En gigantisk statue af Benjamin Hav troner op i en uendelig ørken af sand, hvor kun en håndfuld korintiske søjler gør den stillestående kæmpemand selskab.
Kameraet panorerer i heftig fart forbi den gigantiske Benjamin og det, der ligner et kongerige, hvis storhed var en virkelighed for længe siden.
Pludselig mødes vi af en lang trappeopgang til en kuppel klædt i samme orange glød som det sand, der omkranser den. Vi flyver op ad trapperne og ind ad den lysende døråbning for enden.
Det første, der møder os inde bag døren, er endnu en Benjamin Hav, men denne gang én i kød og blod, klædt i hvidt fra top til tå. Måske er han renset og nu helt uskyldsren, måske er han bare blevet ren for at kunne gøre noget beskidt. Hans intense blik bag brillerne siger nærmest ingenting, men inden man for alvor kan analysere, hvad pupillerne gemmer, skifter scenen, og en ny Benjamin svarer en ringende drejeskive-telefon med en farvekode, der ligger tæt på ørkensandet fra før.
Herpå følger den ene absurditet efter den anden; en dame med et skævt ansigt taster ting ind på en computer fra slut-90’erne, Benjamin møder en dreng med samme ansigt som sig selv, og to midaldrende mænd med hvid skjorte stoppet ned i buksen og slipset stramt bundet danser en mærkværdig dans. Og så en masse andet.
Bertil Vorre er manden, der har lavet den skrupskøre video, og hvis han skal nå at tage os igennem meningen med galskaben, inden det er blevet forår, må jeg hellere parkere beskrivelsen af videoen, der måske er nemmere at finde hoved og hale i, hvis man selv ser den.
»Jeg havde lavet nogle Tobias Rahim-videoer for nogle år siden, og efter det begyndte Benjamin at skrive lidt til mig på Instagram, og så begyndte vi egentlig bare at følge hinanden«, indleder Bertil Vorre sin fortælling om, hvordan samarbejdet med den tidligere halvdel af Benal startede.
Fuldstændig frie tøjler
Tilbage i oktober begyndte Bertil og Benjamin for alvor at snakke sammen om at lave ’noget video’, og så blev det hurtigt til, at Bertil Vorre skulle lave videosiden til ’Den dejligste boy’.
Selv om man måske skulle tro, at musikvideoen sagtens kunne være udtænkt af Benjamin Hav, hans skøre tekstunivers taget i betragtning, er det faktisk ikke tilfældet.
»Jeg fik sgu bare frie tøjler til at være kreativ. Som i fuldstændig. Han er nok den nemmeste artist, jeg nogensinde har arbejdet sammen med«, fortæller Bertil Vorre, der tidligere har lavet musikvideoer for blandt andre Tobias Rahim, Kå og Ida Laurberg.
»Til at starte med var ambitionen at lave en lang kortfilm, der var inspireret af nummeret. Der var mange sjove ideer oppe at vende. I et af de koncepter, jeg havde skrevet, spillede Benjamin Hav en elektriker, der var ude og lave elarbejde i et parcelhus i en forstad. Her havde han sin kollega med, der var en slags klon af Benjamin selv. Statisten, der skulle spille Benjamins elektrikerkollega, skulle så have en latexmaske på, der var Benjamin Havs ansigt, og fyre nogle vilde dansetrin af«, fortæller Bertil Vorre.
Processen med at udvikle konceptet og fortællingen til en så syret musikvideo kan ud fra beskrivelsen hurtigt fremstå som en meget ustruktureret og langsommelig proces.
Det er imidlertid ikke tilfældet for Bertil Vorre.
Han hamrer typisk et helt treatment ned på sin computer på en aften. Et treatment er en hel gennemgang af projektet, fra koncept og tanker bag manuskriptet, den visuelle stil og hvilke referencer, der trækkes på. Nedenfor kan du se to eksempler fra et treatment til ’Den dejligste boy’ – som dog endte med at blive ændret lidt undervejs og efter optagelserne.
Dyrker storhedsvanviddet
For Bertil Vorre er det vigtigt, at en musikvideo er noget andet end bare en 1:1-fortolkning af den sang, den akkompagnerer.
»Hvis en musikvideo skal rage op, skal den komme med noget nyt og bidrage med noget og ikke bare være levende billeder til Instagram-promovering. Videoen skal gøre nummeret stærkere, eller man skal føle en ny side af artisten, for ellers bliver det bare kedeligt«, siger musikvideoinstruktøren.
I tilfældet med Benjamin Hav handlede det blandt andet om at dyrke storhedsvanviddet.
»Jeg ville gerne væk fra det med, at han bare skulle være en cool swag-rapper med noget sejt tøj på. Storhedsvanvid er jo lidt en ting, der går igen i hans soloprojekt, så derfor foregår videoen inde i det her mærkelige palads, hvor der er alle mulige versioner af ham selv, og ting bare stikker af i bedste Benjamin Hav-stil«, siger Bertil Vorre.
Det er også med til at pege ind i det univers, som Benjamin Hav har bygget op i sine tekster.
»Hans lyrik … det er sgu svært helt at sætte en finger på, hvad der menes med det. Det kan gå i mange retninger; hvad er det for eksempel, der menes med den her tredjepersonsdreng, som går igen i mange af hans tekster? Hvem er drengen, er det ham selv? Da jeg spurgte Benjamin, var han lidt kryptisk omkring det, og så er det jo op til én selv at finde ud af det, hvilket er ret fedt«.
Det er ifølge Bertil Vorre også en af de helt store styrker ved musikvideoer i dag – at de kan være med til at styrke en given kunstners musikalske persona.
»I dag skal artister jo være til stede på alle sociale platforme, have holdninger til ting, være menneskelige, men også samtidig kunne påtage sige en karakter. Og netop i forhold til det synes jeg, at musikvideo-formatet er blevet vildt relevant«.
Og netop når en musikvideo kan være med til at udvide fortællingen om den karakter, musikeren er, kan den lykkes med at rage op i den uendelige ørken af videocontent, som det store internet flyder over med i disse år, mener Bertil Vorre.
»Vi er lige nu i en swipe-kultur, hvor man nemt falder over en masse lort på Netflix og Youtube, men hvor vi samtidig hungrer efter gode fortællinger. Det flyder med content, for som artist skal du næsten have noget videoindhold for at blive opdaget i folks Instagramfeed. Men hvis det content, man kommer med, virkelig er godt, tror jeg på, at folk gerne vil have mere«.
Artiklen er oprindeligt blevet bragt i musiknyhedsbrevet Muzak, der skrives ugentligt af Mads Oddershede.