Sverige skændes om Yasin: Hvad gør man, når landets største rapper anklages for mord og kidnapning?

Sveriges største rapper har siddet inde for våbenbesiddelse, været anklaget for mord og er senest blevet arresteret for at have kidnappet en anden svensk artist. Det har skabt en mindre mediestorm i vores naboland.
Sverige skændes om Yasin: Hvad gør man, når landets største rapper anklages for mord og kidnapning?
Yasin. (Foto: J.Willz)

Forestil dig, at en af Danmarks største rappere – lad os sige en artist som Gilli eller Branco – først blev anklaget for mord og fængslet, hvorefter han tilbragte en stor del af 2020 bag tremmer.

Men at han så blev frikendt og prompte reagerede med at udgive ikke ét men to album, der begge indtog hele toppen af Spotify-charten. Og at selvsamme rapper så sluttede året af med at blive arresteret og anklaget for at have kidnappet en af landets andre store musikere.

Den historie lyder næsten for vanvittig til at være sand. Men det er ikke desto mindre præcis sådan, det seneste år i svenske Yasins liv har set ud.

Rapperen er Sveriges nok største hiphopkunstner lige nu. Og han er helt sikkert Sveriges mest kontroversielle artist.

De seneste cirka fem år har Yasin nemlig præget svensk hiphop som få andre – først som del af de stilskabende kollektiver Byn Block Ent. og Ghetto Superstars og siden som soloartist. Her har han ført an i en udvikling mod mere gadeorienteret hiphop, lidt ligesom MellemFingaMuzik har gjort det i Danmark.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Den svenske rapper har lige nu over en million månedlige lyttere på Spotify – mere end nogen dansk rapper – og hans seneste storhit ’Ge Upp Igen’ har ramt over 12 millioner streams, siden det udkom i november. Han er nomineret til P3 Guld, og SVT (Sveriges pendant til DR) lavede i efteråret en dokumentar om ham.

Yasin er med andre ord på toppen. Men samtidig har kriminaliteten fulgt ham som en skygge.

Stjernerapper og bandemedlem

Rapperen er således – ifølge svenske medier – medlem af den Stockholm-baserede bande Shottaz, der har gang i en mangeårig konflikt med den rivaliserende gruppering Dödspatrullen, som har krævet mange dødsofre. Yasin selv har siddet i fængsel for våbenbesiddelse og var sidste år anklaget for at have myrdet en ven som del af en intern konflikt i Shottaz.

Og nu er han altså, ifølge den svenske avis Expressen, anklaget for kidnapningen af en anden kendt svensk artist, som han skulle have lokket i en fælde ved at invitere ham hen til et studie, hvor der ventede en form for baghold. Yasin risikerer 18 års fængsel, men nægter sig skyldig.

Endnu er det ikke bekræftet, hvem den kidnappede artist var, men mange antager, at det var den svenske rapstjerne Einár, da denne blev kidnappet sidste år, hvorefter der blev spredt fotos af hændelsen. Han blev iklædt kvindeundertøj samt truet med knive og pistoler. Siden har Einár blandt andet rappet om hændelsen på ‘Unge Med Extra Energi’.

Der er blandt andet en større tråd på Reddit, som trækker forbindelsen mellem Yasins anholdelse og Einár-kidnapningen.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Det gør selvfølgelig den her sag endnu mere vanvittig. Einár er nemlig en kun 18-årig rapper, der er barn af den svenske skuespiller Lena Nilsson. Han var mindreårig, da kidnapningen og overfaldet fandt sted i foråret 2020.

Kidnapningssagen har sat gang i en heftig debat i Sverige, hvor nogle mener, at man ikke bør give taletid til kriminelle, mens andre fremhæver, at man bør adskille værk og kunstner.

Boykotkrav vs. kunstnerisk frihed

Politikeren Robert Hannah har således opfordret Spotify til at fjerne den problematiske artist fra deres playlister og prøvet at sætte gang i hashtagget #MuteYasin, mens politisk redaktør på avisen Dagens Industri, Peter Magnus Nilsson, opfordrer til, at svensk P3 og andre ikke skal »hygge« med »musikere, der helt åbenlyst støtter en sygeligt destruktiv ungdomskriminalitet«.

På den anden side er der så folk som Expressens kulturredaktør, Victor Malm, der opfordrer til at adskille værk og person og peger på, at kunstnere som rapperen Tupac, produceren Phil Spector og forfatteren William S. Burroughs også har voldelige sager på cv’et – hvilket ikke stopper os fra at sætte pris på deres kunst.

Den musikansvarlige på svensk P3, Anna-Karin Larsson, har tilsvarende sagt, at radiostationen ikke skal »agere domstol«, og at det ville undre hende, hvis Yasins nomineringer til P3 Guld (der finder sted til marts) bliver trukket tilbage.

Boykotkrav på den ene side, kunstnerisk frihed på den anden: Sagen er ny, mens argumenterne langt hen ad vejen er velkendte. Så hvorfor er denne svenske diskussion interessant for os?

Det er den, fordi den meget vel kan være et varsel for, hvad der venter os i Danmark.

For hiphoppens udvikling mod hårdere tematik og tættere forbindelser til den kriminelle underverden er ikke kun et svensk fænomen. Det er en tendens, der i høj grad også præger den danske scene.

Hiphoppens forråelse

Også herhjemme er hiphoppen de seneste cirka fem år blevet mere rå. Musikken handler mere eksplicit om kriminalitet og livet i udsatte kvarterer. Det er der selvfølgelig noget positivt i. For det er gennem musikken, at menneskerne i de her oversete miljøer får en stemme.

Men det fører også til problemstillinger a la den, Sverige lige nu oplever med Yasin.

Lige nu sidder den danske rapstjerne Jamaika eksempelvis endnu engang bag tremmer, anholdt i forbindelse med et knivstikkeri. Sidste år blev den aarhusianske rapper Shmur skudt ihjel. Og i slutningen af 2020 kunne Ekstra Bladet fortælle om, at en dansk rapper var blevet holdt fanget og mishandlet – lidt som det også skete i Sverige.

Samtidig har der været kritik af hiphopkunstnere som Shooter Gang og Chatle, der uforstilt viser våben og stoffer i deres musikvideoer, og som i visse tilfælde står side om side med bandemedlemmer.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Kritikere vil sige, at de her kunstnere forherliger vold. I Chatles tilfælde udtalte Inger Støjberg endda, at dennes ’Sort på sort’-video var en »rekrutteringsvideo« for banderne.

Kunstnerne selv – og dem, der forsvarer dem – vil derimod fremhæve, at de blot fremstiller deres virkelighed, som den er. »Jeg er intet monster. Jeg er bare budbringeren«, som Yasin siger i SVT’s dokumentar.

Uanset hvad, så synes hiphoppen at have fået en ny virkelighed. Den er blevet mere hård, mere rå og mere voldelig. I Sverige har det ført til en ekstrem situation i form af Yasins anholdelse. Jeg håber ikke, vi kommer til at se noget lignende i Danmark – men jeg er bange for, at den slags scenarier også venter os herhjemme.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af