KOMMENTAR. Jeg taler af (bitter) erfaring, når jeg siger, at rappere ikke altid er de nemmeste at interviewe.
Jeg har prøvet at blive holdt hen i telefonen af ASAP Rockys PR-folk, fordi rapperen hellere ville prøve designerbukser end tale med en dansk journalist.
Action Bronson smækkede engang bogstavelig talt røret på, fordi han synes, mine spørgsmål var så kedelige, at han hellere ville sove. Og jeg har også engang interviewet MellemFingaMuzik, hvor Branco og Stepz – så vidt jeg husker – svarede på stort set alle spørgsmål med enstavelsesord (oftest »nej«).
Jeg tror ikke, jeg er den eneste, der har haft det problem. For hvor mange artikler fra internationale medier har man ikke læst, hvor journalisterne knap har fået et brugbart citat, selv om de har tilbragt hele dage sammen med rappere?
Det mest ekstreme eksempel på ligeglade hiphopartister kommer tilfældigvis fra min favoritrapper Chief Keef, der engang lod en totalt fortabt Vice-reporter stå foran et hus i timevis uden at tale til ham en eneste gang. For så til sidst at spraye ham med jord fra sin ATV.
De etablerede medier har kæmpet lidt med at få visse dele af hiphopmiljøet i tale. I den modsatte ende finder man så YouTube-kanaler som No Jumper og diverse radiostationer, der sludrer med artister i timevis uden rigtig at stille svære eller personlige spørgsmål.
Okay, det er da sjovt nok at være med, når rapperne sniksnakker og shopper smykker hos YouTube-kanalen Icebox eller drikker sig fulde i timevis med Noreaga i ‘Drink Champs’. Men man skal altså også være en tålmodig person for at holde ud hele vejen igennem de her noget rodede maratoninterviews.
Der har altså manglet en form for hiphopformidling, der kan få visse af de mere sky rappere i tale på en lidt anderledes måde. Og det er lige præcis det, HBO-programmet ’Chillin Island’ på en eller anden – ekstremt mærkelig – vis er lykkedes med. .
Reddit-erotica og stripklub-tårer
I programmet tager de tre værter Despot, Dap og Lakutis, der alle er garvede undergrundsrappere fra New York, nogle af hiphoppens store stjerner med på udflugter i naturen, der tit både har et element af vildmarksudforskning og spirituel rejse.
Young Thug er i ørkenen, Lil Tecca er ude på en fiskebåd, og Lil Yachty har trukket nitten og fået den tvivlsomme ære at udforske et sumpområde. Der er både elementer af ’Jackass’ i den måde, grænser skal udforskes på, men det hele foregår på en enormt stoner-agtig måde: Værterne leverer meget deadpan-lommefilosofi og skæve observationer.
Stilen er måske en anelse enerverende i længden (især en lige lovlig selvbevidst voice-over bliver man lidt træt af), men det, der fungerer, er, at de her tre weirdos fra New York har deres egen, særlige kemi, som gæsterne kan glide ind og ud af efter forgodtbefindende.
’Chillin Island’ gør det til en styrke, at det bryder interviewets normale logik, hvor fokus hele tiden er på artisten. Her bliver der selvfølgelig stillet en del spørgsmål, men det er ikke sådan et konstant pres på rapperne om at snakke.
Måske er det det, der gør, at de slapper mere af. Lil Yachty fortæller om sin præference for erotisk fiktion på Reddit, Young Thug deler gavmildt ud af sin imponerende viden om dyreriget, og Ski Mask the Slump God fortæller om dengang, han brød grædende sammen på en stripklub.
Der bliver talt om spirituelle ting og (vist nok) prøvet stoffer som peyote. På et tidspunkt vakler Ski Mask the Slump God påvirket gennem ørkenen med en gigantisk Louis Vuitton-taske dinglende fra skulderen. Det er et ret magisk billede.
De tre værter, der før har kørt konceptet ’Chillin Island’ som et radioprogram, er ikke altid på bølgelængde med deres gæster – de bruger for eksempel ord, som både Lil Tecca og Lil Yachty må have forklaret. Young Thug sukker på et tidspunkt, at alle newyorkere altid er kloge. Både Yachty, Tecca og Gunna melder på forskellige tidspunkter ud, at nu gider de altså ikke det her mere.
Men fundamentalt set er værterne bare mærkelige på en måde, som mange af de her rappere egentlig også er.
Altså: Gunna har så forunderlig en tøjstil, at Rihanna var ham til Halloween, Lil Yachty er dybest set en venlig nørd, og Young Thug render rundt som en læderklædt spacecowboy i den glohede ørken. De her originaler passer faktisk ret godt ind i New York-værternes mærkelige verden.
En af værterne, Despot, har beskrevet det, programmet kan, ret præcist i et interview hos Rolling Stone.
»Målet er at lære noget om gæsterne, som man ikke får hos ’No Jumper’ eller i et DJ Vlad-interview«, lyder det. »Det er fedt, at man nu ved, at Thug er virkelig interesseret i geparder og deres små hjerter, og at man ved, hvordan hans første cigaret føltes«.
Det er svært at være uenig i. Men alligevel er det ikke alt, der fungerer i ’Chillin Island’.
Branco i ødemarken?
Til at starte med er episoderne i skrivende stund navngivet efter den forkerte rapper. Der er også visse artister, især Tecca og Gunna, der bare virker totalt uinteresserede i konceptet og bliver tabt på gulvet. Men det større problem er dog, at visse afsnit virker lige lovlig ligeglade med virkeligheden og de gæster, der trods alt har stillet op til interview.
Som episoden med Rosália og Coi Leray, der forlader enhver realitetsnær udveksling til fordel for et iscenesat ’Mad Max’-landskab. Her ender programmet så langt væk fra virkeligheden, at de berømte gæster føles spildt.
Coi Leray får knap sagt et ord, mens Rosália virker mere veloplagt end de tre værter tilsammen. Måske blev de helt enkelt generte eller starstruck?
Den samme ekstreme virkelighedsflugt sker i Gunna-afsnittet, hvor fokus pludselig ikke ligger på at have en samtale eller at placere rapperen i et uvant område, men blot handler om en eller anden hemmelig portal til en stripklub. Det er sikkert en sjov nok idé, men den giver os intet af menneskerne, programmet egentlig handler om.
Men okay, fejltrin er nok uundgåelige, når man eksperimenterer så vildt, som ’Chillin Island’ gør. Og selv når programmet mislykkes, sker det på så kaotisk og uventet vis, at det er svært at blive rigtig vred.
Altså: Det er da ret sejt at se Coi Leray klædt ud som ridder og Rosália køre rundt i en tank, hun har døbt ‘Mariposa’, hvilket betyder sommerfugl på spansk. Ved vi, hvorfor de her ting sker? Nej, men det ser sejt ud!
Den slags forunderlig iscenesættelse af musikere er i hvert fald en god modvægt til de standardiserede videointerviews, YouTube flyder over af. For den største kvalitet ved ’Chillin Island’ er programmets fantasifulde opfindsomhed. Man blive overrasket gang på gang.
Som en person, der har brugt alt for meget af sit liv på at trawle igennem det ene rapperinterview efter det andet, var det her enormt forfriskende at se.
Jeg siger dermed ikke, at jeg har tænkt mig at invitere Branco med ud i ødemarken, næste gang jeg skal interviewe ham. Men på den anden side: Måske ville det slet ikke være en så dårlig idé?