I weekenden vandt Yasin priserne for Årets Hiphop/R’n’b’ og Årets Artist til P3 Guld i Sverige, men han dukkede ikke op til prisceremonien. Ikke på grund af coronahensyn eller arrogance. Men fordi han er fængslet.
Rapperen er nemlig involveret i en yderst opsigtsvækkende sag, hvor han er mistænkt for at have medvirket til kidnapningen af en anden svensk rapstjerne. Og ikke nok med det: Ved den formelle tiltale tirsdag morgen kom det frem, at Yasin også er tiltalt for at planlægge et bombeangreb som del af en yderligere afpresning af kidnapningsofferet.
Det vil altså sige, at Yasin om lørdagen blev udpeget som Årets Artist til vores nabolands egen udgave af P3 Guld. Og om tirsdagen blev han så tiltalt for kidnapning og bombeangreb. Det er jo en mildest talt mærkværdig situation, der i højeste grad har sat sindene i kog i Sverige.
Det er samtidig en diskussion, der faktisk også i høj grad er interessant med danske øjne. For det er ikke kun i Sverige, at de hårdeste rappere også er de mest streamede – det samme er tilfældet i Danmark.
Og når de rappere, der tydeligst skilter med deres forbindelser til kriminelle miljøer, samtidig er de mest populære, kan det ende i situationer som den, der lige nu udspiller sig i Sverige.
Prisvindende bandemedlem
Offentligheden i Sverige kæmper altså nu med spørgsmålet om, hvorvidt det egentlig er moralsk forsvarligt, at en public service-prisfest hylder et kendt bandemedlem, der både har tidligere domme og under prisceremonien sad fængslet på grund af mistanke om kidnapning og bombeangreb.
»Hvis Yasin havde boet på Södermalm (velhavende område i Stockholm, red.) og havde terroriseret Svensk Radios chefer og familier, så havde han naturligvis aldrig fået prisen«, har Torbjörn Hållö, økonom hos LO, eksempelvis skrevet på Twitter.
Det opslag er blevet delt af blandt andre den socialdemokratiske minister Ardalan Shekarabi, der har tilføjet: »Hårdt men sandt. Trygheden for arbejderklassen burde veje lige så tungt som trygheden for den velmenende akademiske middelklasse«.
En tidligere socialdemokratisk minister, Annika Strandhäll, har også kaldt Yasins sejr for »provokerende« hos bladet Dagens Nyheter samt kritiseret det signal, det sender, i en kommentar til den svenske avis Aftonbladet.
»Det er respektløst og fordomsfuldt mod det store flertal af almindelige, hæderlige mennesker, der er både skrækslagne og vrede over den grove bandekriminalitet og det den medfører for deres børn og hverdag i forstæderne«, lyder det fra Strandhäll.
Værk og person
Kritikken går således på, at en blåstempling af Yasin samtidig er en blåstempling af banden Shottaz, som rapperen er en del af, og at P3 Guld dermed implicit støtter den kriminalitet, banden begår.
Det er de dog ikke enige i hos Sveriges Radio, som arrangerer P3 Guld. Deres musikchef, Ann-Karin Larsson, insisterer på, at det er vigtigt at adskille musik og person.
»Det er musikken, der tæller for os«, har hun udtalt til nyhederne hos SVT, der er den svenske pendant til danske DR. »Når vi spiller en persons musik indebærer det ikke, at vi støtter artisternes private holdninger og handlinger. Det er vigtigt at adskille musikken fra personen«.
Det samme udgangspunkt finder man hos avisen Expressen, hvor en kompliceret analyse (der blandt andet bruger begrebet ’ostranenie’) sammenligner Yasin med både forfatteren Nabokov og filmen ’Scarface’ for i sidste ende at konkludere: »En dom over hans person kan aldrig være en dom over hans værk«.
Er dette kun begyndelsen?
Når man ser på den svenske debat, ligner det således den klassiske diskussion om, hvorvidt man rent faktisk kan adskille værk og kunstner. Men her er den så bare yderligere tilspidset, fordi Yasins musik så tydeligt afspejler hans kriminelle virke – og fordi rapperen rent faktisk blev tiltalt så tæt på P3-prisen.
De tilspidsede omstændigheder har understreget, hvor kompliceret det er, når man skal forholde sig til en ekstremt populær artist, der samtidig er anklaget for at have begået nogle forfærdelige forbrydelser.
Man vil gerne anerkende Yasins værdi som musiker. Men er man ikke også nødt til at erkende, at man støtter mennesket, når man uddeler en pris?
Det er ikke umiddelbart let at svare på, og hos SVT kalder journalisten Tali da Silva også situationen for »et dilemma«. Hun spår samtidig, at det hele næppe stopper her.
»Gallaen er slut, men ikke debatten«, lyder det fra da Silva. »For når Sveriges mest streamede artister er rappere, der bruger virkelige og opfundne lovovertrædelser som materiale til deres sange, så er P3 Guld-balladen kun begyndelsen«.