Soundvenue Springer: Ifølge Fabräk er sange som tatoveringer – man skal ikke tænke for meget over dem

De to tidligere trap-artister Anton og Sixten har formået at skabe en ny, højenergisk lyd som punkrap-gruppen Fabräk. Der er både album og turné på vej, og det bliver kun vildere herfra, lyder det fra duoen, som vi her kårer til Soundvenue Springer.
Soundvenue Springer: Ifølge Fabräk er sange som tatoveringer – man skal ikke tænke for meget over dem
Fabräk: Anton og Sixten. (Foto: Nicolaj Springborg/Soundvenue)

Med Soundvenue Springer sætter vi fokus på de talenter, der blæser os bagover lige nu, og som vi glæder os til at følge i mange år frem.

Denne ene halvdel af Fabräk, Sixten, kan ikke smage noget som helst, da duoen ankommer til Soundvenues kontor i København en mandag eftermiddag.

Antageligvis fordi han har haft corona for ikke så lang tid siden. Men årsagen kan også være, at han har røget potjoints de seneste mange dage og været lidt for meget på den notorisk tilrøgede bar Floss, forklarer han.

Dén bar er et sted, duoen kan lide, fordi »det er godt, der stadig er steder, der er lidt farlige at komme«, som Sixten siger.

Man kunne i virkeligheden sige det samme om Fabräk: Det er godt, at der findes bands, der stadig føles lidt farlige at lytte til. Bands, der tør råbe op om, at kejseren er nøgen i København, som duoen gør på ’Daarligt’, og som tør sprede lidt tiltrængt kaos, når det hele bliver for selvhøjtideligt og alvorligt.

Det føles derfor forkert at sige, at Anton og Sixten er et frisk pust på den danske musikscene. De er mere som en hård knytnæve. Eller måske en frontal kollision. Som om de har tænkt sig at ruske den tornerosesøvnslignende dovenskab ud af landet, som to kedelige karantæneår har medført.

Indtil videre har duoen udgivet fire sange, hvoraf den seneste, ‘Jeg skater ikk’’, udkom i fredags. På singlerne formår duoen at bygge bro mellem Soundcloudrap og trap på den ene side og postpunket, skramlet rock på den anden.

Selv fortæller Anton og Sixten, at de lytter til så forskellige ting som Idles, The Smiths, Young Thug, Suede, sydamerikansk bossanova, Young Dolph, Yard Act, afrikansk jazz, Gang of Four og Elvis.

Det siger måske meget om Fabräks utilregnelige stil. De lyder, som om de aldrig sidder stille. Og den stil fortsætter på det kommende debutalbum og på den turné, de tager på i foråret, lover de.

»Selv de stille tracks er 140bpm«, som Anton siger, da vi sætter os til rette på Soundvenues kontor for at snakke om Fabräks fortid og fremtid. Herfra skiftes de to bandmedlemmer til at tale i et veloplagt og hurtigt tempo, der stedvis nærmest er lige så dynamisk som på deres sange.

Anton: »Vi fandt hinanden på Soundcloud i 2017. Det var dengang alle, der lavede trap, begyndte at kigge lidt frem fra deres huller. Vi skrev til hinanden, men det blev aldrig til noget med at tage i studiet, nok fordi vi begge rendte rundt og lavede alt muligt lort«.

Sixten: »Vi mødtes så endelig i sommeren 2020 for at lave en trap-plade. Tung trap!«

Anton: »Da vi var færdige med at lave trap-ep’en, spillede jeg ’Voldsom’-beatet. Så var vi sådan: Skal vi ikke bare lave noget på det?«

Sixten: »Vi havde aldrig regnet med, at det skulle udkomme nogen steder. Det er derfor, teksten er, som den er. Jeg siger nogle ting, hvor jeg virker ret meget som et svin. Men vi skrev det bare ud fra en ’fuck alting’-stemning uden at tænke på, at nogen nogensinde skulle høre det«.

Anton: »Det er det, jeg godt kunne lide ved det. Det er det track, vi har tænkt mindst over. Men vi bruger aldrig mere end ti minutter på et nummer. Vi tænker ikke sindssygt meget over det. Det er ligesom med tatoveringer: Det behøver ikke at betyde alt muligt«.

Fabräk. (Foto: Nicolaj Springborg/Soundvenue)

Sixten: »’Voldsom’ byggede et grundlag for os. Man kunne høre med det samme, at det lød dope, at vi var to på et omkvæd. Det der kor«.

Anton: »Vi udnytter det, at vi er to. Det giver noget gennemslagskraft«.

Sixten: »Det var sygt at lave noget med tempo på. Trap kommer aldrig så højt i tempo. Det er et techno-tempo, der kører på ’Voldsom’«.

Anton: »Det er 180bpm. Så der er fart på«.

Sixten: »Jeg kan ikke huske, da vi lavede ’Daarligt’. Jeg var stiv«.

Anton: »Det var den mest stive periode, du har haft. Det var corona-keder-sig-Sixten«.

Sixten: »Jeg fik dobbelt SU-lån. Eller trippel SU-lån«.

Anton: »Der var fart på«.

Sixten: »Jeg havde det sygt«.

Anton: »Jeg tror, vi var tre dage i studiet i streg, hvor vi mere eller mindre lavede hele den plade, der kommer ud snart. ’Daarligt’ var en af de sange. Vi havde haft en dag på stranden, hvor vi snakkede om alle de ting, vi synes var steneren«.

Sixten: »Bagefter gik vi rundt i byen og tænkte: Hvordan kan den butik køre rundt med det lort? Hvordan kan de sælge det lort? Hvem går ind og køber det?«

Anton: »Jeg havde et beat med i studiet senere, og så gik vi bare i gang med at skrive. Sixten fandt på omkvædet«.

Sixten: »Ja, så købte vi en flaske champagne og skrev. Måden, vi bygger vores musik op på, når vi producerer, er meget hiphopagtig. Musikken er ikke indspillet med et band, som når man indspillede rock i gamle dage«.

Anton: »Senere den dag lavede vi faktisk ’24’. Det var omkring marts 2021«.

Sixten: »Nogle ser sikkert ’Daarligt’ som et helt vildt bittert track. Og så er der nogle, der lige akkurat forstår, at vi nævner ting, vi også selv gør. Den handler om, når man pludselig vil have et produkt, som i virkeligheden er noget, man slet ikke har brug for. Det der med at have lyst til at have noget uden at kunne sætte ord på, hvorfor man synes, det er fedt. Om det så er et mærke eller et statussymbol«.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Anton: »Jeg gik forbi Mate Bikes flagship store i går. Fuck, det var nederen. Det var der, 4Sound plejede at ligge. Hvor man kunne gå ned og lege med et keyboard eller nogle studieting, hvis man kedede sig. Nu står der bare en 16-årig knejt i en Moncler-jakke og sælger Mate-bikes«.

Sixten: »En klapsammen-elcykel, hvor der står Moncler på? Det er lort! Det er objektivt fucking dårligt«.

Anton: »Folk spørger os hele tiden, hvad vi synes er dårligt. Og om der kommer en ’Daarligt part 2’. Men vi kan ikke blive ved med at køre på det«.

Sixten: »Vi har et mixtape på vej. Når man kalder noget for et album, kommer der for høje forventninger. Så regner folk med, at sådan tredje track fader ind i fjerde track og sådan noget. At overgangene er lækre…«

Anton: »… og at der er en rød tråd«.

Sixten: »Men det er jo ikke sådan, at vi har siddet i et studie fyldt med bøger og fundet på et album. Det eneste, vi har tænkt, er, at det skal være fucking fedt live, og at man kan have en fest til det. Der er ikke noget på pladen, der er chill«.

Anton: »Der er ikke nogen større tanker bag. Det er bare den musik, vi har lavet. Så man skal bare lytte til det«.

Fabräks debutalbum udkommer i løbet af foråret.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af