Da publikum så budskabet på Giifts trøje, brød jublen løs på Roskilde Festival
Var der en enkelt eller to, der undrede sig, da Giift slentrede ind på scenen i det nye, store Gaia-telt på Roskilde Festival iført stribet hue og sort sweatshirt?
Jeg gjorde. Okay, hun havde kun trøjen halvt på, men til en dagskoncert i 25 grader? Det gav ikke mening. Bortset fra, at det var lige, hvad det gjorde – senere.
Giift – det udtales på engelsk, men hun er vokset op i Nordvestsjælland – er bare 19 år, men forventningerne klistrer sig allerede til den unge r’n’b-komet. Hun er vel omtrent det tætteste, vi kommer på SZA herhjemme, og Gaia var pakket.
Vi er vant til at se hende spille sine sketchede og inderlige sange alene bag klaver og guitar.
Nu havde hun for første gang selskab på scenen af to musikere. Den ene på trommer og backing-tracks, den anden på bas og guitar. Og denne gang rejste Giift sig ikke bare op undervejs, som hun ellers har gjort det ved tidligere koncerter. Hun lettede.
Først åbnede hun ved det hvide klaver med ‘Pov’ og ‘Lonely’, ligesom hun gør det på sin dugfriske ep ‘Conditions’. Anslaget var tøvende, men stemmen akut nærværende med sin hæshed.
Langsomt bredte lyden sig ud. En trommemaskine lød som diskrete tap på en bordplade, og på ‘Me Time’ fra sidste års ‘Archives’ begyndte trommerne at røre på sig med hihat og kantslag.
Rungende blev det med den ulmende backing på ‘Take Off’, hvor Giift havde rejst sig fra sit drømmende klaver og sat sig på en skæv stol midt på scenen – som hun så for første gang rejste sig fra under ‘Necklace Skit’, mens stemningen steg i teltet.
Det gjorde temperaturen også, men den sorte sweater fik lov at hænge halvt ned over en hvid T-shirt. Den skulle ikke af. Hvad var det, der stod på den?
Giift sænkede tempoet, brillerede vokalt med to solosange iført elguitar, inden ‘Clear Your Name’ satte en ny energi i spil med sin dybe synthbas og stille sitren.
Og så lettede hun. Først med ‘Home Stu Freestyle’, helt ude på kanten af scenen med rytmisk overskud. Men pludselig blev den lækkert-phasende elguitar afløst af en sped up-backing, der fik Giift til at danse og teltet til at koge.
Festen fortsatte med skarpe trommefills på ‘Always Be Mine’ og vulkansk-orange lys over den tiltagende gnistrende performer.
Og så skete det. Giift præsenterede sidste sang, trak trøjen op gennem det sidste ærme og afslørede en påtrykt tekst. »I Heart My Girlfriend«, stod der, og publikum jublede.
Giift dedikerede ‘If You Leave’ til sin kæreste Lilli. Sangen var fuld af varm melankoli og hæs smerte og var et smukt punktum for koncerten.
Vi er slet ikke færdige med at tale om Giift.