Hvordan ville det lyde, hvis Fiona Apple havde skrevet ’Comforting Sounds’? Vilma Crow har et bramfrit bud

EP. Vilma Crows debut-ep, ’Good Dog for Sale’, er en samling af kærlighedsfortællinger om at blive brugt, misbrugt og om at være desperat nok til at fylde det kærlighedsformede hul i hjertet ud med alt, hvad der tilnærmelsesvis kan fylde det ud.

Halvdelen af den fire sange lange ep har vi hørt før. ’Impress U’ og ’Guard Dog’ blev udgivet som singler i henholdsvis januar og april i år. Med ’Good Dog for Sale’ fordobler Crow sit bagkatalog. 

Med sin nordiske noir-sangskrivning bearbejder Vilma Crow personlige fortællinger, de færreste ville være komfortable ved at dele med omverden. Crow er selvudleverende, fuldstændig blottet for blufærdighed og skyr ingen detaljer.

Crow framer sjældent sig selv som den dominerende part i sine relationer, og det er nok også derfor, hun har for vane at sammenligne sig selv med en hund på ’Good Dog for Sale.’ Det ligger til hunden at være adlydende og afventende – det samme gør sig gældende for Vilma Crow. Hun er blevet en domesticeret kvinde. 

Produktionen og instrumenteringen er tilbagelænet og relativt sparsom. Sikkert et bevidst valg for at skabe plads til Crows intime og luftige stemme. På ’Good Dog for Sale’ viser Crow et vokalt nærvær, der drager lytteren ind, så det ikke er en mulighed at lade være med at lytte til hendes fortællinger. Crow besidder en stemme, der kræver at blive lyttet til.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Ændring af dit samtykke

Selvom ep’en musikalsk er mindre end banebrydende, er der enkelte overraskende øjeblikke. I ’I Get Loads’, en sang om at stille sig tilfreds med kun den allermest basale seksuelle opmærksomhed, udskiftes den akustiske guitar og klaveret, der har båret nummeret indtil da, med en knitrende basdrone og en harmonisk rekalibrering, der underbygger den lyriske tvetydighed, Crow mestrer på dette nummer.

Lyrisk er Crow allermest bramfri på afslutningsnummeret ’Pretending’. Her beskriver Crow hendes oplevelse med at blive groomet af en 11 år ældre mand. Hun beskriver i nærmest vamle detaljer, hvordan hun dengang ville gøre alt for at virke voksen i groomerens øjne, selvom det mere end bare antydes, at det ikke var i hans interesse. En moderne Lolita-fortælling fra den unge kvindes perspektiv.  

Punktummet sættes af et nærmest orgasmisk klimaks i slutningen af nummeret. Alle instrumenter og studiekompressorer er på kanten af overophedning. Der tæskes igennem på kedler, bækner og strenge – en energiudladning skabt af afmagt og frustration. ’Pretending’ lyder, som hvis Fiona Apple havde skrevet ’Comforting Sounds’.

Med sine 12 minutter og 57 sekunder er min eneste anke, at ep’en ikke er længere.

---

Kort sagt:
Vilma Crow blotter sig selv og sit kærlighedsliv på ’Good Dog for Sale’. Resultatet er en kompromisløs debut-ep, der sætter barren højt for den Roskilde Festival-aktuelle sangskriver.