1. En dansk r’n’b-stjerne blev født på Gaia
Tamara kunne alt til sin eftermiddagskoncert på Gaia, men i særligt ét øjeblik syntes alt at gå op i en højere enhed – nemlig da vi nåede til sidste uges klubbede singleudspil ‘Winner’.
Soundvenues anmelder, Sune Anderberg, skrev:
»’Raise your glass, shake that ass’, sang hun, men underspillet: Der var lige akkurat spor af Billie Eilishs delikate knæk i stemmen. Og da hun så, med skarp timing, vendte ryggen til på vej ind i et breakdown og, ja, shook that ass, svarede publikum i et kollektivt støn. Så stilet, så kropsligt, så virtuost. Det lignede fødslen af en ny dansk r’n’b-stjerne«.
Læs hele anmeldelsen HER.
2. Eee Gee gengældte tjenesten for Yör
Da Eee Gee spillede på Roskilde i 2022 og 2023, havde hun Yör-forsanger Marie Kildebæk med som korsanger. Da Yör i år var booket til First Days, gengældte Eee Gee tjenesten og kom forbi til en smuk duet-udgave af Yörs ’Er det nok?’.
De to sangeres stemmer gik enormt smukt i spænd med hinanden, og man kunne mærke en sagte melankoli sprede sig over det ellers glade festivalpublikum. Kjartan F. Stolberg
3. Users holdt et minuts stilhed på Eos
Danske Users leverede et larmende punkbrag på Roskilde Festival, men de modtog den største applaus for at være helt tavse. Til sidst i koncerten instruerede forsanger Sean Flaherty nemlig tilhørerne i at holde et minuts stilhed for de civile og børn, der har mistet livet i Gazastriben.
Soundvenues anmelder, Morten Kildebæk, skrev:
»Punkkoncerten var forvandlet til en aktivistisk demonstration, og samhørighedsfølelsen gav publikum fornyet energi. Der blev givet en ekstra skalle til afslutningsnummeret, ’Why Can’t It Fucking Change?’, som mange fremmødte for en gangs skyld godt kendte på forhånd«.
Læs hele anmeldelsen HER.
4. Zoumer mindede om en ung Grimes
Zoumers koncert besad så meget spilleglæde og entusiasme, at det vakte mindelser om dengang, en ung Grimes indtog Roskildes Arena-scene med utæmmet hyperaktivitet i 2016.
Hendes scenesetup var simpelt, og langt hen ad vejen sprællede hun helt alene rundt som en enlig Duracell-kanin. Men særligt da hun inviterede sine to guitarister – BestBoy og Debbie Sings, der i dagens anledning var omdøbt til Debbie Shreds – blev den skramlede DIY-æstetik totalt uimodståelig. Kjartan F. Stolberg
5. Uro holdt familiefest på Eos
Det helt store øjeblik til Uros First Days-koncert var, da Mekdes lagde vejen forbi for at låne sin vokal til hittet ‘Føles godt’. Men gæstelisten var ikke ovre endnu, og koncerten blev rundet af med en energisk familiefest, hvor også broren Kops kom på scenen til ‘Gemmer på noget’.
Soundvenues anmelder, Jennifer Frydensbjerg Lehmann, skrev:
»’Det er det, det hele handler om’, lød det fra Uro om familieaffæren. Og sådan opsummerede han egentlig en koncert, der på mange måder føltes som en aften i familiens skød«.
Læs hele anmeldelsen HER.
6. Boko Yout ved, hvordan man laver en entré
Svenske Boko You laver selverklæret »afro-grunge« – hårdtslående, barsk rockmusik, der især i rytmesektionen trækker på afrikanske musiktraditioner.
Hans Eos-koncert osede af vildskab, og han stod nærmest ikke stille i ét øjeblik. Scenen var samtidig smukt udsmykket med planter og i bedste festivalånd tilmed et lille telt ovre i hjørnet af scenen.
Det smukkeste øjeblik til koncerten var entréen, hvor samtlige bandmedlemmer kravlede gennem teltet, som om de var kommet fra en helt anden verden og kun lige kort trådte ind i vores. Kjartan F. Stolberg
7. Kingtommi bød op til hattedans
I ugen op til sin imødesete tirsdagskoncert havde Kingtommi på Instagram mindet sine fans om, at man skulle huske at medbringe en hat. Han havde nemlig forberedt et temmelig fjollet indslag til showet på Eos: hattedans!
Under den nye single ’Merlins’ dukkede samarbejdspartnerne Emil Emborg og Gustav Hedemann Christensen op på scenen i samme fantasy-mundering som i sangens musikvideo.
»Nogen der har taget en hat med? Vi skal bruge den nu«, sagde Kingtommi, og snart efter kastede de tre musikere sig ud i en koreograferet dans med løftede hatte og frejdige spark fra side til side. De hattebærende publikummer fulgte trop på mere kaotisk, men ikke mindre festlig facon. Morten Kildebæk
8. Sliteneliten skabte queer cottagecore-eufori
Sliteneliten er et queerfeministisk kollektiv, der i bedste cottagecore-ånd bor ude på landet et sted i Norge, hvor de laver folkemusik. På festivalen troppede de op med violin, fløjte og hele molevitten, og de overvandt publikum med årets muligvis rareste og tryggeste First Days-koncert.
Da vi nåede nummeret ’Den lesbiske dalen’, fik de ubesværet et publikum bestående af adskillige seksualiteter og køn til at synge med i massiv fællessang om at drømme sig væk til en lesbisk dal, der er deres nye hjem. Kjartan F. Stolberg
9. Helena Gao gik poprock
»Vi skal igennem lidt forskellige humør«, afslørede Helena Gao tidligt i koncerten, og der var noget om snakken. Foruden hendes vante popsange stod den nemlig også på både blåtonede synth-ballader, 2-step og noget, der lød som … Green Day?
Soundvenues anmelder, Rasmus Weirup, skrev:
»’In Other Words’ var eksempelvis et eksplosivt stykke poprock, hvis melodi gav mig stærke – og overraskende – associationer til Green Days ’Boulevard of Broken Dreams’. Det var én af flere sange, hvor en muskuløs live-lyd med en trommeslager og en guitarist, der heldigvis ikke var bange for at larme, virkelig kom til sin ret«.
Læs hele anmeldelsen HER.
10. Paydar lukkede First Days med en iransk odyssé
Paydars afsluttende First Days-koncert startede med ømt sitarspil, før hovedpersonen hoppede på scenen med så store armbevægelser, at man ikke kunne stå stille. Herfra stod det på en decideret odyssé, der både bød på egne sange og andres hits, der blev omformet af hendes særegne lyd.
Således blev både Pitbulls ’Hotel Room Service’ og Enur og Natasjas ’Calabria’ pludselig svøbt ind i hårdtslående elektroniske toner, der trækker på hovedpersonens iranske rødder. Kjartan F. Stolberg