»Roskilde, you look hot«: Sonic Girl kanaliserede Paris Hiltons spøgelse på Roskilde Festival

»XOXO, Sonic Girl«, lød det via et speak, før Sonic Girl gik på scenen. Den intro sagde alt.

For man ved, man er in for a ride, når en koncert starter med en ’Gossip Girl’-reference – mere specifikt en ride op igennem de to forgangne årtiers popkulturelle løbebane.  

Således skulle man næsten tro, det var en fusion af Serena van der Woodsen fra netop ’Gossip Girl’ og Lady Gaga, der trådte ind på Eos-scenen iført en lang, platinblond paryk, lyssky solbriller og en koket hat.

»Roskilde, you look hot«, lød det ovenikøbet fra Sonic Girl, som var hun et spøgelse af Paris Hilton anno 2005.

Undervejs mødte vi også Kim Kardashian, slænget fra filmen ’Coyote Ugly’ og mange flere 00’er-ikoner i de visuals, der oplyste scenen på vild vis under hele koncerten.

Så var den stærkt stiliserede ramme for koncerten ligesom sat, og til tonerne af ’U R the 1’ og ’So in Love’ var søndagens hyperpop-fest på Eos allerede godt i gang.

Særligt ’So in Love’ ramte rent, fordi den formåede at ramme den hårfine balance mellem hyperpoppens maskinelle distance og det rørende menneskelige – små detaljer, som at vejrtrækningen stod tydeligt frem, understregede her det humane i det hypermanipulerede musikalske univers.

Bedst som man troede, vi var til koncert med den mystiske superpopstjerne Sonic Girl, rev hovedpersonen dog hele det alter ego, hun har bygget op over de sidste snart to år, fra hinanden med et snuptag, da hun fjernede udklædningen med ordene: »Jeg er stadig bare Maria«.

Herefter tilhørte scenen kvinden bag Sonic Girl, Maria Damgaard Jensen, og selvom der nok var en del foran Eos den aften, som ikke nødvendigvis var dybt inde i det overliggende narrativ, så var det et forfriskende gimmick i koncerten, som efterfølgende fik et nyt gear med den digitale kærlighedssang ’Girlfriend’, der blev ledsaget af visuals med et brændende Hollywood-skilt, som for at cementere genfødslen af Sonic Girl-projektet.

Mod slutningen tabte Sonic Girl grebet om den musikalske flitsbue, hun ellers havde spændt godt ud fra start.

Numre som ’Business Girl’ og ’Darkroom’ flød således sammen til et miskmask af fire i gulvet, der blev ved for længe uden rigtigt at toppe. Musik – og måske særligt hyperpop – lever ofte af spænding og forløsning, og begge dele udeblev til dels i koncertens sidste tredjedel, med det resultat at energien langsomt var sivet ud af publikumsballonen til det ellers fine afslutningsnummer ’Always by Your Side’.

Sonic Girl har helt tjek på sin referenceramme og hyperpoppens raison d’être, men koncertens konstruktion snublede på målstregen søndag aften.