The Prodigy holder stadig trods Keith Flints fravær – men der var ét stort problem i Tap1
Lørdag aften tilbragte jeg i Tap1 med de elektroniske pionerer i The Prodigy. Det var første gang, de skulle gæste Danmark, siden den ikoniske frontmand Keith Flint – gruppens ansigt udadtil – i 2019 gik bort.
Kernen i The Prodigys lyd er dog stadig den elektroniske troldmand Liam Howlett, så jeg var ikke i tvivl om, at gruppen stadig kunne bestå uden Flint. Det var også tydeligt i Tap1, hvor de soniske overdådigheder stod i kø.
‘Voodoo People’ fik eksempelvis en tung, langsom intro, der skabte godt med spænding i salen, og til slut kulminerede den i et hyperaktivt rave, hvor alt, nummeret havde bygget op til, blev forløst.
‘Omen’ fik folk på alle rækker til at klappe med, og den legede med en mere stille passage, hvor livetrommeslager Leo Crabtree kom i fokus som et af de få elementer, der stadig bragede igennem. Det mere tilbageholdende stykke gjorde, at det som kontrast føltes endnu mere hårdkogt, når det skarpe synthriff vendte tilbage, og der blev sendt en elektrisk puls gennem salen.
Som om ‘Omen’ ikke gik hårdt nok i forvejen fik de også indsat nogle buldrende wubwubs i bassen i et stykke til allersidst. Det kildede i maven, og så ledte det tankerne hen mod en Roskilde Festival-aktuel herre, der lidt har løftet arven fra The Prodigy, hvad gælder at lave klubmusik, der taler til headbanging-impulserne.
I ‘Roadblox’ spillede liveguitarist Rob Holliday et punket riff, uden at der var noget elektronisk omkring ham, hvilket klædte det rebelske rapnummers fandenivoldskhed. Det var desuden aftenens utvetydigt stærkeste vokalpræstation fra Maxim, der i løbet af showet flot jonglerede at være både vokalist og hypeman.
De sluttede kæmpehittet ‘Firestarter’ af med at sætte sangen i dobbelttempo. Det var kaotisk, det var beskidt, og det var lige den slags smadder, jeg havde håbet på.
Dog var ‘Firestarter’ alligevel et af de knap så forløsende numre på sætlisten. For i Keith Flints fravær havde de valgt at køre nummeret i en instrumentaludgave, og indtil dobbelttempo-stykket indtraf, var det tydeligt, at der manglede noget. Jeg ventede tålmodigt på tidspunktet, hvor jeg kunne råbe med på den velkendte pseudo-rap, men det kom aldrig.
Det faldt lidt til jorden, og desværre gentog de den tilgang på ‘Smack My Bitch Up’, hvor internationale medier ellers har rapporteret, at Maxim andetsteds på turneen har håndteret vokalerne og kørt den i en clean udgave.
I er for helvede et elektronisk band, Prodigy! Jeres sæt var fyldt med trackede vokaler! Nej, en tracket Flint bliver aldrig nær så fængslende som en af kød og blod, men en instrumentaludgave er endnu mere mangelfuld.
I det mindste fik vi en flot hyldest til Flint inden ‘Firestarter’ med et ganske kort stykke af nummeret ‘Omen (Reprise)’. Bag lydteknikeren stod en kæmpestor dukke med en skimaske, og denne skimaske var udstyret med lasere. Disse lasere blev brugt til at »tegne« Keith Flints silhuet på storskærmene. Det var en fornem måde at anerkende ham, uden at det strittede det mindste imod, at vi trods alt var der for at gå amok.
Lysshowet var i det hele taget eminent. ‘No Good’ kørte med et symetrisk sæt tynde lasere, der gav en aura af spirituel autoritet, som om The Prodigy var en præst, der kommanderede med sin menighed. ‘Get Yur Fight On’ var derimod præget af røde politiblink, som var vi midt i en voldelig konflikt. Afslutteren ‘Out of Space’ blev visuelt assisteret af hektiske regnbuefarver i alle retninger, mens de jungle-klingende trommer kørte med 180 i timen.
Desværre var det en flad afslutning på en ellers overvejende stærk koncert. Nummeret fik kun ét stort drop. Jeg kunne mærke omkring mig, da sangen sluttede, at folk næsten forventede, at de snart ville vende tilbage med noget endnu større og mere kaotisk. Men løbet var kørt.
Kort sagt:
The Prodigy var både sonisk og visuelt fuldt ud i stand til at holde gejsten oppe trods Keith Flints fravær, men det faldt lidt til jorden, at de kørte nogle af deres mest populære sange som instrumentaludgaver, fordi den afdøde frontmand oprindeligt var i centrum.