TEMA – NY DANSK RAP: I denne uge sætter vi fokus på talenterne i dansk hiphop – vi udpeger de vigtigste navne, taler med rappere og producere og dykker ned i stilskabende tendenser. Følg løbende med HER.
I løbet af de seneste par år er kunstnere som Artigeardit og Lamin blevet nogle af landets største rappere.
De står for et mindre stilskifte på hiphopscenen: Lidt mindre hård gaderap og autotune, lidt mere lyrisk rap og refleksion. Teksterne kredser om fester, men også om følelser; produktionerne er tit tunge, men aldrig bange for at eksperimentere.
»Jeg kan godt lide, når samples lyder supermanipulerede. Jeg synes, det er charmerende, når det er lidt grynet«, siger produceren Anton Westerlin.
Han fungerer som en slags hofproducer for holdet omkring Artigeardit og Lamin, så jeg har besøgt ham i hans musikstudie på Vesterbro for at tale om, hvordan det er at producere for dansk hiphops nye stjernekuld.
Det er rimelig festligt, viser det sig.
Da nyere hits som ’Stable’ af Carmon, Lamin og Artigeardit og ’Er her’ af Artigeardit og Kesi blev skabt, var der for eksempel godt smæk på i studiet.
»Der er en berømt elevator i bygningen«, fortæller produceren. »Så snart man tager elevatoren ned, står der altid flere mennesker, der venter på at komme op. Pludselig kunne der være 50 mennesker oppe i studiet. Det gik ret vildt for sig. Det er altid mig, der står med rengøringen. Så står man der klokken syv om morgenen …«.
Nogle af de seneste års største sange er opstået til de studiefester. Man kan næsten forestille sig en evig fest, hvor snart den ene, snart den anden rapper vælter ind i boksen, mens Westerlin serverer beat efter beat. Aften efter aften. Oprydning efter oprydning.
Men lad os lige spole tiden lidt tilbage. For før Westerlin blev de nye danske rapstjerners favoritproducer, var han selv artist.
Efter gymnasiet sad den unge producer derhjemme og lavede beats. Da han manglede vokalister, begyndte han helt enkelt at synge selv – med succes.
»Jeg kom med i Karrierekanonen og blev opdaget af Sony«, siger Anton Westerlin.
»Jeg tænkte: Nu bliver jeg en fucking stjerne! Så stod jeg pludselig på en scene en dag og kunne mærke, at det overhovedet ikke var fedt. Allerede der var jeg sikker på, at jeg aldrig skulle være artist«.
Den ambivalente situation fandt Anton Westerlin heldigvis relativt hurtigt – og en anelse tilfældigt – en løsning på. »Jeg sendte en sang til pladeselskabet, som mente, at den passede bedre til en anden artist. Hvilket passede mig fint«.
Westerlins første produktion var ’Friendzone’ for Toko, og siden fik han en session med Artigeardit efter at have været med til at producere ’Slanger’ for Ardits samarbejdspartner Omar.
»Den session betød meget for mig, så jeg havde lavet mange beats og øvet mig meget. Men han valgte ikke rigtig noget af det«, fortæller Westerlin om det første møde med Artigeardit.
I stedet endte han med at lave beats fra bunden sammen med Ardit – en teknik de stadig bruger i dag.
»Han kom alene i starten, og så lavede vi ’Bankråd’. Senere den aften blev det hele ret crazy, og han inviterede en masse venner – og så lavede vi ’Kom af sig selv’«, fortæller produceren.
Til en senere session med Artigeardit mødte Westerlin så Lamin, som han kalder »det høfligste og mest imødekommende menneske«. Sammen med en række andre producere, fotografer og kreative mennesker udgør de nu et tæt sammentømret hold.
»Lamin er danmarksmester i at være på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt«, fortæller Westerlin med et grin. »Det er som om, han kan mærke, hvor der bliver lavet noget fed musik, og så kommer han bare derhen«.
Produceren nævner ’Stable’ som et af de tidspunkter, hvor Lamin pludselig var i studiet, fordi han havde næse for, at den sang var speciel. ’Stable’ endte på Carmons seneste ep, som Westerlin har produceret store dele af.
»Carmons måde at skrive på er anderledes end Lamin og Artigeardits, men energien er den samme«, siger produceren. »Han (Carmon, red.) er inspireret af en anden slags musik – hvor Lamin for eksempel er inspireret af UK-ting. Nogle kalder det hipstermusik«.
Øh … hipstermusik?
»Det er et udtryk, jeg har hørt om mig, Ardit, Lamin og Adam Hillebrandt (producer, red.). Vores musik kan godt blive lidt syret og mærkelig. I teksterne giver de meget af sig selv. Der er nogle, der synes, man ikke skal vise sin sårbarhed«.
Jeg ved ikke, om termen ’hipstermusik’ er den mest rammende for det, Anton Westerlin og hans hold laver. Men det føles tydeligt, at de gør tingene på deres egen måde. Både i forhold til tekster og produktion.
»Vi arbejder inden for mange forskellige ting og har tonsvis af inspirationskilder«, siger produceren og nævner The Neptunes og Timbaland som forbilleder. »For eksempel er der spor af New York i 00’erne i både Ardit og Lamins ting. Som åbningsnummeret på ’Ny agenda’«.
Friheden til at lade sig inspirere i øst og vest er afgørende for fællesskabet. Det er samtidig en af de ting, der gør, at holdet skiller sig ud på den danske rapscene.
Anton Westerlin fortæller for eksempel, at han har oplevet, at andre rappere har meget klare referencer til, hvordan beats skal lyde, hvilket begrænser en producers kreative spillerum. Men når han er i studiet med Artigeardit og co., er der fuld frihed til at prøve ting af.
»Det er så inspirerende at arbejde med folk, der ikke bare er låst fast på, at drill er det varmeste lige nu. Eller house. Eller afroswing«, siger han.
»Det er fedt at mærke, at min musiksmag også kommer ind i sangene. Jeg føler, at jeg sidder med artister, hvor jeg kan spille al musik. Hvis Artigeardit hører noget, han har hørt før, gider han ikke rappe over det. Sådan er Lamin også. Det må gerne være helt fresh«.