17-årige Tobias bor hos sine forældre i Vejle. Han har efter alt at dømme et relativt normalt liv og går i skole ligesom alle andre. Men Tobias har, som en anden Batman, også et alter ego, som millioner af mennesker verden over kender til. Fra USA til Østeuropa.
Faktisk især i Østeuropa. Men mere om det senere.
Under navnet PlayaPhonk laver Tobias nemlig musik i en meget specifik genre, der er exceptionelt populær i visse afkroge af internettet, men som de fleste nok ikke aner eksisterer.
»Omkring år 2017 begyndte jeg at finde genren phonk«, fortæller den unge producer, da jeg fanger ham på telefonen for at finde ud af, hvordan en teenager fra Vejle er blevet en millionstreamende artist.
»Jeg tænkte: Hvis de kan lave det, så kan jeg også. Jeg prøvede mig bare frem og begyndte at forsøge at lave phonk. I begyndelsen af 2021 begyndte jeg så at få rigtig mange visninger«.
Han overdriver virkelig ikke, når han taler om »mange visninger«. Snarere omvendt. Som PlayaPhonk har den unge musiker i skrivende stund over 250 millioner streams på alle platforme – inklusive over 125 millioner Spotify-streams på et særligt nummer ved navn ’Phonky Town’.
Produceren har desuden en international pladekontrakt hos det New York-baserede Arista Records og over tre milioner månedlige lyttere på Spotify alene.
Alligevel er han stort set ukendt i Danmark og bliver ikke just genkendt på gaden, når han skal ned i kiosken og hente en sodavand. Eller hvad teenagere nu ellers gør, når de går udenfor.
Den manglende kendisstatus skyldes nok det simple faktum, at phonk ikke ligefrem er popmusik. Snarere popmusikkens diametrale modsætning.
Fra 90’ernes Memphis til 20’ernes TikTok
I 2022 er phonk blevet et fænomen i en særlig afkrog af TikTok og YouTube, hvor lyden soundtracker alt fra memes til virale videoer af biler, der drifter gennem gaderne.
Men selv om lyden i sin nuværende form er en relativt ny ting, går dens historik tilbage til nogle pænt obskure kapitler af musikhistorien. Faktisk ikke bare obskure – men decideret okkulte.
Lad os spole tiden 30 år tilbage. Og lad os zoome ind på byen Memphis i de amerikanske sydstater.
Her grundlagde rapgruppen Three 6 Mafia i sin tid en særegen lyd, der kaldes crunk eller horrorcore. Den kombinerede – groft sagt – monotont leverede staccato-tekster, der tit omhandlede sataniske eller gotiske emner, med bastunge produktioner, der ofte inkorporerede koklokker.
Det lød pænt uhyggeligt. Men det var også medrivende; en slags satanisk festmusik. Eller var det måske snarere slåskampsmusik…?
Anyway.
Three 6 Mafia-lyden trækker tråde gennem moderne hiphop helt frem til nutidens trapmusik. En af de mest iøjefaldende renæssancer for Memphis-lyden skete for cirka ti år siden med ASAP Rocky og især Florida-rapperen Spaceghostpurrp, der med kultklassikeren ‘Blackland 66.6’ skabte en (yderligere) forvrænget version af stilen, der fik navnet phonk.
Dén lyd gled hurtigt ud af mainstreamen, men blev ved med at boble i undergrunden omkring Spaceghostpurrp, hvor folk som Denzel Curry og især Suicideboys udviklede den i nye retninger. Især sidstnævne fik stor succes i anden halvdel af 2010’erne med en stedvis depressiv, emo-agtig og indadvendt version af æstetikken.
Det var den her mærkværdige mikstur af post-Spaceghostpurrp’ske phonk-stilretninger, som Tobias faldt over for cirka fem år siden.
Drift phonk dominerer
»Noget af det første, jeg hørte, var en gruppe, der hedder Suicideboys, som var store på det tidspunkt. Jeg fandt dem via anbefalede videoer på YouTube. Så fandt jeg Devilish Trio og Doomshop omkring 2017«, siger den danske producer.
Dengang har Tobias altså været en 11-12 år, men noget ved den her unikke musik tiltalte ham. »Jeg kunne lide den mørke stil«, som han siger: »Phonk dengang var delt op i forskellige lydarter. Noget lød meget mørkt og ondt, og noget andet havde en mere jazzet lyd. Men i dag lyder phonk meget anderledes, end det gjorde dengang«.
Når PlayaPhonk taler om, at lyden har ændret sig, er det nok fordi phonk-genren de seneste år er muteret endnu en gang og har rykket sig længere væk fra sine raprødder og de lo-fi-agtige, ofte jazzede produktioner fra for eksempel Suicideboys.
En lang række mestendels europæiske producere er nemlig begyndt at lave mørke tracks, der fjerner hiphoppens tempi helt ud af ligningen til fordel for et fokus på pulserende beats. Mens musikken dog beholder crunk- og phonk-æstetikkens fokus på dæmoniske lyde, tunge 808-trommer og koklokkemelodier.
Især sidstnævnte er et gennemgående træk: »Den måde man især kan genkende phonk er cowbells, der er kendetegnet for phonk i dag«, som PlayaPhonk siger.
Den nye version af genren er blevet døbt drift phonk, fordi den tit bruges i forbindelse med videoer af folk, der kører deres biler på mildest talt uansvarlig vis. Den nye phonk-stil er blevet et stort fænomen på TikTok og nyder især popularitet i Østeuropa og Rusland. Det er også drift phonk, der dominerer den ret nye Spotify-playliste ’Phonk’, der har en million følgere og blev lanceret i Rusland først.
Det er – pudsigt nok – inden for denne nye, østeuropæisk inspirerede variant af genren, at Tobias er slået igennem.
PlayaPhonks sange har en ildevarslende, dramatisk kvalitet: De lyder som soundtracket til en dæmons ankomst fra The Upside Down. Eller som melodien, der kører under kampen med slutbossen i et arkadespil fra fremtiden.
Den lyd har fanget drift-scenen, og på YouTube og TikTok er der adskillige videoer, hvor PlayaPhonks pulserende beats kombineres med videoer af driftende biler. Selv om 17-årige Tobias næppe er ude og køre ulovlig kørsel om natten – for det er vel trods alt ikke det, teenagere laver nutildags? – laver han musik, der egner sig særdeles godt til det formål.
Hvilket er et ret pudsigt sammentræf, for PlayaPhonk siger selv, at han ikke aner, hvorfor de her bilvideoer er blevet kædet sammen med phonk-genren. For ham handler det, virker det som, primært bare om musikken.
En usandsynlig viral succeshistorie
»I starten af 2019 begyndte jeg at bruge platformen SoundCloud til at udgive mit musik«, fortæller Tobias, da jeg spørger, hvordan han er endt som stjerne inden for den her specielle scene. »Da jeg startede fik jeg et par hundrede visninger om ugen ved at dele mine sange med mine venner online. Så fik jeg min første virale sang inden for genren i starten af 2021. Det var ’Keraunos’ – der fik jeg én million streams for første gang«.
Jeg forsøger at spørge ind til, hvordan hans musik helt præcist spreder sig til et større publikum, men det virker som om, PlayaPhonk er lige så overrasket som mig over dén udvikling.
»I marts 2021 begyndte ’Phonky Town’ at gå op ad«, siger han. »I slutningen af maj nåede den sit højeste og fik over én million streams om dagen på Spotify«.
At finde ud af, hvordan det hele startede, føles som en næsten umulig viral skattejagt.
Sikkert er det dog, at succesen med ‘Phonky Town’ og ‘Keuranos’ har ført til en pladekontrakt hos det amerikanske Arista Records (der ejes af Sony), hvor PlayaPhonk nu udgiver sin musik – senest singlen ’Gods of Egypt’. Han har allerede udgivet en række andre numre i år, der har flere millioner afspilninger på Spotify.
Det kører altså – og det føles om en ret så magisk musikkarriere, der kun kunne være opstået lige netop nu.
For hvad er egentlig oddsene for, at en teenager fra Vejle finder en obskur subgenre med rødder i Memphis-crunk på YouTube og senere bliver en stjerne gennem TikTok-videoer, hvor østeuropæere kører japanske biler gennem gaderne på højrisikabel vis?
»Der var nogen, der tog mine sange med over på TikTok, og så er det blevet stort der«, siger han selv helt enkelt, da jeg spørger ind til hans meget unikke, virale succeshistorie. »Jeg har aldrig brugt TikTok selv. Jeg har app’en downloadet, men jeg har sådan set aldrig brugt den«.
Det er i virkeligheden det smukke ved hele historien: Tobias behøvede slet ikke at åbne TikTok. Han skulle bare udgive sangene, så spredte de sig helt af sig selv.