First Hate vred de sidste dancemoves ud af Roskilde Festivals slatne kroppe
Man kunne godt bekymre sig over, hvor mange der ville møde op til First Hates synthpop-nattemesse, for da Lizzo havde lukket Orange, var der folkevandring – både ud af festivalen og mod Ukendt Kunstner comebackkoncert på Arena.
Så da Anton Falck og Joakim Wei gik på scenen, var det ikke en overraskelse, at teltet kun var lidt mere end halvt fyldt. Selv hos det ikoniske Alien og Ko-flag, der trods alt var til stede, var luften bogstaveligt talt gået af ballonen.
Men det lod duoen, der i aftenens anledning var forstærket med en guitarist – og senere et helt hold af gæstestjerner – sig ikke slå ud af. De var kommet for at lukke Roskilde festival med en følsom fest, og tidligt i settet fik vi både hårdtslående udgaver af gamle sange som ‘Girls in the Club’ og ‘White Heron’ samt en indlevet udgave af det lille melankolske mesterstykke ‘Copenhagen’.
Forsanger Anton Falck var i sit es og snoede og vred sig med smidige bevægelser og running man-moves tværs over scenen i pendulfart og vekslede ligesom musikken flot mellem klubben og melankolien dagen derpå. En kombination, der var den helt rette til at lukke festivalen lørdag nat.
Under ‘Hearts’ blev der sendt hjerteformede hænder i vejret mod scenen, imens et forelsket par kyssede inderligt ved siden af mig.
Derfor føltes det også lidt som en mærkelig afbrydelse, da aftenens første gæster, Evil House Party, pludselig stod alene på scenen, i hvad de selv kaldte et take over. For selvom duoen leverede en fin indsats, så var det lidt som et deja-vue at se Emma Acs zombiedanse hen over Gaia-scenen, præcis som hun gjorde det under First Days tidligere på ugen.
Da først First Hate kom på scenen igen, var der til gengæld intet, der kunne stoppe dem.
»Er I klar til at give det sidste, I har i jer, Roskilde?«, spurgte Anton Falck, og med et effektivt trekløver bestående af deres nyeste single ‘Run Down Love’, ‘Someone New’ og en fuldkommen medrivende ‘In My Head’ formåede de at klemme de sidste kræfter og dancemoves ud af Roskilde Festivals slatne kroppe.
Derfra var det et rent triumftog gennem bagkataloget. For First Hate har simpelthen lavet et undervurderet antal af bangers i deres ti år som band, og i aften funklede de allesammen.
‘Holiday’ endte i fællessang, ‘What’s The Matter Boy’ brændte igennem, og lige som man ikke troede, det kunne blive vildere, stak det helt af, da Debbie Sings kom på scenen til en distorted, techno-trampende og hyperpopificeret udgave af ‘Vampire Boi’.
Det hele sluttede med ‘The One’, der rundede aftenen af ved at lade dens mundharmonikatema agere salve til de trætte kroppe. Jeg kunne ikke have sluttet min festival på smukkere vis.
Da koncerten sluttede, var teltet mere fyldt, end da den startede.