15 MINUTTER MED … Det er ikke hver dag, vi interviewer en musiker, der kun har kun udgivet én single. Men det er heller ikke hver dag, man støder på en musiker som Thea Dora.
Det 25-årige talent imponerede tilbage i september stort med sangen ’Rewired’, der var en slags smagsprøve på Thea Dora som musikalsk projekt.
I fredags landede så hendes første officielle single, ‘Collected’, der ligger i naturlig forlængelse af sidste års sneak-peak, men som samtidig viser nye sider af den spirende sanger.
Hvor ’Rewired’s sukkersøde electropop trak tråde til minimalistiske pop-pionerer som Charli XCX og PinkPantheress, er ’Collected’ mere fyldig i sit udtryk. Frem for alt leder de glitchende beats og pudsige korvokaler tankerne hen på tidlig Grimes.
Det er dog hverken Grimes eller dennes britiske kolleger, Thea Dora selv nævner som sin største inspirationskilde. Men mere om det senere.
‘Collected’ er skrevet og produceret med popveteranen Ronni Vindahl, der først og fremmest er kendt som producer for Mø, men som også har samarbejdet med blandt andre The Minds of 99, og som desuden er blevet samplet af selveste Kendrick Lamar.
Alligevel er det her først og fremmest Thea Doras eget lille DIY-projekt. Fra musikken til det visuelle kan hun nemlig godt lide at gøre tingene selv.
Vi har taget en snak med Nørrebro-musikeren om, hvordan hele hendes lyd er resultatet af en skade i håndleddet – og om hvorfor udenlandske popstjerner bare ser ud til at have det lidt sjovere.
Du startede med at spille guitar, men endte et helt andet sted. Hvordan gik det til?
»Ja, jeg begyndte at spille guitar, og så fik jeg faktisk ret ondt i håndleddet. Jeg fik en skade, så jeg kunne ikke spille. Så begyndte jeg at lave meget på computeren i stedet, og så tog det ligesom bare fart derfra«.
»Det er jo sindssygt fedt at lave musik på computeren. Det tager ikke så lang tid at etablere en stor idé. Og jeg tror også, det udfordrer min sangskrivning helt vildt meget, at jeg sidder og laver beats og sådan«.
»Det bliver jo meget sangskriveragtigt på en guitar. I ret lang tid lavede jeg mere sådan stille og rolig musik, faktisk. Måske bare fordi jeg godt kan lide at skrive sange og tekster, og fordi jeg har en rar stemme … «.
Hvorfor skiftede du så til pop?
»Jeg tror, det er i poppen, jeg føler mig mest fri. Det er der, jeg føler, jeg kan lave de fedeste ting. Ting med fart på. Jeg elsker selv at være til koncerter, hvor det går amok, og man kan give slip på sig selv. Og det har jeg vildt meget lyst til. At folk får den energi af min musik«.
Hvordan opstod idéen til ’Collected’?
»Sangen var egentlig ikke så tænkt. Det har været en virkelig umiddelbar proces at lave den her sang, føler jeg. Så det er først i de senere processer, at jeg virkelig sådan har tænkt over, hvad den handler om«.
Og hvad handler den så om?
»Jamen, den handler om at stoppe med at overtænke for meget. Om ligesom at dele sig selv med verden. Og det er jo lidt sjovt, når det nu bliver min første single. Men igen, det er slet ikke så tænkt!«
Kommer du fra et hjem, hvor musik fyldte meget?
»Ja. Min mor sang jazz, da hun var yngre. Men det er ikke, fordi mine forældre er sådan … musikere. De har bare været meget optaget af alle mulige former for kunst. Det har selvfølgelig haft en indvirkning på mig«.
»Jeg begyndte selv at lave musik ret sent. Det var først, da jeg gik ud af gymnasiet, at jeg ligesom embracede det. Jeg kan generelt bare godt lide at udtrykke mig«.
Hvordan kommer det ellers til udtryk?
»Jeg laver også musikvideoerne sammen med min veninde Lina (Palen, red.), som går på Filmskolen. Og coverartet og sådan noget. Det er fedt, når det hele flyder sammen, og det er spændende at udforske det der med at gøre det selv. Både det visuelle og musikken«.
Hvad ville være dit drømmesamarbejde?
»Rosalía. Jeg elsker Rosalía. Jeg var ikke på Roskilde Festival sidste år, hvilket jeg havde det så nederen over«.
Ikke for at gnide salt i såret, men det var nok årets koncert …
»Jamen, det er jo det! Det var så dumt. Men jeg har nok set den koncert, altså ’Motomami World Tour’, sådan 100 gange på YouTube«.
»Rosalía er en kæmpe inspiration for mig. Og det er sjovt, for jeg føler ikke, at jeg laver musik, der minder om hendes. Jeg føler bare, at hendes tilgang er sindssygt inspirerende. Måden hun er så eksperimenterende med sine produktioner og hele tiden begiver sig ud i nye ting«.
»Og så har hun både den der power og kan samtidig være helt rolig. Det er det fedeste, når folk mixer de to ting«.
Hvad ville du lave, hvis du ikke skulle lave musik?
»Så tror jeg bare, at jeg ville finde en anden måde at udtrykke mig på. Måske ved at lave mad. Jeg elsker at lave mad«.
»For mig er musik et sted, hvor jeg virkelig ikke tænker for meget over tingene. Hvor jeg kan være lige det, jeg gerne vil. En ekstrem person. Så jeg tror bare, jeg ville finde en anden måde at komme ud med det på«.
Hvad er din største fremtidsdrøm?
»Altså lige nu er det jo at komme ud med min musik. Og at spille den live«.
Det er et meget beskedent svar …
»Er det? Jamen så vil jeg gerne ud at rejse med min musik! Jeg vil gerne nå ud i verden. Jeg henter vildt meget inspiration fra udlandet, så det giver god mening. Ronni er også meget international på mange måder«.
»I udlandet er poppen mega grand. Jeg tror, at en tidligere version af mig måske havde været sådan ’nej, det er for meget’. Men det er fucking fedt. Det er jo det, som jeg selv bliver ramt af med internationale artister. At de bare tør, og at der ikke er nogen jantelov«.
Ligesom Rosalía?
»Ja, nemlig. Ligesom Rosalía«.