KOMMENTAR. Billie Eilish har redet på en tsunamistor succesbølge de seneste år.
Hun er blevet ikke bare en popstjerne, men en slags generationsstemme, der har formået at artikulere nogle af de tanker og følelser, der hersker i tiden.
2019-albummet ’When We All Fall Asleep, Where Do We Go?’ har allerede klassikerstatus, og den kommende udgivelse ‘Happier Than Ever’ er en af årets mest imødesete udgivelser.
Eilish er samtidig blevet genstand for den slags intens kultdyrkelse og fanfascination, at det knækker internettet bare hun farver håret.
Det går, med andre ord, pænt godt for den unge amerikanske popsanger. Alligevel var jeg begyndt at blive en lille smule nervøs for, at ’Happier Than Ever’ ikke ville leve op til de efterhånden absurd store forventninger.
Det virkede nemlig som om, at fænomenet Billie Eilish voksede sig større for hver dag – uden at musikken nødvendigvis fulgte med.
Malplaceret popstjernestil
De stort anlagte 2021-singler ’Your Power’ og ’Lost Cause’ har på ingen måde været forfærdelige. Men de har bare heller ikke været de store statement-sange, man forventer, når et gigantisk popalbum skal til at rulles ud.
’Your Power’ har en flot video med Eilish ude i en ørkensetting, der minder om noget fra MTVs kronede dage, hvor Britney stod i et lignende landskab og sang ’I’m Not A Girl, Not Yet A Woman’.
Billie har endda også en slange viklet om sig – endnu et nik til Britney?
Men selvom videoen skriger »her kommer der en popstjerne«, er sangen mere en hviskende, underspillet størrelse.
Det føles derfor som om, selve musikken er sminket til at ligne noget andet, end den er.
’Your Power’ har en stille, sårbar styrke. Ikke en storladen, arena-agtig pondus. På den måde var sangen fejlcastet som den store single, der for alvor skulle annoncere ’Happier Than Ever’.
Den var dog alligevel bedre end ’Lost Cause’, der må gælde som Eilishs mest anonyme single siden det store gennembrud i 2019.
Den er groovy og henslægt på en halvhjertet måde; en sang, der bare glider forbi uden at sætte sig fast. ‘Lost Cause’ er lige så beige som de outfits Eilish og hendes girl squad har på i videoen.
Billie Eilish lavede en del numre i den stil i begyndelsen af sin karriere – det var dengang, hun flirtede med indiepop, der var så letfordøjelig, at hun ren faktisk landede en sang i en Apple-reklame.
De sange er der ikke som sådan noget galt i, men helt ærligt: Billie Eilish har simpelthen for meget personlighed til at lave den slags anonym musik.
Derfor nåede jeg at blive ret nervøs i løbet af foråret. Måske var hypen kørt for meget op omkring Billie Eilish. Måske var hun helt enkelt ikke i stand til at ramme magien på to album i træk.
Men den frygt er blevet gjort godt og grundigt til skamme med den seneste single ’NDA’.
På hjemmebane i mareridtet
Dén sang er Billie Eilish bedste single i år, og et perfekt eksempel på, hvad hun er i stand til.
Der er – ligesom på ’Bad Guy’ og ’Bury A Friend’ – et strejf af ’Yeezus’ over den fragmenterede, dystre produktion, men ’NDA’ har også nye tricks i ærmet.
Som den måde, beatet accelerer på under omkvædet, der nærmest lyder lidt som Travis Scotts ’Tenet’-sang ’The Plan’ eller som beatskiftet under 2 Chainz’ vers på GOOD Music-hittet ‘Mercy’.
Der er også masser af overskud i Eilishs næsten rappende vokal, der namedropper flere af hendes egne tidligere tekster. Overlegenheden er tilbage, og det lyder fantastisk.
Det er et stormvejr af en sang, der også har fået lige den video, den fortjener. Der er mareridtsagtig ’Lost Highway’-stemning, når Eilish er centimeter fra at blive kørt ned i musikvideoen.
Men som i mange af hendes bedste sange og videoer føler man, at sangeren kontrollerer – og måske endda nyder – at være placeret midt i mareridtet.
‘NDA’ er samtidig en sang, der igen placerer Billie Eilish i en magtposition overfor en mandlig modpart.
Eilish indtager magtpositionen
Det er Billie Eilish, der får manden til at skrive under på en såkaldt NDA, altså en fortrolighedsaftale, hvilket ellers er sådan et dokument, magtfulde mænd historisk set har brugt til at lukke munden på deres ofre.
Her er det Billie, der er i den overlegne position. Og det knytter faktisk an til tematikken fra de forgående singler.
For selvom ’Lost Cause’ og ’Your Power’ ikke var fuldkomne succeser, havde de trods alt noget på hjerte. Nemlig en villighed til at påtale kønspolitiske ting som krænkende mænd (’Your Power’) eller kvindeligt sammenhold (’Lost Cause’).
Tematisk ligger ’NDA’ altså fint i forlængelse af de foregående 2021-singler. Den har bare væsentlig mere pondus rent musikalsk.
Det her føles som Eilish i sit rette element. Hun virker ikke helt overbevisende når hun har pudekamp mad veninderne i ’Lost Cause’. Og hun er lidt fejlcastet som popsanger-på-bjerget i ’Your Power’.
Men mareridtet er hendes hjemmebane og det dystre er hendes stærkeste trumfkort. Forhåbentlig knytter resten af ‘Happier Than Ever’ an til ‘NDA’.