Fred Again..’s smukt producerede ’Ten Days’ er som at se verden gennem et sløret Instagram-filter
Noget af det smukke ved Fred Again..’s virale ’Actual Life’-serie var, hvordan den blandede netop levet liv i form af Instagram-videoer og YouTube-klip med følsomme og storladne klubproduktioner.
Den formular ramte lige ned i en pandemi-ramt, kronisk online og ensom generation, der fandt en trøst i, at selv de mest ubetydelige, tilfældige øjeblikke rummede potentialet til noget stort. Men hvad sker der så, når Fred Again.. på ’Ten Days’ allierer sig med mere etablerede sangere og musikere?
Svaret er … ikke det store. YouTube-klippene er skiftet ud med features, men ellers er formularen intakt.
Fred Again.. laver først og fremmest klubmusik, der ikke ville fungere på en klub. Der er få tydelige drops og opbygninger, mere bare en konstant bølgegang. Det nummer, der kommer tættest på, er klimakset ’Glow’, der godt kunne fungere på Ibiza en tidlig morgen.
Omvendt er Fred Again.. heller ikke rigtig pop. Han har et godt øre for melodi – det er tydeligt i de mange synthleads – men sangene er ikke altid catchy. Gæstevokalister bliver hevet ind og ud på må og få, og det er mere små melodistumper, der sætter sig fast.
Det er som at se verden gennem et sløret Instagram-filter med de store rumklange og ambiente klangflader. Man er ikke altid sikker på, at der er et spændende motiv inde bagved, men stemningsfuldt er det.
Det tætteste, man kommer på et ægte omkvæd, er ’Fear Less’ – måske udover ‘Places to Be’, der nærmest står ud med sine meget insisterende trommer og lyse synthklange. »I fear less with you / I fear less with you on the passenger side«, synger Samphas melankolske stemme over den episke synthballade, og det rammer bare helt rent.
‘Where Will I Be’, et remix af en gammel Emmylou Harris-sang, føles poppet, fordi Fred Again.. langt hen ad vejen bevarer en form for vers-omkvæd-struktur. Men tracket bryder ned i den tredje akt. Og sådan er det ofte: Han blander beats, samples og field recordings i en sådan grad, at man bliver i tvivl om, om man hører en sang eller et iPhone-memo med trommer under.
Selv har Fred Again.. sagt, at albummet handler om »meget små, stille, intime øjeblikke«, og at albummets 10 sange og dertilhørende 10 interludes skal repræsentere dage. Man får ikke meget foræret i de små tekstbidder. Man fornemmer konturerne af et større narrativ, men grundlæggende mærker man bare en konstant melankoli og hang til store følelser.
»You’re further away now than you used to be / But, darling, I saw you and you saw me«, lyder det på den dybsindige ‘I Saw You’ hvor Fred Again.. selv lægger stemme til. Og selvom man ikke får en større historie præsenteret, er det nok til, at man bliver revet med, især fordi produktionerne er så smukke og detaljerige. Man har bare lyst til at blive ved med at lytte.
Det er som at scrolle igennem en persons kamerarulle og finde en dybere mening i billeder af kæledyr, venner, solnedgange og vaffelis. Hver for sig er de ligegyldige, tilsammen danner de en collage over et helt menneske.
Kort sagt:
Fred Again.. har allieret sig med mere etablerede sangere og musikere på ’Ten Days’, men holder i store træk fast i formularen fra ‘Actual Life’-serien: følsom og storladen klubmusik med hang til melankoli. Og det fungerer stadig.