AiaSound: Tessa er nået til et sted i sin karriere, hvor det er svært at tilgive, hvor ujævn hun er på mikrofonen
Da jeg i sin tid så en af Tessas første headlinerkoncerter, var jeg begejstret.
Hun mestrede publikumskontakt og crowdkontrol. Hun havde medbragt et stort pyro-show og dygtige dansere, hvis attituderige koreografi passede eminent til både den lyd og det liveudtryk, hun sigtede efter.
Hun var ikke perfekt hele vejen igennem. Men da hun var så tidligt i karrieren, var det til at tilgive, at hun af og til overlod lige lovlig meget vokal til backingtracket. Eller at sætlisten havde nogle svipsere hist og her. Eller at hun stedvist tyede til at råberappe.
Der er gået knap to år siden da. Og på papiret er der sket meget. Tessa har turneret land og rige rundt, heriblandt adskillige festivaler, og hun har langt om længe udgivet sit debutalbum.
Men som livekunstner har hun ikke udviklet sig meget. Og derfor var det markant sværere at ignorere hendes mangler som liverapper, da hun indtog AiaSound.
Der var stadig drøngod stemning, når hun fik publikum til at starte en acapella af ‘Ben’. Når der gik pyro i den på ‘Blæstegnen’ eller ‘Bål’, var det velplaceret, og det gav sangene lidt ekstra oomph.
Hendes dansere løftede den frække stemning på ‘Skank’ og den mere hårdkogte tone på ‘Glo på mig’.
Og jeg må også rose sceneudsmykningen, der både talte en kæmpe-udgave af de genkendelige englevinger, Tessa har tatoveret, samt nogle bygninger, der var graffiti-udsmykket med sangtitler, navne og vendinger fra Tessa-universet.
Men Tessa lader alt for ofte vokal-backingtracket gøre arbejdet. Det gjorde, at hun lignede en rapper, der simpelthen ikke har øvet sit katalog godt nok.
Generelt er hun stilfuld nok til at sørge for, at det føles, som om det er med vilje, når hun undlader at rappe en linje til ende. Men da hun under andet vers af ‘Sjakalina’ decideret snublede over sine egne ord, var det knap så elegant, og det blev ikke bedre af den distraktionsmanøvre, der var at råberappe den tilhørende punchline.
Råberappen endte i det hele taget med at fylde for meget.
Visse linjer fra ‘Så’n der’, ‘Bål’ og ‘Aldrig ku li dem’ mistede den nuance, leveringen har på studieudgaverne, da Tessa mente, at der var punchlines, der absolut skulle råbes.
Mon det var for at få os til at glemme, hvor meget det regnede?
Al den råben er synd, for flere gange viste Tessa, at hun er i stand til mere. Hun speedrappede uden at være et millisekund forkert på den under ‘Ghetto Fabulous’.
Flere steder på ‘Nasty sommer’ ramte hun den kække flirten lige i øjet med sin levering. Og når hun skulle være hårdkogt på tracks som ‘Glo på mig’ og ‘Engangspik’, osede hendes stemme af personlighed, og hun rappede dem overordnet rigtig godt.
Så hvorfor skulle vi spises af med den halvbagte udgave af Tessa under så store dele af koncerten?
Kort sagt:
Tessa oser af karisma, og hendes sceneshow er velopsat. Men hun er nået til et sted i sin karriere, hvor det er blevet svært at tilgive, hvor ujævn hendes levering kan være.