Kommer der en dag, hvor en musiker kan være gravid eller på barsel, uden det bliver definerende for deres udgivelser eller opfattet som hæmmende for karrieren?
Det spørgsmål har flere kvindelige musikere stillet, men ingen har svaret endnu. For at nå det mål er vi nødt til at tale om de strukturer, der gør graviditet i musikbranchen til et tys tys-emne. Det mener Laura Ziani, der netop har udgivet sit debutalbum ’Breathwork’. Og er højgravid.
Jeg er taget på besøg hos hende for tale om, hvordan det føles at vælge graviditet til, selv om man står på tærsklen til et gennembrud. Og om hvorfor det skal kunne lade sig gøre, uden det definerer Laura Ziani som ‘hende, der udgav sit debutalbum som højgravid’.
Knap har jeg fået skoene af i entréen, før hun stikker mig en kop kaffe i hånden. Maskinen var allerede i gang, da jeg træder ind i lejligheden, og Ziani genner mig ned at sidde ved et rundt spisebord, hvor hendes computer står klar. Hun er spændt.
»Det er, så jeg ikke glemmer noget af det, jeg gerne vil sige. Graviditetshjerne er så meget en ting«, siger hun, da hun sætter sig.
»Så simpelt er det ikke i den her industri«
Det er Laura Ziani selv, der har foreslået, at vores interview skal handle om forholdet mellem at være gravid og albumdebutant. Da vi sidder foran hinanden, er det dog alligevel som om, vi begge har et behov for at definere, hvordan og hvorfor vi skal tale om det. For ’Breathwork’ handler egentlig slet ikke om graviditet.
»Det føles ikke politisk«, siger Laura Ziani som noget af det første.
»Men jeg kan godt se, at der er noget aktivistisk over at tale om det, som vi skal nu«.
Hun har sådan set ikke noget imod, at hendes graviditet bliver et omdrejningspunkt ved hendes debutalbum.
»Jeg tror ikke, at det er det eneste, der gør mit album interessant. Rent fysisk er det noget, jeg har gennemgået undervejs, og det har jo selvfølgelig bidraget til, hvordan jeg er gået til produktionen af det her album«, siger hun.
Laura Ziani er 27 år gammel og har spillet cello, siden hun var syv år gammel. Hun er uddannet først fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium som netop cellist, men skiftede spor og har siden studeret music performance på det Rytmiske Musikkonservatorium.
’Breathwork’ (som Soundvenues anmelder gav fem stjerner) indeholder stikpiller til både samfundet, musikbranchen og Laura Ziani selv – det hele leveret i et intimt univers af dramatisk artpop, hvor den stærke vokal konstant er i fokus.
Albummet handler ifølge Ziani om at turde sige fra og finde balancen i hverdagen. Selve titlen repræsenterer to modpoler, som Laura Ziani oplever i sit eget liv: Breath er det naturlige, lystbetonede, intuitive og nærværende, hvor work er det præsterende menneske i samfundet.
»Derfor giver det mening at tale om min graviditet i den her proces. Jeg higer efter at få et barn, og det er jo det mest naturlige i hele verden, og alligevel er det ikke, for ellers ville vi ikke sidde her og tale om det. Jeg har det lidt sådan: Ja ja, jeg er jo bare gravid, men så simpelt er det ikke i den her industri«, siger Laura Ziani.
Frygtede for karrieren
I 2020 kunne Politiken bringe vidnesbyrd fra 97 musikere og branchefolk omhandlende sexisme i musikindustrien. Det var en række udsagn, der blandt andet fortalte om en branche med et enormt fokus på kvinders alder – og om en udtalt »skepsis fra branchens side over for muligheden for at gøre karriere, når eller hvis man bliver gravid«. Der er unge, kvindelige musikere, der decideret er blevet rådet til at undgå at blive gravide.
Hvor lang tid gik der fra det øjeblik, du fandt ud af, at du var gravid, til du tænkte: Hvad kommer det til at betyde for min karriere?
»Det tænkte jeg, allerede inden vi overhovedet prøvede. Jeg vil sindssygt mange ting i min karriere, og jeg er ambitiøs omkring det, så selvfølgelig konsekvenstænkte jeg. Var nu det rigtige tidspunkt, eller burde vi vente? Kan man overhovedet forsøge at bryde igennem som kunstner med en baby på armen?«, fortæller hun.
Udsigten til koncerter og turné blev et spørgsmål om logistik, og frygten for at gå glip af et momentum er noget, Laura Ziani stadig tænker på, nu hvor hun er over syv måneder inde i sin graviditet.
»Der er den her opfattelse af, at når du er gravid eller på barsel i musikbranchen, så er du ude af spillet. Det er vi også, men vi kommer jo tilbage igen for pokker. Jeg har flere gange hørt undervisere og koordinatorer på konservatoriet og andre musikere tale om kvinder på barsel, som om de ikke længere eksisterer. At vi bliver utilregnelige, fordi vi måske/måske ikke skal på barsel på et givent tidspunkt i alderen mellem 25 og 40 år«.
Provokerer det dig?
»Ja, det provokerer mig fucking meget. Jeg hader det. Personligt har jeg været virkelig bange for, at min graviditet ville blive set på som noget uambitiøst. At det er uambitiøst at få et barn«, siger Laura Ziani.
»Men jeg tror også, at netop fordi det provokerer mig, var den eneste udvej bare at gøre det. Det passer ind i min kærestes og mit liv nu, og så burde den ikke være så meget længere«.
Du sagde til at starte med, at det ikke føles politisk. Når nu du vælger at italesætte den her beslutning og jeres aktive tilvalg, så ender det vel med alligevel at blive politisk?
»Som jeg ser det, er det det samme som at spørge, om det er politisk, at Jada har hår under armene. Det er det jo ikke, men det bliver det, fordi det afviger fra normen. Jeg føler, at så snart man gør det, så har man taget et aktivistisk valg, og det er jo fucked up. Men branchen er der bare ikke endnu, og på den måde, jo, så bliver det politisk. Eller i hvert fald aktivistisk«, siger Laura Ziani.
Det er, hvad man gør det til
Laura Ziani har termin i november, og derefter venter nogle måneder, hvor hun »bare skal være mor« og ikke musiker-Laura.
»Den her branche er meget fremadtænkende. Det handler altid om det næste album, den næste koncert, den næste festivalsæson. Og det gør det også for mig. Mit team er genialt og presser mig på ingen måde, men det ville også være løgn at sige, at mit team ikke har spurgt ind til, hvornår og om vi skal planlægge nogle koncerter i det nye år«, fortæller Laura Ziani.
»Det har jeg jo ingen reel mulighed for at kunne svare på. Måske kan jeg spille tre koncerter til foråret, måske først til efteråret. Jeg aner det ikke, og det har jeg også bare sagt. Og sådan må det være«, tilføjer hun.
Laura Ziani virker til at have en rimelig afslappet tilgang til den kommende tid. Hun nikker, da jeg spørger, om det for hende ’er, hvad man gør det til’.
»Det, tror jeg, er virkelig rigtigt set. Selvfølgelig kan man integrere et barn i sit arbejdsliv som musiker«.
»Og desuden er min karriere ikke et sprint. Om 20 år har det ikke betydet en skid, hvornår jeg fik mine børn. Til gengæld vil det betyde alt for mig, hvis jeg for min karrieres skyld aldrig havde fået børn«.