DE MEST SEXEDE SANGE. ’Cellophane’? Really? Har I hørt ’Eusexua’ og ’Eusexua Afterglow’? To album, hvor hver eneste sang oser af sex, natklub og hede rytmer – og alligevel vælger I ’Cellophane’?
Nogenlunde sådan forestiller jeg mig, at fans af FKA Twigs tænker lige nu. Og jeg forstår jer. ’Cellophane’ er ikke det oplagte valg, når opgaven er at skrive om de mest sexede sange.
Men altså, der er mening i galskaben – forhåbentlig. Men inden vi kommer så langt, skal jeg måske starte med at forklare for de uindviede, hvorfor det her nummer er et odd choice blandt de mest sexede sange.
Darkrooms og begær
Bag kunstnernavnet FKA Twigs finder vi den engelske multikunstner Tahlia Barnett, der albumdebuterede i 2014 med ’LP1’. Siden har hun udgivet ’Magdalene’ i 2019 – et af det forgangne årtis absolutte hovedværker – inden hun i år velsignede os med hele to album, ’Eusexua’ og ’Eusexua Afterglow’.
Som titlerne afslører, er de fyldt med sange om sex, begær og svedige kroppe. Her tager hun os helt med ind i klubbens dunkle mørke, hvor du kan overgive dig til en nat med the perfect stranger, som er så sexet, så tryg, i al sin ukendthed:
»I’d rather know nothing than all the lies / Just give me the person you are tonight / Oh, we can make it work / What we don’t know will never hurt«.
Denne stemning af natklub og forbudte lyster var også tydelig under FKA Twigs’ magtdemonstration af en koncert/danseshow/teaterforestilling på årets Roskilde Festival, hvor hun på ryggen af ’Eusexua’ ledte os ind i det, Soundvenues anmelder meget rammende beskrev som et darkroom, hvor nogen havde tændt lyset.
Et overvældende højdepunkt på årets festival – om end lidt svært at forklare for sine forældre uden at få røde ører.
’Eusexua’ og ’Eusexua Afterglow’ er da også to absurd sexede – og fremragende – album, som giver dig lyst til at smide både hæmninger og borgerlig kyskhed, mens du danser natten væk med en fremmed.
Og er det ikke indbegrebet af, hvad de mest sexede sange skal gøre for os?
Den sexede sårbarhed
Sammenlignet med de to ovennævnte album er ’Cellophane’, det afsluttende nummer på ’Magdalene’, en nærmest aseksuel sang.
Der er ingen let us dance all night-vibe, og det bliver formentlig også en tam omgang, hvis du sætter den på i sovekammeret. Tror jeg. Jeg må indrømme, at jeg ikke har prøvet.
Tværtimod er det et nummer, der fremstår fuldstændig strippet.
Kun et sart klaver bærer musikken omgivet af knitrende cellofanlyde, flydende synthtoner og en nærmest hviskende grundrytme, mens FKA Twigs’ stemme bølger frem og tilbage i en præstation så intens og nøgen, at det føles forbudt at være vidne til.
Langsomt, strofe for strofe, lader hun maskerne falde, mens hun åbenbarer sin egen usikkerhed og kærligheden i al dens absurde kompleksitet. Den kærlighed, hvor du risikerer at stå tilbage i ruinerne med et andet menneske, mens du skiftevis hvisker og råber:
»Didn’t I do it for you? / Why don’t I do it for you? / Why won’t you do it for me / When all I do is for you?«.
Vi er så langt fra det dunkle og løsslupne begær, vi kan komme, men – og her kommer pointen – netop her findes der også en anden måde at være sexet på.
Det er sensualiteten, der tændes, når the perfect stranger bliver hængende dagen derpå, og vi langsomt og usikkert begynder at fjerne lagene af den trygge ukendthed mellem os.
Intimiteten, der opstår, mens du hviskende og grædende lukker et andet menneske ind i dine sår og usikkerheder. Tilliden, der bygges, mens vi – ikke fysisk, men følelsesmæssigt – smider tøjet i et emotionelt stripshow, der efterlader os nøgne og sårbare sammen.
My goodness, hvor lyder det dog cheesy og puritansk, kan jeg allerede høre mig selv indvende, men altså: Damn, that stuff’s sexy!
Og det er dét ekstremt modige og nøgne rum, jeg får oplevelsen af at blive lukket ind, når FKA Twigs nærmest grædende lader facaderne krakelere, stemmen knække og de hede klubrytmer forstumme i smerten over mødet med hendes egen afklædte utilstrækkelighed:
»And I just want to feel you’re there / And I don’t want to have to share our love / I try, but I get overwhelmed / All wrapped in cellophane, the feelings that we had«.
Derfor er ’Cellophane’ – i mine øjne – ikke blot hendes stærkeste og smukkeste sang til dato. Det er måske også den mest sexede.