien om, at bandekultur og hiphop er rykket tættere sammen, er han altså ikke umiddelbart enig i.

Musikvideoer som ’Sort på sort’ af Chatle eller ’Oppz’ af ZacFromThe9 er ellers af nogle blevet tolket som magtdemonstrationer fra rivaliserende bander, der er i en konflikt med hinanden, som sidste år kostede menneskeliv. Samtidig er subgenren drill, der i mange tilfælde globalt set er gået hånd i hånd med vold, i disse dage for alvor ved at tage fat i Danmark.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Men Negash Ali mener altså, at hiphopscenen altid har haft en kontakt til den kriminelle verden, og at det blot er gaderappens nylige forvandling til mainstreamfænomen, der har tydeliggjort de forbindelser. Han mener derudover ikke, at musikken og rapperne er problemet – men at løsningen skal findes et andet sted.

Du har selv været rapper i mange år og er nu hiphop-lærer for unge i Aarhus. Hvordan guider du de unge, du møder, og hvad gør du, når deres primære inspirationskilder er den hårdkogte gaderap, der er så populær lige nu?
»Jeg underviser blandt andet knægte, der er domsanbragte, men jeg prøver aldrig at kontrollere dem. De skal have lov til at rapportere om det sted, de er fra, og de miljøer, der er der«.

»Men jeg prøver at sige til dem, at de skal se på for eksempel Tupac. Han var en fucking thug. Men han havde også en anden side. Der var både sange til fredag aften og søndag morgen. Så jeg siger til dem: Prøv at nuancere udtrykket, for selv thugs har følelser, og der er intet galt i at have en human side«.

Den mest populære hiphop i Danmark er samtidig også den hårdeste. I USA regerer Kendrick, Kanye og J. Cole. I Danmark er det Branco, Atypisk og så videre. Er det et problem for den yngre generation?
»Jeg synes grundlæggende ikke, at man skal censurere folks kunst. Det er en glidebane, som man kan se i England, hvor de fjerner musikvideoer fra Youtube«.

»Der har desuden ikke været undersøgelser, der viser, at der er belæg for, at musik kriminaliserer mennesker på den måde. Og der har været en artikel i Zetland, der viste, at flertallet af de adspurgte danskere troede, at kriminaliteten blandt etniske minoriteter mellem 15 og 29 var stigende. Men det er faktuelt forkert – den er nemlig faldende«.

Men det indtryk – at kriminaliteten er stigende i visse dele af samfundet – får man jo også, når man lytter til dansk hiphop og ser musikvideoerne. De er blevet meget hårdere de seneste år.
»Tilbage i 00’erne var der jo også rappere af anden etnisk herkomst der var store på visse internetplatforme. Men dengang kunne de ikke integreres i musikbranchen, fordi visse dele af den branche var bange for at booke det. Det er common knowledge. Så på den måde er det ikke nyt«.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Så du mener, der har været meget hård gaderap i lang tid, men at det først er blevet mainstream nu?
»Ja. Den forråelse, du taler om i din artikel, vil jeg måske vove at påstå ikke er ny. Det er bare først nu, den er synlig. Fakta er, at kriminaliteten ikke er stigende, men at rigtig mange tror, den er det, fordi den er langt mere eksponeret end før«.

Hvad tænker du så om videoer som Chatles ’Sort på sort’ eller ZacFromThe9s ’Oppz’, hvor bandemedlemmer står side om side med rappere? Er det ikke et tegn på, at banderne har vundet indpas i hiphopverdenen?
»For mig er det ikke nyt, heller ikke på et lokalt plan. Man kan ikke tage de to ting (bandetilhørsforhold og hiphopscenen, red.) ud af hinanden. Du kan ikke bede ghettoen om ikke at være ghettoen. For det stikker superdybt. Se bare i USA, hvor banderne i Los Angeles og Chicago er dybt inde i musikbranchen. I Danmark har der også altid været understrømme af beef og gadeplan på hiphopscenen«.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Jeg kan godt se, at det måske er hyklerisk, når man hylder musikken fra de udsatte kvarterer, men vil lukke øjnene for de bander, der også befolker de steder. Men bliver det ikke alligevel problematisk, hvis man slet ikke kan adskille bandemedlemmer fra rappere? Hvordan tackler du for eksempel det, når du underviser unge fra de her kvarterer?
»Jeg prøver at skubbe dem i den rigtige retning, så rap kan hjælpe dem i deres liv. Jeg elsker de her knægte, de er ligesom mine små brødre. Så jeg hader at se dem fanget i den her kamp, hvor den ene side prøver at score populistiske point på at kritisere dem, mens den anden side påberåber sig ’kunstnerisk frihed’«.

Hvordan præger hiphoppen de her unge rappere? Er den positiv eller negativ?
»De her knægte mødes med mange kræfter, der er med til at kriminalisere dem. Du kan blive stoppet, fordi du ligner noget med hiphop, og blive sigtet for noget, du ikke bliver dømt for. Der kommer meget vrede ud af at leve i et system, der ikke behandler folk ordentligt«.

»Samtidig er dem, der har mest vrede i sig, også dem, der har mest på hjerte. Og når de pludselig får en ramme, og man taler deres sprog – som hiphoppen jo kan – så ser man dem blomstre og ville nogle andre ting med deres liv. Men så længe man bare dæmoniserer de unge, overser man kerneproblemet«.

Hvad er kerneproblemet?
»Man skal huske, at debatten jo egentlig er et lokalpolitisk problem. Den diskussion, der efterfølgende opstår, har måske afsæt i Chatles video, men kernen af problemet har at gøre med noget helt andet. Nemlig det, jeg ser til hverdag. Og det er sociale problemer i ghettoen. Det er kernen. Hvis du fjerner de problemer og den sociale ulighed, så fjerner du i sidste ende også kriminaliteten«.

Negash Ali arbejder fortsat med aktivisme og udsatte unge i Aarhusområdet. Lige nu kæmper han for et borgerforslag, der skal gøre kropskameraer lovpligtige for politibetjente.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af