Tessa var lige præcis det, Roskilde Festival havde brug for i kølvandet på The Strokes’ makværk på Orange

Tessas første koncert nogensinde fandt sted på Roskilde Festival. Det var tilbage i 2019, hvor rapperen spillede ti minutter til en hiphopfest i opvarmningsdagene.

Meget er sket siden da, og lørdag nat på Arena tænkte Tessa selv tilbage på debutkoncerten, hvilket satte i perspektiv, hvor vild hendes rejse har været siden da.

I 2022 – på den første Roskilde siden 2019 – var hun rykket så langt op i graderne, at hun havde fået æren af at lukke festivalens næststørste scene. Der var propfyldt, selv om klokken var 01.00 om natten.

Med sig havde hun toptjekkede dansere og et hav af gæster (TopGunn, Specktors, Orgi-E, Bai-D, Karen Mukupa, Alberto), men disse var blot krydderi over et vedvarende faktum: At Tessa osede af charme, spilleglæde og nærvær.

»Kun alle de seje er tilbage på pladsen – jeg elsker det«, sagde Tessa, og den kolossale Arena-forsamling føltes pludselig som et fællesskab fyldt med sjakalinas, der bare ville hinanden det bedste.

Tessa rappede overordnet rigtig skarpt, og hun var helt bevidst om, hvornår publikum kunne hendes tekster godt nok til, at det var værd at tage chancen og lade dem rappe linjen i stedet.

Der var dog også nogle få bump på vejen. Den uudgivne sang ‘Engangspik’ led under, at visse linjer halvvejs igennem blev overtaget af en forudindspillet backingvokal, og der gik så meget råberap i den på ‘Snakker for meget’, at nuancerne i leveringen lidt gik tabt.

Men generelt rappede Tessa stærkt, og på tracks som ‘Vil du med…’, ‘Ghetto Fabulous’ og ‘Sjakalinas’ tabte jeg kæben over, hvor skarp hendes vokal var – både på et teknisk og et ekspressivt plan.

Lyden var også lige i øjet. Ganske vist er visse beats, såsom dem på ‘Nasty sommer’ og ‘Colombiano’, så personlighedsforladte, at der ikke var meget at komme efter på Arena, men når bassen ramte til tracks som ‘Så’n der’, ‘Blæstegnen’ og den melodiøse ‘Bål’, kunne selv min efterhånden ret festivaludmattede krop ikke stå stille.

Den stærke bas – der dog stadig gav Tessas vokal godt med plads til at ånde – fungerede især godt i starten, hvor vi bare fik Tessas mest hårdføre, rendyrkede hiphophits på stribe.

Mere poppede skæringer som ‘Nasty sommer’ og den mystiske inklusion af hendes vers fra corona-sangen ‘Tættere end vi tror’ føltes derfor noget malplacerede og knap så virkningsfulde.

Men overordnet leverede Tessa. Og hun forenede masserne foran Arena i et sidste musikalsk Roskilde-kram.

Det var lige præcis det, vi allesammen havde brug for, når nu vi gik rundt med en sur smag i munden efter The Strokes’ makværk på Orange.

Netop Orange må vel være næste stop for Tessa. Det kan ikke være anderledes.