Eminems single ‘Higher’ fra ‘Music To Be Murdered By – Side B‘ er allerede blevet en klassiker inden for amerikansk sport, hvor den er blevet brugt i reklamer på ESPN.
Og sangens forbindelse til sportens verden cementeres med den spritnye musikvideo, hvor Eminem træder ind i bokseringen for at kæmpe mod sine indre dæmoner.
Eminem har altid været stor fan af boksning, hvilket for alvor blev fastslået med Hollywood-filmen ‘Southpaw’, der var inspireret af Marshall Mathers’ liv, hvor rapperen også oprindeligt var tiltænkt hovedrollen.
‘Higher’-musikvideoen fungerede som en slags opvarmning til gårsdagens store boksekamp mellem Conor McGregor og Dustin Poirier. Den bød desuden på cameos fra Dana White, direktøren for Ultimate Fighting Championship, og ESPN-journalisten Michael Eaves.