»It’s beginning to look a lot like Christmas«, am I right?
Der findes ingen højtid, der har inspireret sange som julen, og julemusikken kravler i denne tid op ad den danske Spotify-hitliste. Faktisk fylder den stort set hele charten.
Men julemusik er også andet end ’Last Christmas’ og ’All I Want For Christmas Is You’. Ikke at der er noget som helst galt med de sange, de bliver måske spillet bare lige én gang for meget i løbet af den søde juletid.
Her har vi bedt Soundvenues musikanmeldere om at komme med deres bud på en personlig favorit blandt de mange musikalske julegodter. Så kan vi komme lidt dybere i julesækken end bare de sædvanlige gaver.
Swae Lee ‘Christmas at Swae’s’
Valgt af Kristian Karl: »Swae Lees klaverballade fra 2018 er en smuk og sørgelig sang om at sidde og se ud af vinduet på sneen, der falder, mens man ved, at man ikke får det eneste, man ønsker sig til jul. »It’s cold«, gentager han gang på gang til sidst, og det er tydeligt, at han ikke (kun) synger om vejret.
Det er en julesang, der transcenderer genren, og som også bare er en fantastisk ulykkelig kærlighedssang. For alle ved jo, at julen er årets ulykkeligste tid, når man er alene«.
Mark Kozelek ‘Christmas Time Is Here’
Valgt af Sofie Kock Aukdal: »Mark Kozeleks evige tungsind og melankoli har affødt et af de smukkeste julealbum, jeg nogensinde har hørt (‘Mark Kozelek Sings Christmas Carols’ fra 2014), og særligt åbningsnummeret ‘Christmas Time is Here’ har sat sine spor i mine juleminder.
Den bedrøvede guitarversion af klassikeren fra ‘A Charlie Brown Christmas’ indkapsler, hvordan julen af og til kan føles som et langt, gråt suk, hvis man har svært ved at komme i julestemning. Det er trist, men også vanvittigt smukt«.
Big Mess ‘Messy Xmas’
Valgt af Anton Rothstein: »Åh nej! Fars hoved sidder fast i kalkunens røv, så mor bliver nødt til at lave hotdogs til hele familien Big Mess, der i et opgør mod de kedelige juletraditioner raserer hjemmet med en indendørs sneboldkamp. En julemand i frit fald gennem skorstenen prøver at redde dagen, men bassist Mooseman ender med at blive spændt for kanen i stedet for Rudolf.
Ja, det her er i sandhed en messy og dybt idiotisk xmas, og jeg ville ikke have det på nogen anden måde. Sangen har alt, hvad vi har brug for: glamrock spillet i et hæsblæsende Ramones-tempo, guitarharmonier, juleklokker, chipmunk-kor og et omkvæd, der flyder som brun sovs i øregangene. Bøvs!«
Stig Kreutzfeldt ‘Så blev der stille’
Valgt af Morten Kildebæk: »Hvert år bliver jeg hurtigt træt af det stressende juleræs, hvorfor det altid er dejligt at finde tryghed i åndsfællen Stig Kreutzfeldt. Hans sang fra ‘Jesus & Josefine’-julekalenderen skiller sig ud ved at handle om den relativt fredfyldte tid efter juleaften.
Teksten har fantastisk ironisk bid, når Kreutzfeldt i omkvædet synger: »Nu er julen forbi / tak for timers hyl og skrig«. Samtidig lyder den stilfærdige melodi helt igennem julet, bygget smukt op af klaverspil og strygere«.
Simon & Garfunkel ‘7 O’Clock News/Silent Night’
Valgt af Martin Gronemann: »Ja, det er en julesang, vi allesammen kender. Men Simon & Garfunkel twister den, idet en nyhedsudsendelse gradvist mixes ind, så den fredfyldte salme får kant og samfundskritisk dybde med nøgterne bulletiner om blandt andet Vietnamkrigen.
Arrangementet, der er dejligt befriet for vanlige tricks som bjældeklang og børnekor, indeholder kun et piano og duoens udsøgte vokalharmonier. Decembervarmen breder sig i min krop, og julelysene tændes i mine øjne, når jeg lytter til denne originale version af en klassiker«.
Juice, S.O.A.P., Christina & Remee ‘Let Love Be Love’
Valgt af Jakob Gustav Winckler: »Fortryllende 90’er-r’n’b, der er tykkere end din onkels andesovs. Ikke alene lykkedes det Remees all-stars at levere julebangeren over dem alle. Det virker også, som om årtiets store fokus på pigegrupper kulminerer lige her i denne sang.
Hvad du ønsker, skal du få: Det sidste modulerede omkvæd – skudt af sted med paukehvirvel – har man lyst skovle ind i én frådende juleeuforisk mundfuld. Som en julegås fyldt til bristepunktet med chimes og vilde fraseringer damper nummeret til sidst af, og Remee putter din forstoppede, lykkelige krop, mens han hvisker julens kærlighedsbudskab. Ren magi«.
Sufjan Stevens ‘Christmas Unicorn’
Valgt af Kjartan F. Stolberg: »’Christmas Unicorn’ er et næsten 13 minutter langt stykke satire over julens kommercialisering og de absurditeter, der opstår, når varme højtidsmyter bliver transformeret af kapitalismens ubarmhjertige hånd. Som sangen skrider fremad, bliver den også selv transformeret fra en lille folksang til et gigantisk synthpop-anthem, der sampler Joy Division.
Ironisk nok er det også et nummer, der altid får mig i julestemning – måske fordi det netop er så bevidst om, hvad julens væsen i virkeligheden er«.
Nissebanden i Grønland ‘Isbjerge’
Valgt af Maibritt Enevoldsen: »Hele livet har jeg knuselsket ’Nissebanden i Grønland’ og dens fabelagtige soundtrack (minus det über-dramatiske mol-remix af ’Sangen om Luffe’, fordi what the actual fuck?). Men lige netop ‘Isbjerge’ var nok det første nummer, der virkelig fik mig til at føle musik – det smukkeste, jeg nogensinde havde hørt.
I dag fremkalder tonerne af den følsomme guitar stadig små glitrende snefnug for mit indre blik – den slags snefnug, der kan lægge sig som et tæppe over byen og forstumme al julestress for en flygtig magisk stund«.
Darlene Love ‘Christmas (Baby Please Come Home)’
Valgt af Christian Wolkoff: »1963. Phil Spector producerer, Cher synger kor, The Wrecking Crew spiller musik. Og ja, Darlene Love synger. Hun synger, som om det aldrig nogensinde bliver ægte jul, hvis ikke hendes elskede baby kommer hjem igen.
Den vokalpræstation er så vanvittig og indkapsler det tema, der ofte gør julesange til noget specielt: At højtiden er hyggelig og dejlig, men kun hvis man kan fejre den med dem, man elsker«.
Marching Church ‘Christmas on Earth’
Valgt af Malthe Hjort: »Julen kan være en svær tid. I hvert fald hvis man er en fraskilt forælder, der har mistet retten til at se sine børn. Det scenarie skildrer Elias Rønnenfelt her med sideprojektet Marching Church, hvor den fiktive familiefar kidnapper sine egne unger, så han kan fejre jul med dem.
Som altid med Iceage-frontmanden fornemmer man desperationen i hvert et ord, når faren forsøger at retfærdiggøre sine handlinger, og den Sky Ferreira-instruerede musikvideo skruer ikke ligefrem op for højtidshyggen. Alletiders bedste julesang? Nok ikke. Men måske den mest creepy«.
The Magnetic Fields ‘Mr. Mistoletoe’
Valgt af Henrik Reinberg Simonsen: »Dissonant guitarfeedback og julemands-bjældeklang går overraskende godt sammen. Bare lyt til ’Mr. Mistletoe’ med The Magnetic Fields. Sneen falder ensomt over Seventh Avenue, og hovedpersonen må tilstå, at han ikke er i humør til møs under misteltenen.
Den slags newyorker-tristesse er skabt til en baryton, der lyder, som om han lige har fået læst sin dødsdom højt. Musikken piver, hyler og kratter i øregangen, men der er en julegodte af en sang gemt nede i det soniske syrebad. Som et umuligt møde mellem Bing Crosby og The Jesus and Mary Chain«.
Chris Rea ‘Driving Home for Christmas’
Valgt af Niels Jul Bruun: »Der er en smuk melankoli over manden, der sidder alene i bilen og kører hjem til jul. Man kommer ikke gennem december uden en smule ensomhed og stress.
Men når man endelig kører af sted juleaften, aflyses de to af roen og glæden over det forestående gensyn med dem, man elsker. Dét forløsende øjeblik er et af julens bedste. Man er måske ensom nu, men hjemme venter familien og freden. Og ham der kører ved siden af? He’s just the same«.
Anne Linnet ‘Lille Messias’
Valgt af Sune Anderberg: »Anne Linnet gør Jomfru Marias rejse på æselryg til et fuldstændig ekstatisk ridt. Jeg er vild med, at hun behandler 80’er-keyboardet som et kirkeorgel og konstant udvikler lydbilledet. Det føles jo næsten som en religiøs oplevelse.
Og så synger Lis Sørensen og Sanne Salomonsen det mest bedårende kor. De gejler hinanden op bag Linnets evigt rolige vokal og jubler til sidst som små børn: »Nu fødtes Messias!« Den der helt rene sangglæde er altså et lille julemirakel«.
LCD Soundsystem ‘Christmas Will Break Your Heart’
Valgt af Carl Windahl Bøllingtoft: »Julen er en tid for nærvær og varme, og netop derfor kan højtiden også være grusom for dem, der er ensomme i en tid, hvor alting handler om fællesskabet. Det beskriver LCD Soundsystem på brutalt ærlig vis i en julesang, der ud over lidt bjældeklang er meget langt fra julens sædvanlige munterhed.
I stedet får vi knusende håbløshed, sortsyn og en desperation, man næsten kan smage. Men måske også et lille lys i vintermørket gennem ordene: »But still I’m coming home to you««.
Alberte ‘Efterlysning’
Valgt af Jennifer Frydensbjerg Lehmann: »Ved juletid er der intet, der varmer så godt som barndommens nostalgi, og hos mig vækkes den helt perfekt af Albertes ‘Efterlysning’ fra julekalenderklassikeren ’Bamses julerejse’.
Den umage trio Bamse, Kylling og Ælling er som bekendt på en lang ’gå og gå og gå’-tur på vej til selveste julemanden, og stakkels efterladte Luna savner dem noget så frygteligt i denne længselsfulde juleballade, som egentlig ikke gør sønderligt meget væsen af sig, men hvis smukke, jazzede melodi alligevel kryber helt ind i mit julehjerte«.
Yoko Ono ‘Listen, the Snow Is Falling’
Valgt af Rasmus Weirup: »Gemt væk på b-siden af John Lennons smukke, men måske også lige lovligt salvelsesfulde ‘Happy Xmas (War Is Over)’ finder man denne lille hyldest til snevejr. Over bjældeklang og melankolske, nedadgående akkorder, der nærmest synes at falde som sne, synger Ono forundret og betaget om sneen, som om hun er den første til nogensinde at opleve den og har glædet sig til at dele sin opdagelse.
Ono er måske mest kendt for sine mere aggressive, utilnærmelige vokaleksperimenter, men her synger hun med sin blideste, lyseste stemme, sprødt, skrøbeligt og glasklart som søernes tynde islag. En hvid jul hører efterhånden til sjældenhederne, men denne sang er en påmindelse om, at få ting er mere magiske«.