Sulkas optræden til Summer Days mindede mig om en særlig type Roskilde-koncert
Når man husker sine bedste musikminder fra Roskilde Festival, tænker man nok tit på de største eller mest festlige koncerter. Det helt store show foran Orange eller den vilde fest med det der elektroniske navn, man aldrig havde hørt om før, men nu elsker for evigt.
Man tænker nok ikke helt så tit på den der koncert, man blev slæbt med til klokken tolv om dagen, hvor en tapper artist kæmper med at vække festivalzombierne til live igen.
Den slags koncerter fortjener mere anerkendelse og kærlighed. At give sådan en optræden er blandt festivalernes mest utaknemmelige opgaver, men nogen skal jo for fanden gøre det.
Nu er Summer Days ikke det samme som Rosilde Festival, men jeg blev alligevel mindet om mit livs mange frokost- og middagkoncerter, da jeg så Sulka slentre ind på Glorica-scenen.
Ud over at det hele fandt sted søndag ved middagstid, foregik showet nemlig dagen efter den store danske landskampsfest. Der hang endda stadig dannebrogsflag foran scenen fra dagen inden.
Det faktum var den danske rapper bevidst om. I begyndelsen af koncerten leverede hun en ironisk replik om, at ingen havde set fodbold dagen inden, vel? Men derfra begyndte en yderst behagelig tømmermændskur for det faktisk talrigt fremmødte publikum.
Sulkas dj og en solbrilleklædt mand, der spillede på noget, jeg vælger at kalde en elektronisk violin, lod det ene slæbende beat skylle ud over pladsen efter det andet, mens rapperen selv skiftede mellem skarpe rappassager og lidt mere usikker sangvokal (hun kæmpede lidt med de sungne stykker af ’Marie med duen’).
Igennem hele koncerten havde rapperen en form for uhøjtidelig udstråling, der næsten var lidt slacker-agtig. Det passede måske meget godt til den afslappede stemning, der var på festivalpladsen, men tangerede også det uengagerede.
Det er selvfølgelig fair nok at droppe de ellers obligatoriske taknemmelighedsudgydelser, som mange kunstnere svælger i. Men Sulkas noget kølige, uimponerede væsen skabte en vis distance til publikum.
Selv om man altså ikke fik den store personlige forbindelse til Sulka, kunne man dog godt blive imponeret. Der var en næsten Erykah Badu-stemning på den nye single ’Sundholm’, mens rimene om at vinde Pulitzer-priser på ‘Babushka’ brændte igennem.
Det viste også overskud, når Sulka stedvis gav plads til, at produktionerne eller dj’ens scratches kunne fylde. Det gjorde så til gengæld også, at tempoet i koncerten blev ret lavt. Summer Days-scenen blev ligesom lidt i den søvnige tilstand.
Det var først til allersidst, med den attitudefulde og næsten klubbede ’Kalder den’, at energiniveauet blev skruet op. Desværre glemte Sulka dele af teksten cirka midtvejs igennem.
Det gjorde dog knap så meget, for ingen havde vel egentlig regnet med, at koncerten skulle slutte i noget, der lignede fest. Især fordi showet var under en halv time langt.
I stedet havde Sulka givet en solid version af den klassiske tidlige festivalkoncert. Rapperen fik måske ikke Roskilde til at gå fra 0 til 100 – men hun formåede at vække Summer Days til live. Mere kunne man ikke forvente.
Kort sagt:
Uimponerede Sulka leverede en yderst behagelig tømmermændskur. Rapperen fik måske ikke Roskilde til at gå fra 0 til 100 – men hun formåede at vække Summer Days til live dagen efter den store landskampsfest.