Shoegaze-legenderne Slowdive er blevet et hit på TikTok – søndag aften viste de hvorfor
»What a great way to spend a sunday!« udbrød frontkvinde Rachel Goswell kort inde i Slowdives koncert i Store Vega søndag aften, og bedømt på den modtagelse, englænderne modtog fra den propfyldte sal, virkede hun ikke til at være alene med den holdning.
For selvom de efterhånden har været tilbage i ti år siden gendannelsen i 2014, har Slowdive aldrig været mere populære. Aftenens koncert var således den første af to udsolgte koncerter i København, og de røde lamper melder også allerede udsolgt på de meste af bandets europaturné.
Blandt de fremmødte kunne man derfor også spotte alt fra folk, der aldersmæssigt kunne have været med siden bandets første svingom i 90’erne, til purunge teenagere, der måske har opdaget shoegazerne på TikTok, hvor især klassikeren ‘When the Sun Hits’ er en af de sange, der på uventet vis er blevet genopdaget og omfavnet af Generation Z.
Det ville være en fejl at kalde Slowdive anno 2024 for et nostalgi-act. For selvom sange fra 90’er-hovedværket ‘Souvlaki’ udgjorde en stor portion af aftenens repertoire, så bestod cirka halvdelen af sætlisten af materiale fra de to album udgivet efter bandets gendannelse.
Slowdive lagde ud med en sand tour de force rundt i hele karrieren, én sang fra hver af bandets fem album. På den måde fik de på ganske overlegen vis illustreret den røde tråd, der går gennem hele kataloget fra 1993 til nu.
På ‘Shanty’ blev publikum indhyllet i den drømmende synth, der har formet bandets seneste to album, mens ‘Souvlaki Space Station’ og dens smukke skærebrænder-guitarer, der ekkoede gennem rummet, fungerede som eksempel på den guitarstøj, der kendetegnede bandets oprindelige inkarnation. Uden at nogen af sangene føltes malplacerede ved siden af hinanden.
Slowdive var i storform og spillede med en klarhed og balance i lydbilledet, som ellers kan være notorisk svær at ramme live i shoegaze-genren, der oftest er præget af støjende guitarer og vokaler, der ligger begravet dybt i mixet.
Alle elementerne stod tydeligt frem i deres egen ret, og både Neil Halstead og især Rachel Goswell sang med en sikkerhed i deres vokale præstationer, som jeg gennem efterhånden mange koncerter med bandet ikke mindes at have oplevet før. Faktisk var det kun på ‘Star Roving’ og klassikeren ‘Alison’, at leveringen ikke sad helt i skabet.
Til gengæld funklede de nyere sange side om side med 90’er-klassikerne. Den nye ‘Kisses’ spredte en følelse af mellow sommerstemning, og ‘Slomo’ og ‘Sugar for the Pill’ fra bandets selvbetitlede album fra 2017 blev modtaget af publikum, som var de allerede klassikere i egen ret.
Sang efter sang blev hver en kubikmeter af Store Vegas smukke sal fyldt op med detaljerige musikalske drømmelandskaber.
Derfor gjorde det heller ikke så meget, at bandet i klassisk shoegaze-stil ikke gjorde meget væsen af sig på scenen og ofte vendte sig ind i sig selv – kun afbrudt af Rachel Goswell, der sendte drillende smil mod publikum på de forreste rækker og leverede et par obligatoriske tilkendegivelser af taknemmelighed mellem sangene.
I stedet for at kigge mod bandet på scenen, kunne man jo også bare lukke øjnene og drømme sig væk, mens det forrygende crescendo i Syd Barret-coveret ‘Golden Hair’ satte en fed streg under, at Slowdive stadig støjer smukkere end de fleste.
Kort sagt:
Ti år efter deres comeback er Slowdive mere populære end nogensinde før, og i Store Vega satte de en tyk streg under, at de er mere end et nostalgi-act. I en vellydende tour de force med nedslag i hele bagkataloget funklede deres nyeste sange om kap med 90’ernes klassikere.