Artigeardit annoncerer albumkoncert – spiller på Det Ny Teater

Artigeardit annoncerer albumkoncert – spiller på Det Ny Teater
Artigeardit. (Foto: Dejan Obretkovic/Soundvenue)

Artigeardit har netop udgivet ‘Længe leve’, som Soundvenue anmeldte til seks stjerner. Nu kan albummet snart opleves live.

Rapperen har netop annonceret, at han allerede 27. februar giver en ‘albumkoncert’ på Det Ny Teater i København, hvor han spiller de nye sange og desuden viser den kortfilm, han udgav få dage efter ‘Længe leve’.

»Vi har lavet et album fri for genre og fri fra den sædvanlige kasse, man holder sig i som rapper«, lyder det fra Artigeardit via en pressemeddelelse, hvor han også kalder albummet for sit bedste hidtil.

»’Længe leve’ er mere end et album. Det er en fortælling. Både musikalsk og tekstmæssigt«, udtaler rapperen.

Pressemeddelelsen lover, at koncerten bliver en unik oplevelse, der blandt andet tager »teatralske virkemidler« i brug.

Artigeardit
Det Ny Teater
27. februar

Billetpris: 425-625 kr. (kan købes HER)

Sponsoreret indhold
Features

GÃ¥ ikke glip af