Livagtige voksfigurer, henrettelser af rødhårede og afklædte kroppe: I løbet af sommerferien ser vi tilbage på en række musikvideoer fra de seneste 20 år, der fik folk til at tabe kæben og tage sig til hovedet.
Hvad skete der, og hvad har vi lært? Følg løbende med i artikelserien – nu handler det om Britney Spears’ ‘I’m A Slave 4 U’ (2001), Christina Aguileras ‘Dirrty’ (2002) og Miley Cyrus’ ‘Wrecking Ball’ (2013).
Hvad sker der i musikvideoerne?
Afklædt, mere afklædt, nøgen.
Sådan kan progressionen fra Britney Spears’ ‘I’m A Slave 4 U’ til Christina Aguileras ‘Dirrty’ og Miley Cyrus’ ‘Wrecking Ball’ beskrives. Tre i sin tid omstridte musikvideoer, som på afstand indbyder til forskellige analytiske perspektiver.
For var de et udtryk for hårdt tilkæmpet personlig frihed og fremsynet feminisme eller snarere kalkuleret rebranding? At de er mindeværdige opvisninger i demonstrativ nøgenhed, kan vi nok alle blive enige om.
Vi starter med Britney. I september 2001 udsendte den 19-årige superstjerne videoen til ‘I’m A Slave 4 U’, førstesinglen fra hendes tredje album og en – på daværende tidspunkt – provokerende programerklæring om en good girl gone wild.
Videoen finder sted i en rimelig gudsforladt cementbygning i tropiske omgivelser samt et bådehus, hvor Spears og en flok festliderlige unge skiftevis danser til det æggende The Neptunes-beat og kravler rundt oven på hinanden i, hvad der ligner tilløbet til et orgie. Til slut aktiveres røgalarmen, så sprinkleranlægget gør hele flokken gennemblødt.
Hovedrollen i videoen er Spears’ blottede hud – dryppende af sved, så det blonde hår hænger i våde tjavser, og lænden over de lavtaljede jeans med en slags indsyet pink trusse glinser.
Året efter fulgte Christina Aguileras ‘Dirrty’, førstesinglen fra hendes andet album, ‘Stripped’. I videoen entrerer Aguilera en kaotisk nat(sex?)klub fuld af hujende, halvnøgne mænd på en motorcykel, inden hun bliver sænket ned i en boksering i et bur.
Herfra står den på stripteaseinspirerede danserutiner og en nævekamp, som Aguilera naturligvis vinder, inden Redman rapper sit vers ned ad en gang belejret af alskens hæmningsløse freaks.
Til slut danser Aguilera og co. på et vådt gulv i noget, der ligner et urinal. Popstjernens i dag ikoniske (eller berygtede) ‘Dirrty’-look består af afblegede dreadlocks/braids, en bikinitop og et par bikerinspirerede læder-chaps med kig til en lille, rød trusse.
Fast forward til 2013, hvor den tidligere ‘Hannah Montana’-stjerne Miley Cyrus endegyldigt smadrede sit engang så kernesunde image, siddende nøgen på en massiv nedbrydningskugle.
Videoen til ‘Wrecking Ball’, der var den anden single fra Cyrus’ ‘Bangerz’-album, åbner med et Sinéad O’Connor-inspireret nærbillede af den 20-årige sangers tårevædede ansigt, men følsomheden får hurtigt modspil af en række slowmotion-skud af Miley, der slikker på en mukkert og rider på den titulære betonkugle iklædt hvid tanktop og Dr. Martens-støvler – og senere i videoen ingenting.
Hvorfor var videoerne lige så kontroversielle?
Lad os spole tiden tilbage til 1999, hvor musikindustrien var en anden end i dag. Her kunne to af klodens største popstjerner, Britney Spears og Christina Aguilera, med rette kaldes ‘produkter’. Begge piger – for det var de, henholdsvis 17 og 18 år – havde trådt deres spæde musikalske skridt i Disneys famøse talentprogram The Mickey Mouse Club, og den familievenlige mediemogul satte et stort, fedt aftryk på begges debutalbum som selvstændige kunstnere.
Her var ganske vist inciterende skolepigeuniformer og referencer til sex, men managerne Larry Rudolph og Steve Kurtz sørgede for at holde seksualiteten på et antydende og metaforisk plan, så konservative forældrepar på tværs af USA ikke fik kaffen galt i halsen.
Så at Britney Spears blot to år efter det stuerene ‘…Baby One More Time’-album udsendte en video som ‘I’m A Slave 4 U’ med et så eksplicit seksuelt indhold, skabte naturligvis overskrifter. Med The Neptunes – 00’ernes hotteste producere – med ombord udstak hun desuden en ny kurs for sin popmusik, der herfra blev mere r’n’b- og hiphopinspireret, imens hendes knirkende, pigede syngestil blev endnu mere sexet.
Da ‘Dirrty’ fulgte et år senere, var de internationale og især de amerikanske medier langtfra blevet mere tolerante. Christina Aguileras vilde video og look blev mødt med direkte spottende reaktioner — for eksempel skrev Time Magazine i 2002, at hun tilsyneladende var ankommet på settet »direkte fra en intergalaktisk luderkonvention«, imens Entertainment Weekly kaldte hende »the world’s skeeziest reptile woman«.
‘Dirrty’-videoen blev forbudt på thailandsk tv og klarede sig dårligere på USA’s hitlister end Aguileras tidligere singler. Til gengæld nåede den top-10 i en lang række europæiske lande, og Aguilera udtalte selv i 2018 til magasinet Cosmopolitan, at hun er ekstremt stolt af videoen, som markerede hendes afsked med den kontrollerende manager Kurtz.
‘Dirrty’ blev en game changer for hendes karriere og har, med hendes egne ord, banet vejen for, at yngre kvindelige musikere i dag kan tage ejerskab over deres egen krop.
Miley Cyrus lagde ikke skjul på, at ’Wrecking Ball’ omhandlede hendes første brud med Liam Hemsworth, men det var naturligvis graden af nøgenhed, som fik både omtale og salgstal til at gå amok. Da videoen blev udgivet i september 2013, fór singlen til vejrs på Billboards Hot 100-liste, fra 22. pladsen til 1. pladsen på blot en uge. Kontroversiel, ja, men også Cyrus’ største hit nogensinde — og så endda en ballade.
Hvad kan vi lære af det hele i dag?
Først og fremmest at tiden var en anden, da Spears og Aguilera, men også Cyrus, udsendte deres afklædte videoer. Der er noget meget demonstrativt over æstetikken i både billede og lyd, som skriger: »Vi har lyster, følelser og impulser, og vi gør, hvad der passer os!« Men også: »Jeg er frækkere end de andre!«
For ‘I’m A Slave 4 U’ og ‘Dirrty’ udkom i et musiklandskab, hvor de kvindelige popstjerner i højere grad blev spillet ud mod hinanden, og hvor der var mindre plads på toppen.
På trods af sin titel handler ‘I’m A Slave 4 U’ om at tage kontrollen; »I know I may be young / but I’ve got feelings too«, stønnehvisker Britney Spears i sangens første sekunder, imens Christina Aguilera i ‘Dirrty’s omkvæd brøler: »It’s about time for my arrival!«
Som Aguilera også selv har italesat i førnævnte Cosmopolitan-interview, ville ‘Dirrty’ ikke have fremstået halvt så progressiv og provokerende i dag, hvor både digitaliseringen og et stadig mere omsiggribende identitetspolitisk fokus fuldstændig har ændret spillereglerne for musikindustrien og dens stjerner. I ly af fjerdebølgefeminisme, #MeToo og kropspositivismens triumf hylder vi i dag en video som ‘WAP’ for at kanalisere Cardi B og Megan Thee Stallions utøjlede seksualitet.
Derfor er det naturligvis oplagt for Aguilera og co. i dag at kalde sig pionerer og pleje narrativet om, at de dengang kontroversielle videoer var misforståede udtryk for fremsynet feminisme. Den påstand kan diskuteres.
Sex sælger som bekendt, og efter de dydige og polerede ungdomsår spændt for Disneys vogn var frigørelsesprojekterne et uomgængeligt næste karrieretræk. Måske i integritetens navn, for hvem ville ikke få klaustrofobi af altid at være en pæn pige. Men helt sikkert også i brandets, markedsføringens og pengenes navn.
Hvad Miley Cyrus har lært af sin kontroversielle svingetur i ‘Wrecking Ball’, satte hun ord på hos The Zach Sang Show i 2017:
»Jeg vil altid være den nøgne pige på nedbrydningskuglen. Mit værste mareridt er, at den vil blive spillet til min begravelse«.