15 MINUTTER MED … Første gang jeg fandt ud af, at Carlina de Place fandtes, lå jeg – som jeg ofte gør – og scrollede halvkomatøs ned ad min uendelige strøm af reels på Instagram.
Her dukkede der et videoklip op af Carlinas debutsingle, ‘Pieces’, der bare viste hende i studiet i analogkamera-stil. I grunden lignede det mange af de andre små klip, jeg får af aspirerende sangere i mit Insta-feed, og jeg scrollede hurtigt videre.
Men de næste dage kunne jeg alligevel ikke få hverken sangens hook eller Carlinas nærmest rappende, Rihanna-hæse stemme ud af hovedet. Den lille lydbid havde sat sig umiskendeligt fast, og før jeg vidste af det, kørte sangen på repeat i mine høretelefoner.
Denne lille anekdote siger lidt om Carlinas hidtidige karriereforløb. Indtil for ganske nylig var hun blot én af mange unge sangere, der sad i sit hjemmestudie og lavede musik, men i løbet af de seneste fire måneder har hun udgivet to singler, der tilsammen har rundet over 400.000 streams på Spotify.
Nu om dage flyver hun jævnligt frem og tilbage mellem L.A. og København for at producere musik med sin tætte samarbejdspartner, Morten ‘Rissi’ Ristorp, der er kendt for sit arbejde med navne som Kygo, OneRepublic og ikke mindst Beyoncé.
Vi fangede den 21-årige sangerinde til en snak om at droppe ud af gymnasiet for at forfølge musikken, og hvordan hun sørger for, at hverdagen som musiker bliver holdbar.
Hvordan havde du det, da du første gang blev fløjet til L.A. for at lave musik med Morten ‘Rissi’ Ristorp?
»Jeg havde faktisk ikke tænkt over det supermeget, inden jeg skulle afsted, men så snart jeg landede, kunne jeg mærke denne her kæmpe gnist. Jeg tænkte: Lad os komme i gang! Og da vi så kom i gang, tænkte jeg: Lad mig blive her for evigt og lave musik!«
Har du altid sunget?
»Jeg kommer fra en familie, hvor alle har en kreativ hobby, og jeg er den yngste i hele min familie. Jeg er vokset op med kusiner og en søster, der gik til sang, og i 3. klasse kom jeg med i min søsters skoleband.
De gik i 6. klasse og var meget sådan: Hvad laver denne her 3. klasseselev i vores band? Det var selvfølgelig ret useriøst for mig, for jeg var jo lille. Men så snart jeg kom op på scenen og skulle synge, kunne jeg pludselig tage det meget seriøst. Jeg havde det enormt fedt over at stå på scenen«.
Senere droppede du ud af gymnasiet for at satse på musikken. Var det en svær beslutning?
»I slutningen af 1.g ramte coronaen, og pludselig havde jeg enormt meget tid til at skrive musik i hverdagene. Så tænkte jeg bare: Hvorfor ikke give musikken et skud nu i stedet for efter gymnasiet?«
»Jeg måtte gerne for mine forældre, hvis jeg lovede at bruge hver dag i studiet. Vi lavede en aftale om, at jeg fik tre år til at bevise, at det var musikken, der var det rigtige – ellers var det tilbage på skolebænken. Det er også derfor, jeg virkelig tager musikken seriøst og nærmest behandler det som et arbejde«.
Er dine forældre overbevist nu?
»Ja, de er enormt støttende. De er tætte med dem, jeg samarbejder med, så jeg føler mig rigtig heldig«.
Hvad vil det sige at behandle musikken som et arbejde?
»Jeg bruger hver dag på at skrive sange og færdiggøre demoer. Jeg tænker, at det her er mit arbejde, og det er dét, jeg skal lave for evigt. Derfor tænker jeg meget over, hvornår jeg er på arbejde, og hvornår jeg har fri. Jeg skal være en god chef over for mig selv«.
Hvad er SheCanPlay, og hvad har det betydet for dig?
»Det er et community for unge piger og kønsminoriteter, der faciliterer workshops og foredrag om musik og musikbranchen. Da jeg var med på deres camp første gang på Bornholm, mødte jeg Morten Ristorp, fordi han underviste mit hold.
Jeg var virkelig fascineret af ham musikalsk. Så faldt vi heldigvis i snak over aftensmaden og klikkede fuldstændig, hvorefter han inviterede mig over i sit studie i LA. Så på en måde har SheCanPlay betydet alt«.
Hvordan foregår en klassisk session for jer?
»Til en klassisk session dukker jeg op, og så sidder vi og drikker noget te og snakker om livet, og hvad der er spændende lige for tiden. Og så er det en meget naturlig proces at sidde og nørde og skrive musik. Jeg føler mig enormt tryg i hans nærvær – og jeg synes, han ophøjer det, jeg laver, på en måde, som jeg ikke har oplevet før«.
Din seneste single, ‘Reminded’, er virkelig fin. Hvordan var processen omkring den sang?
»Den kom til mig nogle uger før, jeg tog over til Rissi, og på flyet derover havde min søster skrevet en besked, om jeg ikke please kunne lave den sang færdig. Jeg tænkte bare ’jaja, den er god med dig, jeg skal lave nogle nye ting’. Men så spillede jeg den derovre, og vi tænkte: Okay, den er ret smuk.
Vi endte faktisk med at gå med demovokalerne, fordi de havde det største nærvær. Det betyder meget, når jeg hører min musik, at jeg kan mærke, at jeg har været helt til stede. Jeg skal tro på hvert et ord, jeg synger«.
Hvad er din største fremtidsdrøm?
»Jeg drømmer jo stort! Det er sådan noget med at komme til udlandet og komme ud og spille i den store verden. Men jeg prøver også at skelne mellem drømme og vejen derhen. Endemålet skal helst ikke være det eneste, der driver mig.
Så selvom det har været dejligt at få ros og anerkendelse for de singler, jeg har udgivet nu, prøver jeg virkelig at holde fast i, at min motivation skal komme indefra. At jeg laver musik, fordi jeg slet ikke kan lade være«.
Carlina de Places single ‘Reminded’ er ude nu.