LISTE. Man træder vist ikke nogen over de metaforiske tæer, hvis man siger, at Noah Carter har haft en usædvanlig karriere.
Rapperen blev i første omgang kendt som en nærmest mytologisk skikkelse, da folk som Hans Philip, Gilli, Kesi og Benny Jamz namedroppede ham i deres sange. Omtalen gjorde B.O.C-medlemmet berømt allerede inden hans første udgivelse.
Da Noah Carters første sang så endelig udkom til stor hype, var den straks et storhit. ’Do You’ gjorde ham til en stjerne – en status, der blev cementeret af de efterfølgende album, ’Couch Dreams’ og ’2nd Demo’ fra 2017 og 2018.
Mange spåede ham en international karriere, men i stedet blev der stille omkring Carter. I et interview med Soundvenue fra 2021 har rapperen fortalt, at pausen skyldtes en kompliceret kontrakt med et stort internationalt pladeselskab, der gjorde, at han ikke kunne udgive musik.
I efteråret 2021 kom rapperen endelig ud af den blindegyde og udgav sit længe ventede tredje album ’Carter the Kid’. Noah Carter er altså så at sige fri for anden gang, og snart kan han opleves live til vores nye tredages festival Soundvenue INPUT, der finder sted 19.-21. maj i København.
Dette føles derfor som et godt tidspunkt at gøre status over Noah Carters hidtidige karriere – hvilket vi har gjort ved at udpege og rangere hans ti bedste sange.
10. ’Henny Flows’ (2021)
Da vi interviewede Noah Carter om comeback-albummet ’Carter the Kid’ fra 2021, beskrev han udgivelsen som en befrielse – og der er ingen sange på albummet, der indkapsler den følelse af frihed som ’Henny Flows’.
Nummeret er fyldt med pral: Carter hævder at være en blanding af André 3000 og Jay-Z, sender hilsener til venner bag tremmer og slår fast, at han ikke har tid til et fast forhold. Han ryger »Skittles« og har 50.000 kroner i sine denims. Det kører.
Men ’Henny Flows’ er mere end bare blærerøvsenergi. Det er en sang, der lyder som sorgløsheden selv: Noah Carter rapper som en mand, der har gået rundt med en rygsæk fuld af mursten i årevis og nu endelig kan smide den af sig. »La-lala-la-la-la«, nynner rapperen i omkvædet, mens han vandrer ud i solen.
9. ’Birmingham Freestyle’ (2017)
Denne sang er en reminder: Noah Carter er en virkelig god rapper. Hans største hits er måske r’n’b-ballader, og han har også en faible for drill og trap. Men lidt som forbilledet Drake gør i sin ’AM’/’PM’-serie, kan den danske artist også skabe lyrisk overlegne fortællinger over mere klassiske rap-beats, når han er i det rette humør.
Det beviste han senest på den stærke ’Carter the Kid’-afslutter ’April Fools Day’, men selv det nummer slår ikke ’Birmingham Freestyle’ fra ’Couch Dreams’.
Sangen er ét langt vers over et stemmesample-drevet beat, hvor Carter rapper om alt fra at sidde i cellen med en MacBook til den nyfundne succes, hvor alle lovpriser ham: »Niggas ain’t got no game / all they do is argue about who get my jersey post-game«.
8. ’Luv Jawn’ (2020)
I 2020 udgav Noah Carter en stribe singler, der strittede i mange retninger. Fra rendyrket drill på ’Gary Payton’ til feststarteren ’Comfy’ (med Kesi og Sivas). Blandt de en anelse ujævne sange var der også perler som den catchy, PartyNextDoor-agtige ’Live Free’ og især den ømme, ærlige ballade ’Luv Jawn’.
Dén sang har samme detaljerige skildring af et forhold, som kendetegnede debutalbummet ’Couch Dreams’. »I guess you’re more brave than I am / ’cause when you say you tell the truth you’re not afraid to lie«, lyder det sarkastisk i omkvædet. På skrift lyder den linje meget spydig, men Carter leverer den med en sørgmodig stemmeføring, der gør teksten mere tvetydig.
Er det egentlig en kærlighedssang eller et nummer om momentet, hvor det for alvor er ved at gå galt? Som på mange af Carters stærkeste sange er det svært at sige.
7. ’City of Sin’ (2017)
Noah Carter er dansk hiphops mest moody mand. Mange af hans sange dvæler ved mislykkede kærlighedsforhold eller synker ned i stofferne.
‘City of Sin’ har begge de elementer: Sangen lyder døsig som en alt for sen nat, mens Carter rapper om en (eks?)kæreste, der har brugt sine bedste år på at vente på ham. Derudover har ‘City of Sin’ også et hemmeligt våben i form af Hans Philip, der hjælper sangen med at glide ud – på engelsk! Det er selvfølgelig et perfekt match, for Ukendt Kunstner-frontmanden er Noah Carters tydeligste stilistiske forløber.
Både fordi Hans Philip mere eller mindre opfandt den poetisk-melankolske blanding af rap og r’n’b, som B.O.C-rapperen også dyrker, men selvfølgelig også fordi Noah Carters første to album er produceret af den anden Ukendt-halvdel, Jens Ole McCoy.
6. ’B.O’ (2016)
»Hvorfor er den her ikke på Spotify?!?!?«
Sådan står der flere steder i kommentarsporet på YouTube, og vi kunne ikke være mere enige. ’B.O’ er Noah Carters måske mest undervurderede sang og et af de relativt få tidspunkter i karrieren, hvor han går all-in på stratosfærisk trap a la Travis Scott.
Jens Ole McCoy forlader også komfortzonen og skifter sine afdæmpede Ukendt Kunster-beats ud med et bombastisk lydspor, der får de hårdeste sider frem i Noah Carter. Især omkvædets stemmesample har episke proportioner.
»Murder business, no forgiveness«, lyder det sammenbidt fra rapperen i første vers. »Gang-gang-gang«, skråler han euforisk i omkvædet, der hylder B.O.C-crewet. Hvis debutsinglen ’Do You’ viste os Noah Carters blødere side, demonstrerede ’B.O’, at der også var en gadenær trap-artist gemt i ham.
5. ’No Favours / 5000’ (2017)
Første halvdel af sangen, ‘No Favours’, er en fin, klaverdreven rapting, men glem nu lige den et øjeblik. Det er ’Couch Dreams’-nummerets anden halvdel, der for alvor er Noah Carter i mesterlig form.
Titlen ’5000’ hentyder til prisen på rapperens sko, men det kunne også være tallet på fartmåleren. For det her nummer spurter afsted, som skulle Carter nå at indhente al den tid, han havde tabt ved at tilbringe en årrække bag tremmer.
Sangen er intens på grænsen til det stressende. Den lyder vitterligt som flugtbilist-musik og fungerer som en perfekt modvægt til de mange afdæmpede, reflekterende sange, Carter ellers ofte dyrker.
4. ’Search’ (2018)
Noah Carter slog igennem cirka samtidig med, at Drake introducerede de globale hitlister for festlige genrer som dancehall og afrobeats. De strømninger flød også ind i danskerens musik.
Først på den uudgivne ’Sexy Nigga’, som Carter spillede under sine tidlige shows, og som med meget stor sandsynlighed var blevet et storhit, hvis han nogensinde havde udgivet den. Og derefter på den mere afdæmpede ’Search’, der forenede tidens ømusik med rapperens egen karakteristiske melankoli.
I stedet for at skabe en rendyrket feststarter lod Noah Carter et stik af smerte flyde ind i sangen. Selv når han er på tropeøerne, er han egentlig på jagt efter noget helt andet. Det er den sørgmodige, rastløse understrøm, der gør ’Search’ til meget mere end en Drake-inspireret sommersang.
3. ’Geam’ (2018)
Er du okay, Noah? Sådan kunne man godt lidt have det på rapperens andet album ’2nd Demo’, der var en mere døsig, narkotiseret størrelse end debuten.
Dén druggy følelse er stærkest indkapslet på ’Geam’, hvor Carter kigger dybt ned i Flamingokoppen: »It’s all about the wave«, snøvler han gang på gang og lyder næsten som om, han ikke helt selv ved, hvad han mener. »Codeine, I’m leaning and all that«, lyder det et andet sted.
Jens Ole McCoys produktion spejler stoffernes sløvhed, men lader også nogle smukke melodier pible op til overfladen. Der er en spænding mellem den bedøvede overflade og noget lysere, der forsøger at skinne igennem.
Hvis Noah Carters mest poppede momenter minder om Drakes ’Take Care’, var det her ligeså dystert-narkotisk som The Weeknds mørkeste mixtape-øjeblikke.
2. ’Come Alive’ (2017)
Havde John Cunningham mon hørt den her, før han lavede beatet til XXXTentacions verdenshit ‘Sad!’? Det havde han nok ikke, men Jens Ole McCoys produktion har en lignende lyd. Den er smuk og sørgmodig på samme tid.
Noah Carter brugte det beat til at lave karrierens største hit – i hvert fald målt på Spotify-streams. ’Come Alive’ er en r’n’b-skæring i stilen fra Drake og PartyNextDoor, der fungerer som en slags åndelig efterfølger til debutsinglen ’Do You’.
I lighed med den sang er kærligheden stadig kompliceret, og forholdet, der synges om, føles som om det foregår på grænsen mellem noget officielt og noget mere løst. Men Carter søger væk fra festen og hen mod noget mere, ja, seriøst: »Fuck a friendship, let’s get intimate«, synger han og lyder som en mand, der endelig er klar til at smide facaderne.
1. ’Do You’ (2016)
Noah Carter har udgivet mange gode sange siden 2016, men vi er nødt til at sige det, som det er: Hans første single nogensinde er stadig hans stærkeste.
’Do You’ var en øjenåbner, da den udkom. Noah Carters navn var blevet nævnt på så mange hårde danske hiphopsange, at man forventede en garvet gaderapper. Men rapperens første single var en følsom, melodisk r’n’b-genistreg, der havde samme nostalgiske forhold til kærligheden som de bedste momenter på Drakes ’Take Care’.
Sangen drejer sig om spørgsmålet i omkvædet, der er simpelt men også specifikt: »Do you tell your friends that you miss me?« Det er måske den mest Noah Carter-agtige linje nogensinde, netop fordi den stadig beholder en vis distance til den anden person. Han spørger ikke: »Do you miss me?«, men holder sig på afstand.
Den her type kærlighedsforhold, hvor den anden altid er lige uden for rækkevidde, har Noah Carter udforsket en del siden, men aldrig med så stor indlevelse som på debutsinglen.
Det var med den her sang, at det blev tydeligt, at manden bag de mange »fri Noah Carter«-shoutouts var langt mere flersidig og interessant, end man måske lige havde troet.
Oplev Noah Carter live til den nye tredages festival Soundvenue INPUT, der løber af stablen 19.-21. maj i København.
Mere info på Soundvenue.com/INPUT.