TRACK REVIEW. Da Charli XCX i 2022 udgav sit seneste album, den 80’er-flirtende poptriumf ‘Crash’, kaldte hun det selv et »major label sell-out«.
Der var glimt i øjet, men budskabet til hendes fans var klart nok: Næste gang I hører fra mig, får I brug for lægehjælp. Det bliver noget helt andet. En ny æra.
Spol frem til torsdag aften, hvor hun slap første single fra sit kommende ‘Brat’-album. Og ganske rigtigt: Den nye Charli XCX slår fra sig. Bogstaveligt talt.
Musikvideoen til ‘Von Dutch’ er en cokedrøm af rystet kamera og, hm, lufthavns-gore. Der går et halvt minut, før en lak- og læderklædt Charli headbutter fotografen i Charles de Gaulle-terminalen første gang.
Siden bliver han støvlesparket, knockoutet og spyttet lige i linsen, mens den blodige popdæmon flytter overfaldet ind i en forladt A380. It’s Br… Charli, bitch.
Klubfolket kommer til at tabe kasketten
Vi er tilbage i 00’erne. Dengang Britney, Justin og resten af Hollywood døde for trucker-caps fra Von Dutch. I hvert fald indtil det kom frem, at mærket var opkaldt efter en nynazist. Oops.
‘Von Dutch’ er Charli XCX, der genopliver den tid.
Nærmere bestemt årene lige efter finanskrisen i 2007, hvor hun som helt ung optrådte til warehouse-raves i London og nok mødte nogle miljøer, hvor fremtiden lignede en ret håbløs størrelse.
Den var der én vej ud af: På med cappen, ind på klubben, væk fra verden. Gentag.
Singlen er direkte formet efter et af den tids store hits, den britiske duo Bodyrox’ electrohousede ‘Yeah Yeah’. Helt præcis hører man inspirationen i den ætsende glidesynth, der er tyngdepunktet i ‘Von Dutch’.
Det er den samme, lidt forsinkede figur, bare produceret endnu skarpere hos Charli XCX. Klubfolket kommer til at tabe kasketten fuldstændig, når de hører det hook.
Et skridt frem eller tilbage for Charli XCX?
‘Von Dutch’ har alt, der skal til for at sætte ild til et gulv.
Den er ekstremt repetitiv, men arbejder ligesom Kylie Minogues ‘Padam Padam’ – i mindre ekstrem grad – med at bevæge sig mellem våde og tørre rum i produktionen.
Og ligesom Troye Sivans ‘Rush’ brugte sidechain til at få klubben til at miste balancen, bølger lyden af dræbersynthen i ‘Von Dutch’ ind og ud og skaber den slags søsyge, der får alt til at snurre, så man ligesom træder ud af sin egen krop og bliver én stor masse.
Men når jeg nævner sidste års to største dance-hits, er det også for at sige: De var egentlig mere grænsesøgende, mere originale.
Er det her – efter Beyoncés ‘Renaissance’, efter UK garage-bølgen, efter alle er gået på klub – helt den skruebold, Charli XCX havde stillet os i udsigt? En tur tilbage til Y2K-raves?
Ikke når det kommer fra en kunstner, der er blevet kendt som pionér for sit samarbejde med hyperpop-producere som Sophie og A.G. Cook.
‘Von Dutch’ er i den skala et relativt sikkert kort at spille.
Gay club-miljøet kommer til at bære singlen i en guldkaret, og hvis resten af ‘Brat’ holder stilen og niveauet, bliver det et stærkt album. Men mere fordi Charli XCX føler sig hjemme, end fordi hun går nye veje.