Det var bare Vince Staples og mikrofonen på NorthSide
Der var ikke mange dikkedarer i sigte, da Vince Staples helt alene trådte ud på Echo-scenen til tonerne af ’Little Homies’ – perfekt placeret i eftermælet fra det seneste af de heftige skybrud, der har hærget NorthSide on/off i år.
Det var bare ham, tracket og mikrofonen. Og sådan blev det ved.
»Life go hard, but I go harder«, lød det skarpt og afmålt fra den amerikanske rapper, der klarede langt det meste uden at forlade sig på præindspillet backing. Cadeau til det. Det er ikke alle hiphopkoncerter – særligt på festivaler – hvor det er givet.
Med fingrene placerede han ordene, som var de toner på et klaver. Han var ydmygheden selv og virkede oprigtigt overrasket over at have danske fans, eller at folk gad lytte. Forståeligt nok, for der er langt fra Long Beach i Californien til Aarhus.
»I’m such a long way from home. I’m here for a good time«, lød det fra rapperen, der således charmede sig ind på publikum, som var godt med den ellers ret indadvendte enmandshær.
Nu skal jeg ikke gøre mig til dommer over, hvad Vince Staples definerer som good times, men med ikke ligefrem opløftende sange som ’Nothing Matters’ og ’Shame on the Devil’ fra hans netop udkomne sjette album, ’Dark Times’, på setlisten, var der nærmere dømt afdæmpede beats og ikke just opmuntrende tekster som »why would you tell me that you love me when you don’t?«.
Da han udnævnte ’When Sparks Fly’ og ’Take Me Home’ som sine egne favoritsange, var det svært at mærke hans begejstring, og efterhånden var hans levering så sagte, at den blev overdøvet af bassen.
Vince Staples’ nyere materiale er ikke præget af samme vildskab som hans debut. Det er hårdtslående socialrealistiske fortællinger om en kompliceret kriminel bandefortid og det tomrum, den har efterladt i den reformerede rapper. Den rammesætning udeblev dog på NorthSide, hvor sange som ’Government Cheese’ og ’Papercuts’ blev leveret som perler på en snor frem for knytnæver i maven.
»Used to jump around and shit, but I’m an old man now«, proklamerede han om sin ”fremskredne” alder af 30 år.
På det her tidspunkt trængte koncerten i den grad til en energiindsprøjtning, så det var kærkomment, da Vince Staples stillede mikrofonstativet fra sig, og konstaterede, at der faktisk var mange i publikum, der kendte hans ældre materiale herunder særligt ’Big Fish’ og ’Yeah Right’. Der kom mere flyvehøjde på leveringen og mere bevægelse på scenen, og publikum fik endelig mulighed for at udlade den opsparede energi.
På den måde sluttede koncerten på et high. Selvom vejen derhen var en smule lang, så endte Vince Staples faktisk med at levere de good times, han havde lovet.
Kort sagt:
Vince Staples lovede good times på NorthSide, selvom hans nye materiale er mørkt. Det tog sin tid at nå dertil, men den amerikanske rapper endte med at levere på sit løfte.