Tobias Rahims hemmelige makker kunne ikke lide ’Stor mand’: »Drenge, I synger én tone. Altså hvad laver I?«

Hele Danmark synger med på hans sange. Men hvem er Arto Eriksen, der har produceret samtlige af Tobias Rahims singler siden ’Stor mand’? Vi mødte den 24-årige musiker, der leverer hits på samlebånd.
Tobias Rahims hemmelige makker kunne ikke lide ’Stor mand’: »Drenge, I synger én tone. Altså hvad laver I?«
Arto Eriksen. (Foto: Nicolaj Springborg/Soundvenue)

»Jeg vidste, at det var en fucking banger fra første øjeblik. Altså ’Mucki Bar’. Det er et af de få numre, hvor jeg aldrig har været i tvivl. Ikke så meget om den ville blive et hit eller ej, men om at det var fedt. Det føltes særligt«.

Du kender nok ikke hans navn. Arto Louis Alan Eriksen. Men hvis du har ører, har du med et hundrede procent sikkerhed hørt de sange, han har produceret.

Hvorfor? Jo, han er såmænd hofproducer for Danmarks musikalske besættelse anno 2022, Tobias Rahim.

Deres samarbejde begyndte for halvandet års tid siden og har været med til at få Rahims karriere til at eksplodere.

’Stor mand’, ’Mucki Bar’, ’Når mænd græder’, ’Feberdrømmer Xx Dubai’, ’Bums for eliten’ og ’Flyvende Faduma’: Arto Eriksen har produceret dem alle, flere af dem på egen hånd.

Samarbejdet med Tobias Rahim er dog ikke det eneste, han har gang i. Der er soloprojektet Yo Johnny, og så har han også produceret for Burhan G og Bbybites. Han har hænderne fulde.

»Tobias hørte et nummer, jeg havde lavet med Bbybites (’Bby’, red.), og kom til mig og sagde: ’Sådan der, sådan skal mit album lyde’«, fortæller Arto Eriksen, da jeg møder ham i Indre By til en snak om hans arbejde og det – mildest talt – succesfulde makkerskab med streaming-kongen Rahim.

De to kendte hinanden gennem en fælles ven, og da de gik i gang med at eksperimentere med musikken, tog det fart. Det første rigtige nummer, de skrev sammen, var ’Mucki Bar’, og alle de andre numre, der praktisk talt er blevet folkeeje siden da, kom hurtigt efter.

Arto Eriksen bliver klippet hos frisørsalonen Henri inden vores interview. (Foto: Nicolaj Springborg/Soundvenue)

»Den dag ’Stor mand’ udkom, kan jeg huske, at Tobias’ manager sagde til mig: ’Den går dobbelt platin den her. Det er den nye ’Solhverv’’«, siger Arto med reference til Lord Sivas storhit fra 2020.

»Jeg tænkte ja ja, den er god med dig. Jeg havde ikke haft noget kæmpestort på det tidspunkt, så det kom virkelig bag på mig, hvor meget den ramte. Det var vildt surrealistisk for mig, første gang jeg var til en fest, hvor den blev spillet«.

Opskriften på pophittet

Den 24-årige producer med mere er født og opvokset på Amager med musikken som omdrejningspunkt fra barnsben. Hans far er jazzmusiker og komponist Søren Siegumfeldt, der blandt andet har lavet musikken til den kontroversielle mockumentary ’AFR’ (2007).

»Jeg har været heldig på den måde, at jeg har fået smidt al den musikundervisning, jeg ønskede, i nakken hele mit liv. Siden jeg var lille, har jeg nørdet hver dag i timevis. Alle slags genrer, instrumenter, rytmer, alt«, fortæller Arto Eriksen.

Han sidder flere gange under vores interview og trommer lidt på både bordet og sig selv. Ikke at han opdager det.

Arto droppede ud af gymnasiet som 17-årig. Der var ganske enkelt ikke tid nok til musikken, når man også skulle gå i skole. I stedet rykkede han ned i sine forældres kælder, startede på musikskolen MGK i Kødbyen og brugte alle sine vågne timer på at spille.

Arto Eriksen. (Foto: Nicolaj Springborg/Soundvenue)

På spørgsmålet om, hvornår producergenet i ham for alvor tog fat, svarer han med ét navn.

»Jeg mødte Fridolin Nordsø på Jyderup Højskole akkordeontræf. Det var mit sidste år af MGK, og jeg kunne selv vælge en lærer. Jeg tror, han kunne se sig selv lidt i mig, eller hvad man skal sige, så han tog mig lidt under sine vinger og lærte mig den gyldne opskrift til popproduktion«.

Nordsø-tvillingerne Fridolin og Frederik er sådan nogle typer, der har en finger med i spillet i rigtig meget af den musik, du hører i radioen. I 2020 var Fridolin Nordsø den mest afspillede danske musiker i radioen. Med andre ord: En solid læremester.

»Han lærte mig ligesom både, hvordan man holder sig inden for rammerne, og hvordan man bevæger sig ud over dem for at finde sin egen stil på en måde, så det stadig fungerer. Der er nogle regler inden for popproduktion. Også selv om folk siger, at der ikke er. Det er der, hvis du vil ramme et bredere publikum«, siger Arto Eriksen.

»Det vildeste er, at jeg har mærket på egen hånd nu, hvor meget han har ret. Og jeg kan høre, hvordan andre i branchen er begyndt at gøre brug af nogle af de samme greb, som jeg bruger i min lyd. Det er jo den største ros, man kan få som producer og musiker«.

Instant-kaffe og storpolitiske tanker

Arto vil ikke sige for meget, men at der er et Tobias Rahim-album klar, tør han godt afsløre.

»Jeg ved ikke, hvornår det lander, men det er klar. Jeg kan sige så meget, at det bliver noget helt andet, end det I har hørt indtil videre«, siger han.

Kan du afsløre noget andet om det? Hvad med at sætte en farve på viben?
»Hmm, altså så tror jeg, vi er ude i noget himmelblå. Sådan en himmelblå med havudsigt, ja«.

Så kan vi tolke, hvad vi vil, ud fra den information, siger han.

Arto Eriksen; nyklippet. (Foto: Nicolaj Springborg/Soundvenue)

Arto Eriksen og Tobias Rahim har 12 numre klar, men også et hav af halvfærdige tracks. Og så er de allerede begyndt at skrive ting, der retter sig mod et nyt projekt.

Deres proces er meget »åbensindet«, som Arto kalder den. Andreas Odbjerg, der har studie på den anden side af gangen, ville nok sige ustruktureret.

»Det er noget med at mødes klokken 10-11 stykker. Vi kommer stort set altid for sent begge to. Musikertypen, du ved. Det er lidt skidt. Men så laver vi noget instant-kaffe og sidder og snakker storpolitik i et par timer. Han er kurder, og jeg er tyrker, så vi vender altid verden i stort og småt. Filosoferer meget, dealer med hjertesorger og andre livskvaler. Og så på et tidspunkt finder vi en vibe og laver et beat«.

»Det er meget dynamisk. Odbjerg er også kommet forbi et par gange. Han har været med til at skrive noget af det nye, der kommer, og han er jo en rigtig konservatorie-fyr. Det har været superfedt at have en, der siger: ’Det her hook er ikke stærkt nok. Nu skal vi finde på det, så nu sidder vi lige og bruger to timer på den her ene linje. Sådan, lad være med at gøre det der, nu skal vi fokusere på det vigtige’«, siger Arto og griner – tydeligvis mest af sig selv. Selvironien er ikke tabt på ham.

Arto Eriksen. (Foto: Nicolaj Springborg/Soundvenue)

Kunne ikke lide ’Stor mand’

Jeg spørger Arto, hvordan den kreative proces føles, når man sidder og brygger på hooks, der senere bliver til kæmpehits.

»Det føles jo sindssygt fedt, når det spiller. Men det er sjovt, for Tobias kunne faktisk ikke rigtig mærke ’Mucki Bar’ til at starte med, som jeg kunne. Og omvendt havde jeg det sådan med ’Stor mand’. De andre var helt med på den fra start, og jeg havde bare en øv-fornemmelse. I stedet for introen med de der klokkeklingende keys havde jeg lavet noget virkelig dårlig rockguitar. Det lød virkelig dårligt«, siger han og laver en ubevidst grimasse, som understreger, præcis hvad han tænker om det.

»Og så kan jeg huske, at jeg syntes, omkvædet var lidt steneren. Sådan, drenge I synger én tone. Altså hvad laver I? Syng lige nogle flere«, siger han.

Men Arto gav sig. ’Stor mand’ voksede på ham, og ’Mucki Bar’ på Rahim. Resten er musikhistorie. Bogstavelig talt. For Tobias Rahims Spotify-dominans er uden fortilfælde. 

»Det føles jo vanvittigt, at noget, man har siddet og lavet i et lille studie på Njalsgade, får et kæmpe liv på den måde. At Tobias lægger Roskilde Festival og Smuk ned med de tracks, vi har lavet sammen. Det er for sygt«, siger Arto.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af