Rune Rask lavede mic drop til sin første solokoncert (der dog fik besøg af et par kendte gæster)

Rune Rask lavede mic drop til sin første solokoncert (der dog fik besøg af et par kendte gæster)
Rune Rask i Stagebox. (Foto: Bo Källberg/Soundvenue)

Efter en introduktion fra ingen ringere end Mads Steffensen trådte Rune Rask alene på scenen for første gang. Som Steffensen selv sagde, havde vi onsdag aften at gøre med en dobbelt debut – dels fik vi den første koncert nogensinde på det nye københavnske spillested Stagebox, dels fik vi den første solokoncert fra Suspekts beat-ekvilibrist, Rune Rask.

Rune Rask er utvivlsomt dygtig bag en dj-pult, men når jeg tidligere har set Suspekt, skal jeg ikke lægge skjul på, at mine øjne oftest har fokuseret på gruppens to mere animerede skikkelser, nemlig rapperne Orgi-E og Bai-D. Og Runes lidt stilfærdige eksistens varede skam ved denne aften. Han virkede mere optaget af sine knapper og kontakter end af publikum.

Men bevares: Spillereglerne er anderledes til producer-koncerter, og jeg forventede ikke, at Rune Rask ud af det blå ville tilslutte sig DJ Premier-skolen, hvor dj’en agerer entertainer i lige så høj grad, som en rapper normalt gør. Især fordi Rasks lækre soloproduktioner ofte er så tilbageholdende og smagfulde.

Han gjorde nu sit for, at publikum alligevel blev lukket ind i hans let indadvendte univers. Eksempelvis mime-sang han med under det festlige track ‘Baba’, og han påtog sig et lurvet, smålummert smil under de frækkeste passager af ‘Duggi’s Groove’.

Rune Rask i Stagebox. (Foto: Bo Källberg/Soundvenue)

Helt alene var Rune Rask dog ikke på scenen. Ganske hurtigt sluttede bassist Olle Häggberg sig nemlig til showet, hvilket ikke blot gav lydbilledet en større organisk dimension, men også gjorde, at vi fik lidt mere fysisk energi på scenen. Häggberg gik til tider i ét med sit instrument, og her udviste han rockstjerneattitude, som om groovet dikterede hver eneste bevægelse i hans krop.

Som koncerten skred fremad, blev live-crewet udvidet yderligere – først med den tidligere Benal-producer Albert bag en Mac, senere med Av Av Av-medlemmet Anders Dixen på hvad der lignede en modular synth.

Jeg skal være ærlig: Langt det meste af tiden vidste jeg ikke, hvad de gjorde. Der var et par tidspunkter, hvor Dixen sørgede for at lave store bevægelser for at understrege, at han altså lige fyrede en solo af, men ellers kunne du sagtens have bildt mig ind, at hele lydbilledet stadig var orkestreret af hovedpersonen Rask.

Holdet på scenen spillede samtlige sange fra Rune Rasks kommende soloalbum, og det lød overordnet rigtig godt, men ofte blev lydbilledet en kende for bekvemt til rent faktisk at være engagerende.

Smagfuldheden i Rune Rasks ellers umådeligt velklingende, detaljerede produktioner var en alvorlig hæmsko her. Det skal selvfølgelig ikke være Suspekt-rowdy, men lidt mere kant og lidt flere instrumentale frækheder havde nok gjort, at musikken ramte på et mere kropsligt plan.

Rune Rask i Stagebox. (Foto: Bo Källberg/Soundvenue)

Efter de ti albumtracks fik vi flere gæster – Dixen, Häggberg og Albert forlod scenen, og ind trådte Runes Suspekt-kumpaner Orgi-E og Bai-D. De startede med Suspekt-sangen ‘Hundetimen’, der sonisk ligger i fin forlængelse af Rune Rasks solomateriale. Derefter fik vi Runes solotrack ‘Egyptian Chef, denne gang i en udgave med veloplagte vokalbidrag fra Suspekt (et track, Suspekt i øvrigt også spillede live i Vega).

Slutteligt blev der skruet godt op for feststemningen med bangeren ‘S.U.S.P.E.K.T.’. Det var stemningsmæssigt lidt af en afstikker fra koncertens ellers overordnet moody toner, men omvendt kunne koncerten godt have klaret flere tracks med denne grad af slagkraft. Hvilket vi fik mere af, da koncerten sluttede med den afgjort største afstikker: Et pumpet klubtrack komplet med laserlys og en Rune Rask, der stillede sig op på sin dj-pult for at lave et mic drop.

Det var på én gang tiltrængt og totalt malplaceret, og øjeblikket havde været en fin måde at indlede en ny, mere klubbet fase af koncerten. Den fase kom ikke, men vi sluttede alligevel med noget af den uforudsete vovethed, aftenen havde trængt lidt til.


Kort sagt:
Rune Rasks jazzede instrumentalhiphop lød lækkert live, men Stagebox-koncerten savnede noget vovethed, der fik det til at sætte sig ordentligt fast.

Rune Rask. Koncert. Stagebox.
Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af